Dansk forsvarspolitik – nyheder, analyser og udvikling.
Fra småstatslogik til samfundssikkerhed Regeringens nye sikkerhedspolitiske kurs gør robusthed, teknologi og mobilisering til centrale elementer i dansk strategi Firkløverregeringens regeringsgrundlag markerer et afgørende strategisk skifte i dansk sikkerhedspolitik. Dokumentet handler ikke kun om flere kampfly, NATO-mål og militære investeringer, men om noget langt bredere: hvordan hele samfundet skal gøres
I årtier har Danmark betragtet sig selv som en småstat med strategisk geografi. Men udviklingen i verdens energihandel viser, at Danmark i dag indtager en langt mere central rolle i den globale sikkerhedspolitik. Trafikken med olie gennem Storebælt og Øresund er siden 2021 steget med hele 58 pct. Dermed er
Mens Christiansborg taler om bred enighed, tegner der sig tydelige blokforskelle i tempo, struktur og ambitionsniveau i dansk forsvarspolitik. Af [navn], ForsvarsOverblikket Et forsvar i national konsensus – men med politiske spor Der er i dag ingen realistisk vej tilbage til tiden før 2022. Alle relevante partier i Folketinget accepterer
Der er en ubehagelig erkendelse, som langsomt er ved at ramme Vesten. Den næste konflikt starter ikke nødvendigvis med missiler, kampvogne eller cyberangreb. Den starter med stilhed. Under havoverfladen. En ny analyse fra Bloomberg dokumenterer, hvordan russiske ubåde igen opererer aggressivt i Arktis og Nordatlanten. Ikke kun som klassiske militære
NATO er – og har altid været – en nuklear alliance. Det er ikke en detalje. Det er selve fundamentet. Men i årene efter den Kolde Krig blev det nukleare element skubbet i baggrunden. Fokus flyttede sig mod krisestyring, stabiliseringsoperationer og expeditionære missioner. Den tid er forbi. Den nye sikkerhedspolitiske
Fra Arktis til Indo-Pacific tegner der sig et mønster: stormagterne rykker ned på havbunden. Det er ikke enkeltstående hændelser, men begyndelsen på et nyt militært domæne, som også Danmark og Europa må forholde sig til. I oktober 2025 dokumenterede Le Monde et russisk undervandsnetværk i Barentshavet. Systemet – kendt som Harmony– består af
Der er sætninger, der burde forpligte.“Aldrig mere 9. april” er en af dem. Alligevel er det i dag reduceret til en politisk refleks. Noget man siger. Noget man markerer. Noget man poster.Men ikke noget, man handler på. For lad os være ærlige: Hvis “aldrig mere 9. april” skulle tages alvorligt,
Den kommende forsvarsminister får ikke en blød start. Tværtimod. Flere partier står nu i kø med krav om, at Danmarks oprustning skal accelereres yderligere – og det sætter scenen for en af de mest afgørende forsvarspolitiske perioder i nyere tid. Fra politisk enighed til politisk konkurrence I årene efter Ruslands
I disse år investerer Danmark og resten af Europa historisk mange milliarder i forsvar. NATO-landene øger budgetterne. EU lancerer nye industriprogrammer. Og efter Ruslands invasion af Ukraine er der bred erkendelse af, at Europas militære kapacitet skal styrkes markant. Alligevel mangler Danmark stadig én central brik i den samlede forsvarsopbygning:En
Debatten om droner i Danmark bliver ofte trukket direkte ind i storpolitik, hybridtrusler og militære scenarier. Og ja – droner kan være et strategisk våben. Det er netop derfor, staten investerer milliarder i dronebekæmpelse. Men ser man nøgternt på de data, der faktisk findes, tegner der sig et mere jordnært
