Da statsminister Mette Frederiksen præsenterede sin nye regering, var udnævnelsen af Jeppe Bruus til forsvarsminister en af de mest interessante beslutninger på forsvarsområdet.
For mange kommer udnævnelsen måske som en overraskelse. Men ser man nærmere på Bruus’ politiske arbejde de seneste år, er der tegn på, at interessen for forsvar, sikkerhed og samfundets robusthed har været voksende længe før ministerbilen holdt foran Forsvarsministeriet.
Allerede under valgkampen var Jeppe Bruus synlig hos virksomheder og aktører med betydning for Danmarks fremtidige sikkerhed og forsyningssikkerhed. Han har samtidig arbejdet med nogle af de største strategiske omstillinger i Danmark som minister for Grøn Trepart – et område, der i stigende grad hænger sammen med sikkerhedspolitik, kritisk infrastruktur og national robusthed.
Mere end en ministerrokade
Udnævnelsen skal næppe ses som en almindelig ministerrokade.
Danmark står midt i den største militære oprustning siden Den Kolde Krig. Forsvaret skal genopbygges, nye kapaciteter skal anskaffes, værnepligten udvides, Arktis skal styrkes, og ny teknologi skal implementeres i et tempo, vi ikke tidligere har set.
Ved sin tiltrædelse pegede Jeppe Bruus selv på netop disse områder. Han fremhævede behovet for fortsat støtte til Ukraine, styrket arktisk sikkerhed og hurtigere implementering af ny teknologi i Forsvaret. Samtidig understregede han, at udviklingen også skal skabe arbejdspladser, uddannelser og erhvervsudvikling i Danmark.
Det peger på en bredere forståelse af forsvarspolitik, hvor forsvar ikke alene handler om soldater og materiel, men også om industri, teknologi og samfundets samlede modstandskraft.
Regeringsgrundlaget sætter en historisk retning
Den nye regerings forsvarsambitioner er markante.
Målet er, at Danmark i 2030 skal bruge mindst 5 procent af BNP på forsvar og sikkerhed, heraf 3,5 procent på de militære kerneopgaver. Samtidig ønsker regeringen at opbygge et egentligt totalforsvar med flere værnepligtige, mobiliseringsstyrker, frivillige, styrket cyberforsvar og øget beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Derudover lægger regeringen op til:
- Styrkelse af den danske forsvarsindustri.
- Flere investeringer i maritime kapaciteter.
- Øget fokus på Arktis og Nordatlanten.
- Hurtigere indførelse af droner, AI og nye teknologier.
- Tættere samarbejde med NATO og europæiske partnere.
- Styrket totalberedskab på tværs af stat, kommuner, virksomheder og borgere.
Det er en kurs, som kræver en minister, der kan arbejde på tværs af sektorer og samle både erhvervsliv, myndigheder og Forsvaret om en fælles retning.
Et signal til både NATO og dansk industri
Udnævnelsen af Jeppe Bruus sender derfor et signal.
Ikke nødvendigvis om en ny forsvarspolitisk kurs – men om, at regeringen ønsker at fastholde tempoet i den historiske oprustning og samtidig koble forsvar tættere sammen med teknologi, industri, arbejdspladser og samfundssikkerhed.
Forsvarsministerposten er i dag en af de tungeste ministerposter i dansk politik. Derfor er valget af Jeppe Bruus også et tegn på, at regeringen fortsat ser forsvar og sikkerhed som et af de absolut vigtigste politikområder i de kommende år.
Det er ikke længere kun et spørgsmål om at styrke Forsvaret.
Det handler om at styrke Danmark.