Dansk forsvarspolitik – nyheder, analyser og udvikling.
Forsvaret har åbnet et nyt AI-center, og ambitionerne er store. Kunstig intelligens skal blandt andet give hurtigere beslutninger, bedre udnyttelse af data og i sidste ende mere kampkraft. Men hvad forventer Forsvaret og politikerne egentlig konkret at få ud af satsningen? Og risikerer AI at blive den nye politiske mirakelkur
Russiske efterretningstjenester har ifølge PET været i gang med konkret planlægning og forberedelse af operationer mod mål i Danmark. Det markerer et alvorligt skifte i den hybride trussel: Sabotage er ikke længere alene et scenarie i danske trusselsvurderinger – danske myndigheder har nu afdækket konkret russisk aktivitet. Der har gennem
Ukraine mangler luftforsvar. Europa vil gerne betale. Politikerne vil lægge pres på USA og andre allierede for at få flere Patriot-missiler. Men vi bliver ved med at diskutere, hvem der skal aflevere hvad fra lagrene. Det løser ikke det grundlæggende problem: Der er ikke nok at aflevere. Derfor bør Europa
Danmarks nye aftale med Ukraine handler om langt mere end droner. Den åbner for fælles produktion, teknologioverførsel, licenser og adgang til ukrainsk kampafprøvet teknologi. For dansk forsvarsindustri kan aftalen vise sig at være en af de vigtigste, der er underskrevet i år. Men først skal de politiske ambitioner omsættes til
I mere end tre årtier var den dominerende fortælling om dansk forsvar én ting: Besparelser. Først nu er kursen for alvor vendt – men regningen for årtiers nedprioritering er langt større, end de fleste forestiller sig. En historisk skillelinje Når man i dag diskuterer milliardinvesteringer i Forsvaret, nye fregatter, luftforsvar,
I de seneste år er det blevet moderne at pege fingre ad forsvarsmyndighedernes indkøbssystemer. De er for langsomme. De er for bureaukratiske. De køber ikke hurtigt nok fra startups. Der er noget om snakken. Men hvis vi bliver ved med at gøre indkøbssystemerne til syndebuk, risikerer vi at overse det
Masseindtrængningen i Ceuta kan have været mere end en migrationskrise. Spanske oplysninger peger på marokkansk medvirken og mulig efterretningsaktivitet. Hændelsen viser, hvorfor NATO må tage den sydlige flanke og brugen af migration som hybridt pressionsmiddel alvorligt. Grænsehegnet mellem den spanske enklave Ceuta og Marokko. Arkivfoto: Xemenendura/Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0
Danmark og Færøerne tager endnu et skridt mod et tættere forsvarssamarbejde. Under sit første officielle besøg på Færøerne har forsvarsminister Jeppe Bruus indgået en ny forsvarsaftale med den færøske minister Bárður á Steig Nielsen om at øge Forsvarets aktivitetsniveau i og omkring Færøerne i tæt samarbejde med de færøske myndigheder.
Mens Europa diskuterer produktionskapacitet, tager USA nu et markant skridt videre. Med præsident Donald Trumps nye Executive Order om forsyningskæder gør USA det klart, at national sikkerhed ikke længere alene handler om kampfly, missiler og ammunition. Den handler i lige så høj grad om, hvor råmaterialerne kommer fra. Den nye
Der skal ikke mange overskrifter til, før konklusionen er klar: Forsvaret har endnu en gang fejlet. Der er for mange administrative medarbejdere. Uniformerne holder ikke. Indkøbene går for langsomt. Bygningerne er for dårlige. Materiellet kommer for sent. Rigsrevisionen kritiserer. Finansudvalget kritiserer. Medierne kritiserer. Interesseorganisationer kritiserer. Kritik er en naturlig del