En ny EU-låneaftale med Spanien på én milliard euro er langt mere end endnu en finansiel aftale. Den er et konkret eksempel på, hvordan EU’s massive forsvarssatsning nu omsættes til nationale investeringer. Det kan ændre markedsvilkårene for danske forsvarsvirksomheder og samtidig hjælpe flere europæiske NATO-lande med at styrke deres militære

Europa-Parlamentet har vedtaget en omfattende pakke, der skal gøre det hurtigere og lettere at investere, bygge, producere og købe forsvarsmateriel i Europa. Tilladelser til nye forsvarsprojekter skal som udgangspunkt kunne afgøres på 42 arbejdsdage, rammeaftaler kan blive længere, og reglerne for indkøb og handel på tværs af EU skal forenkles.

Det hollandske forsvarsmarked vokser kraftigt. Landet vil bruge 28,9 milliarder euro på forsvar i 2027, styrke sin egen og Europas forsvarsindustri og forberede sig på en sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor Rusland, Kina, cyberangreb og sabotage ikke længere betragtes som fjerne trusler. For danske forsvarsvirksomheder åbner det interessante muligheder – ikke mindst

Tyskland har Europas største forsvarsbudget og investerer massivt i oprustning. Men en ny analyse viser, at selv tyske startups har svært ved at omsætte teknologi og demonstrationer til egentlige kontrakter. For danske forsvars- og dual-use-virksomheder er budskabet derfor dobbelt: Markedet er enormt – men adgang kræver langt mere end et

Danmarks massive oprustning skaber samtidig milliardstore forpligtelser til industrisamarbejde hos udenlandske forsvarsvirksomheder. På papiret er det en gevinst for dansk forsvarsindustri. Men tallene rejser et relevant spørgsmål: Får Danmark faktisk den værdi ud af ordningen, som de enorme beløb antyder – og kommer mulighederne bredt ud til danske SMV’er? Når

Danske virksomheder taler om adgang til det amerikanske forsvarsmarked, partnerskaber med amerikansk industri og behovet for kapital til teknologiudvikling. Men én af de vigtigste indgange til det amerikanske marked bliver fortsat overset. SAM.gov er ikke bare en hjemmeside med offentlige udbud. Platformen giver adgang til kontrakter, markedsdialog, forsknings- og udviklingsprogrammer

Danmark vil have mere våbenproduktion på dansk jord og har samtidig inviteret ukrainske forsvarsvirksomheder til at etablere sig her. Men hvis ukrainske virksomheder og deres danske samarbejdspartnere ikke får en reel mulighed for at byde ind på Forsvarets kommende behov, risikerer vi at bygge en politisk flot facade uden et

Den svenske forsvarskoncern Saab ser mulighed for at genopbygge en nordisk kapacitet til at udvikle, bygge og vedligeholde avancerede krigsskibe. Det rammer direkte ned i den danske debat om nye fregatter og genopbygningen af dansk militær skibsproduktion. Spørgsmålet er derfor ikke længere alene, hvilke skibe Danmark skal købe – men

Når Colombias hær den 27. og 28. august samler militære enheder, forskere, universiteter og forsvarsindustri i Bogotá, er Danmark blandt de internationale deltagere. Mere end 20 forsvars- og sikkerhedsbrands indgår i den danske tilstedeværelse. Men det mest interessante er måske ikke selve arrangementet. Det er Colombias model, hvor soldaternes operative

Tyskland står foran en forsvarsoprustning på mere end 700 milliarder euro over fem år. Det gør ikke alene landet til et af verdens vigtigste markeder for forsvarsindustrien. Det kan også blive begyndelsen på et fundamentalt opgør med Europas afhængighed af amerikansk forsvarsteknologi og kinesiske forsyningskæder. Det er svært at overvurdere