Fra den 1. til 4. oktober gennemfører Hjemmeværnet Aktiveringsøvelse Blåtand – den største regionale hjemmeværnsøvelse i nyere tid. Tusindvis af frivillige soldater fra Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet skal træne side om side med enheder fra Forsvaret og nordiske samarbejdspartnere i en øvelse, der strækker sig fra Skagen til den tyske grænse, over Fyn og de danske øer.

Det er mere end blot endnu en militærøvelse.

Det er et synligt bevis på, at Danmark er ved at opbygge den robusthed, som den sikkerhedspolitiske situation kræver.

Fra fredsdividende til beredskab

I mange år var Hjemmeværnet først og fremmest kendt for støtte til politi, eftersøgninger, bevogtning og lokale opgaver.

I dag er virkeligheden en anden.

Ruslands krig mod Ukraine, sabotage mod kritisk infrastruktur, hybride trusler og et markant højere spændingsniveau i Europa betyder, at Hjemmeværnet igen er blevet en central del af Danmarks samlede forsvar.

Det handler ikke længere kun om at kunne reagere.

Det handler om at være klar, inden krisen opstår.

Øvelser skaber troværdig afskrækkelse

Det mest interessante ved Blåtand er ikke nødvendigvis antallet af deltagere.

Det er ambitionsniveauet.

Under øvelsen skal hjemmeværnssoldater blandt andet løse opgaver med bevogtning af samfundskritisk infrastruktur, overvågning, patruljering, logistik, kommunikation og støtte til Forsvaret. Der trænes også scenarier som jordbaseret luftforsvar, evakuering af en mindre by, større togulykker og en nødlanding med et F-35 kampfly.

Det viser, at Hjemmeværnet i stigende grad indgår som en integreret del af Danmarks operative beredskab.

Den type øvelser sender et vigtigt signal.

Ikke kun til danske borgere -men også til vores allierede – og til potentielle modstandere.

Et samfund, der træner, er et samfund, der kan reagere – og dermed også et samfund, der er sværere at presse.

Frivillighed er blevet en strategisk styrke

Noget af det mest bemærkelsesværdige ved Hjemmeværnet er, at organisationen bygger på frivillighed.

Tusindvis af danskere bruger deres fritid på militær uddannelse og træning.

De kommer fra alle dele af samfundet.

• Lærere.
• Ingeniører.
• Håndværkere.
• IT-specialister.
• Sygeplejersker.
• Studerende.

Netop den brede sammensætning giver Hjemmeværnet kompetencer, som er særdeles værdifulde i en moderne sikkerhedspolitisk virkelighed.

I en tid, hvor Forsvaret samtidig arbejder på at øge bemandingen, bliver de frivillige en endnu vigtigere del af den samlede nationale modstandskraft.

Hjemmeværnet bliver mere synligt

En anden vigtig dimension ved Blåtand er åbenheden.

Hjemmeværnet lægger bevidst op til, at danskerne kan opleve øvelsen tæt på.

Soldater, patruljer og militære køretøjer vil være synlige i byerne, og flere steder kan borgere møde de frivillige og høre om deres opgaver.

Det er en klog beslutning.

Forsvar handler ikke kun om kampkraft.

Det handler også om befolkningens forståelse og opbakning.

Jo flere danskere der ser, hvordan Hjemmeværnet arbejder, desto større bliver forståelsen for, hvorfor investeringer i forsvar og beredskab er nødvendige.

Et stærkt signal om Danmarks retning

Aktiveringsøvelse Blåtand er derfor langt mere end fire dages træning.

Den er et billede på den udvikling, Danmark gennemgår.

Efter årtier med fokus på internationale operationer og begrænset national beredskab bevæger vi os nu mod et samfund, hvor robusthed, totalforsvar og lokal handlekraft igen er centrale begreber.

Det er en positiv udvikling.

For et troværdigt forsvar skabes ikke alene gennem nye våben og større budgetter.

Det skabes gennem mennesker.

• Gennem træning.
• Gennem samarbejde.
• Gennem viljen til at stille op, når Danmark har brug for det.

Aktiveringsøvelse Blåtand viser, at den vilje findes.