Der var billeder, øvelser og politiske markeringer i 2025. Kampfly over indlandsisen, fregatter i farvandene og hundredvis af soldater i Nuuk. Så blev der stille.
Men stilheden snyder. For mens opmærksomheden er forsvundet, er oprustningen fortsat – og i virkeligheden blevet mere konkret.
Det begyndte med de store øvelser. Under Arctic Light i september 2025 deltog over 550 soldater fra Danmark og en række NATO-lande med fly, skibe, specialstyrker og hjemmeværn i et samlet styrket beredskab i og omkring Grønland.
Formålet var officielt træning. I praksis var det også et signal: Arktis er blevet et strategisk fokusområde.
Siden er aktiviteten ikke forsvundet – den har skiftet karakter. I begyndelsen af 2026 blev indsatsen udbygget med nye deployeringer af fly, skibe og soldater, og opgaverne er blevet mere operationelle: bevogtning af kritisk infrastruktur, patruljering, støtte til myndigheder og klargøring til at modtage allierede styrker.
Samtidig blev der sendt mindst 200 danske soldater til Grønland som en egentlig forstærkning af den faste tilstedeværelse.
Billedet er derfor tydeligt: Danmark er gået fra øvelser til en mere vedvarende militær tilstedeværelse.
I praksis består indsatsen i dag af en bred palet af kapaciteter. Kampfly patruljerer luftrummet, fregatter overvåger havområderne, og helikoptere samt specialstyrker giver en fleksibel reaktionsevne.
Opgaverne er tilsvarende brede. Forsvaret skal håndhæve suverænitet, overvåge enorme havområder og beskytte kritisk infrastruktur – men også bistå grønlandske myndigheder og indgå i redningsoperationer.
Det nye er dog ikke kun aktiviteten – men retningen.
Med den politiske aftale om Arktis og Nordatlanten er der afsat over 27 milliarder kroner til området frem mod 2030’erne. Planerne omfatter nye skibe, patruljefly, droner og et helt nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk.
Endnu vigtigere: der oprettes egentlige militære enheder med fast tilknytning til Grønland.
Dermed brydes med en årtier lang linje, hvor Danmark har søgt at holde en lav militær profil i Grønland.
Forklaringen er den ændrede sikkerhedspolitiske situation. Arktis er ikke længere en perifer region, men et område præget af stormagtsinteresser, hvor både Rusland og Kina fylder mere, og hvor NATO i stigende grad søger at styrke sin tilstedeværelse.
Men mindst lige så vigtigt er alliancen med USA. Grønland er geografisk nøgleterræn i forsvaret af Nordatlanten – og dermed i forholdet mellem Europa og Nordamerika.
Det er også derfor, udviklingen i dag foregår relativt stille. De store beslutninger er truffet. Nu handler det om implementering: nye strukturer, nye enheder og en gradvis oprustning, der ikke nødvendigvis skaber overskrifter.
Konklusionen er enkel:
Forsvaret er ikke forsvundet fra Grønland. Det har slået rødder.