Sydkorea er på vej til at blive en forsvarsindustriel stormagt – men hvor ligger mulighederne for Danmark?

Forsvarsudstilling med teknologi og samarbejde

Sydkorea er ikke længere blot en regional militærmagt med fokus på truslen fra Nordkorea. Landet har udviklet sig til en af verdens mest interessante forsvarsindustrielle aktører med store produktionskapaciteter, en ambitiøs eksportstrategi og et voksende samarbejde med europæiske lande. For danske forsvarsvirksomheder åbner det muligheder, der rækker langt ud over skibsbygning og undervandsteknologi. Men det kræver en forståelse af den sydkoreanske strategi og ikke mindst, hvordan man bliver en del af landets industrielle værdikæder.

Når vi i Europa taler om oprustning, forsvarsproduktion og strategisk autonomi, handler diskussionen ofte om USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Men i de senere år har en ny aktør for alvor markeret sig på det europæiske forsvarsmarked: Sydkorea.

Hvor europæiske lande gennem årtier har reduceret produktionskapacitet og militære lagre, har Sydkorea opretholdt en betydelig forsvarsindustri. Truslen fra Nordkorea har nødvendiggjort et stort og relativt moderne forsvar, men har samtidig skabt grundlaget for en industriel kapacitet, som i dag har betydelig international kommerciel værdi.

Sydkorea har således ikke alene investeret i sit eget forsvar. Landet har systematisk opbygget en forsvarsindustri, som skal kunne konkurrere internationalt på teknologi, pris, produktionskapacitet og leveringstid.

Ifølge Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) var Sydkorea verdens niendestørste eksportør af større våbensystemer i perioden 2021–2025 med omkring 3 procent af den globale eksport.

Det er en udvikling, som bør få større opmærksomhed i dansk forsvarsindustri.

En oprustning drevet af både sikkerhed og industri

Sydkoreas sikkerhedspolitiske situation adskiller sig markant fra den danske. Landet lever med en direkte militær trussel fra Nordkorea, herunder ballistiske missiler og atomvåben, og er samtidig strategisk placeret i en region præget af voksende rivalisering mellem USA og Kina.

Derfor handler Sydkoreas forsvarsstrategi ikke kun om at opretholde en stor hær. Den handler også om missilforsvar, luftoverlegenhed, maritim kontrol, langtrækkende præcisionsvåben og stadig mere avancerede ubemandede systemer.

Det sydkoreanske forsvarsbudget for 2026 blev fastlagt til cirka 65,9 billioner won, en stigning på 7,5 procent sammenlignet med 2025. Forsvarsudgifterne svarer til omkring 2,4 procent af landets BNP.

Omkring 30 procent af budgettet er afsat til udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter, mens resten blandt andet finansierer personel, drift og vedligeholdelse.

Den langsigtede strategi bygger på en kombination af konventionelle militære styrker, teknologisk udvikling og større national selvforsyning. Særligt de sydkoreanske investeringer i det såkaldte tre-aksede forsvarskoncept, der omfatter muligheder for at bekæmpe missiltrusler, luft- og missilforsvar samt gengældelseskapacitet, viser landets fokus på avancerede militære systemer.

Samtidig har regeringen øget opmærksomheden på kunstig intelligens, droner, antidronesystemer og automatisering. Det skyldes ikke alene erfaringerne fra Ukraine, men også Sydkoreas egne demografiske udfordringer, der på længere sigt kan gøre det vanskeligere at opretholde de nuværende personelstyrker.

En industriel strategi med globale ambitioner

En af de væsentligste forskelle mellem Sydkorea og mange europæiske lande er sammenhængen mellem forsvarspolitik, industripolitik og eksportstrategi.

Den sydkoreanske stat arbejder tæt sammen med landets store industrikoncerner om at udvikle systemer, som både kan anvendes nationalt og eksporteres internationalt.

Landets forsvarsanskaffelsesmyndighed, Defense Acquisition Program Administration (DAPA), har som erklæret ambition, at Sydkorea skal udvikle sig til en af verdens fire største forsvarsindustrinationer.

DAPA har samtidig opstillet et mål om at øge den årlige forsvarseksport fra 9,6 milliarder dollar i 2024 til 20 milliarder dollar i 2030. Der er tale om en politisk og industriel målsætning, ikke en allerede realiseret markedsposition.

For at nå målet satser Sydkorea blandt andet på øget forskning og udvikling, stærkere forsyningskæder, flere små og mellemstore virksomheder i forsvarsindustrien og internationale partnerskaber.

Det er især interessant, at sydkoreanske virksomheder ikke udelukkende forsøger at eksportere færdige våbensystemer.

De tilbyder i stigende grad lokal produktion, teknologioverførsel, vedligeholdelse og industrielle samarbejder i de lande, som køber deres materiel.

Polen er et tydeligt eksempel. Her har sydkoreanske virksomheder fået omfattende ordrer på kampvogne, artilleri og kampfly, samtidig med at der etableres produktions- og vedligeholdelseskapacitet i Europa.

Det betyder, at Sydkorea ikke længere alene skal betragtes som en eksportør til Europa, men også som en mulig industriel partner i den europæiske oprustning.

Fra kampvogne til kampfly, missiler og krigsskibe

Den sydkoreanske forsvarsindustri omfatter en række store industrikoncerner, der tilsammen dækker en betydelig del af moderne militære kapabiliteter.

Hanwha Aerospace er blandt de mest markante virksomheder. Koncernen står blandt andet bag K9-artillerisystemet og Chunmoo-raketartilleriet. K9 anvendes allerede i flere NATO-lande, herunder Norge, Finland, Polen og Estland.

Hyundai Rotem er producenten bag K2-kampvognen, som blandt andet er blevet en central del af Polens oprustning. Det polske samarbejde omfatter ikke blot leverancer, men også lokal produktion og teknologisk samarbejde.

På det maritime område er HD Hyundai Heavy Industries og Hanwha Ocean blandt de centrale aktører. Begge har omfattende erfaring med avanceret skibsbygning, mens Hanwha Ocean også har betydelige kompetencer inden for ubåde. HD Hyundai har blandt andet eksporteret militære fartøjer til Filippinerne og etableret et skibsbygningssamarbejde i Peru.

Inden for luftfart spiller Korea Aerospace Industries (KAI) en væsentlig rolle med blandt andet FA-50-kampflyet og udviklingen af KF-21 Boramae.

LIG Nex1 er en betydelig producent af missil- og luftforsvarssystemer, herunder Cheongung-II, der også er blevet eksporteret til Mellemøsten.

Samtidig er Hanwha Systems en vigtig aktør inden for radarer, elektroniske systemer, kommunikation, kommando- og kontrolsystemer samt ubemandede teknologier.

Endelig spiller virksomheder som Poongsan en rolle inden for ammunition og tilhørende komponenter, herunder større artillerikalibre.

Tilsammen illustrerer virksomhederne, at Sydkorea råder over en bred forsvarsindustri, som omfatter landbaserede systemer, luftforsvar, kampfly, skibe, elektronik, ammunition og avancerede teknologier.

Hvor ligger mulighederne for danske virksomheder?

For Danmark er det interessante spørgsmål ikke nødvendigvis, om vi skal købe sydkoreanske kampvogne, artilleri eller skibe.

Det interessante spørgsmål er i lige så høj grad, hvordan danske virksomheder kan blive en del af den sydkoreanske forsvarsindustris nationale og internationale produktion.

Danmark har en række teknologiske kompetencer, som kan være relevante i den sammenhæng.

Inden for det maritime område findes der danske styrkepositioner i undervandsteknologi, sensorer, overvågning, kommunikation og maritime systemer. Det kan skabe muligheder for samarbejder med både HD Hyundai Heavy Industries og Hanwha Ocean.

Men potentialet er betydeligt bredere.

Danske virksomheder har også kompetencer inden for militær software, kommando- og kontrolsystemer, systemintegration, elektronisk krigsførelse, radar, sensorer, droneteknologi og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Det er områder, hvor sydkoreanske producenter både udvikler nye kapaciteter til deres eget forsvar og konkurrerer om internationale ordrer.

Særligt interessant kan det være at undersøge mulighederne for, at danske teknologileverandører indgår som underleverandører til sydkoreanske hovedsystemer, der skal sælges til europæiske NATO-lande.

Et konkret nordisk eksempel er norske Kongsberg, som i oktober 2026 indgik en aftale med Hyundai Rotem om levering af fjernbetjente våbenstationer til det polske K2-program.

Det viser, hvordan en nordisk teknologivirksomhed kan blive en integreret del af et sydkoreansk våbensystem, som eksporteres til Europa.

Samarbejdet behøver heller ikke stoppe ved selve leverancen. Vedligeholdelse, opgraderinger, uddannelse, reservedelsforsyning og lokal systemintegration kan blive væsentlige forretningsområder i takt med, at flere europæiske lande anskaffer sydkoreansk materiel.

Det åbner også perspektiver for danske virksomheder inden for militær logistik, beredskab og produktion.

EU og NATO kan skabe nye samarbejdsflader

Sydkoreas voksende rolle i Europa er ikke kun et industrielt spørgsmål.

I november 2024 indgik EU og Sydkorea et sikkerheds- og forsvarspartnerskab, som blandt andet omfatter maritim sikkerhed, cybersikkerhed, rumområdet og bekæmpelse af hybride trusler.

Partnerskabet er ikke i sig selv en adgangsbillet til europæiske forsvarsprogrammer, men det etablerer en politisk ramme for tættere samarbejde.

Samtidig har sydkoreanske virksomheder fået en stadig tydeligere tilstedeværelse i NATO-landenes forsyningskæder.

Det rejser et interessant spørgsmål: Kan europæiske og sydkoreanske virksomheder i højere grad udvikle fælles løsninger, hvor den sydkoreanske produktionskapacitet kombineres med europæisk teknologi, systemintegration og lokal tilstedeværelse?

Her kan danske virksomheder have en rolle, ikke mindst inden for specialiserede delsystemer og teknologier, hvor Danmark allerede har erfaring med internationale forsvarsprojekter.

Markedsadgangen kræver dog en særlig tilgang

Det sydkoreanske marked er ikke nødvendigvis let at komme ind på.

Sydkorea prioriterer sin egen forsvarsindustri og ønsker at øge den nationale kontrol over centrale teknologier og forsyningskæder. Det betyder, at udenlandske virksomheder ofte må tænke i partnerskaber, industriel deltagelse og fælles udvikling frem for traditionelle eksportleverancer.

Samtidig er det et marked, hvor relationer og langsigtet tilstedeværelse spiller en væsentlig rolle.

For danske virksomheder vil kontakten til DAPA, de store sydkoreanske hovedleverandører og lokale industrielle samarbejdspartnere derfor være afgørende.

Derudover skal der tages højde for eksportkontrol, teknologirettigheder, amerikanske komponenter og forskellene mellem europæiske og sydkoreanske anskaffelses- og godkendelsesprocedurer.

Det er også værd at understrege, at sydkoreanske virksomheder ikke alene er potentielle samarbejdspartnere. De er samtidig konkurrenter til europæiske forsvarsproducenter.

Derfor skal ethvert samarbejde bygge på en klar forståelse af, hvilke teknologier og industrielle kompetencer parterne ønsker at dele, og hvilke de ønsker at bevare kontrollen over.

Danmark bør se på Sydkorea som mere end et eksportmarked

Danmark og Sydkorea har allerede gennem en årrække haft bilaterale rammer for forsvarsindustrielt samarbejde, herunder en fælles forsvarsindustrikomité.

Det giver et udgangspunkt, som kan udvikles yderligere, hvis både myndigheder og virksomheder ser et konkret behov.

For dansk forsvarsindustri ligger potentialet derfor på flere niveauer: direkte eksport til Sydkoreas forsvar, teknologisamarbejde med landets store forsvarskoncerner, underleverancer til koreanske eksportprogrammer og etablering af fælles produktions- eller vedligeholdelseskapaciteter i Europa.

Sydkorea har opbygget noget, som flere europæiske lande nu forsøger at genetablere: en betydelig industriel evne til at udvikle og producere militært materiel i stor skala.

Danmark har til gengæld specialiserede teknologiske kompetencer, erfaring med NATO-standarder og en række virksomheder, der allerede opererer på internationale forsvarsmarkeder.

Det er ikke ensbetydende med, at alle danske forsvarsvirksomheder skal rette blikket mod Seoul.

Men det betyder, at Sydkorea bør indgå i den strategiske vurdering af, hvor danske virksomheder kan finde nye industrielle partnerskaber.

For spørgsmålet er måske ikke alene, hvad Danmark kan sælge til Sydkorea. Det er også, hvad danske og sydkoreanske virksomheder sammen kan udvikle, producere og levere til et internationalt forsvarsmarked, der i disse år gennemgår en historisk forandring.

Del: