Dansk forsvarspolitik – nyheder, analyser og udvikling.
Et effektivt og moderne forsvar kan ikke stå alene. Danmark står i en tid, hvor grænserne mellem forsvar, beredskab og industri bliver stadig mere flydende — og hvor samarbejdet mellem Forsvaret, Forsvarsministeriet og dansk industri er afgørende for, at vi kan beskytte landet og samtidig sikre forsyning, teknologi og handlekraft
Kina er i fuld gang med at bygge en ny type militærmagt – én hvor kunstig intelligens, robotteknologi og hjemmeproduceret hardware skal sikre strategisk overlegenhed. Ifølge en omfattende Reuters-analyse fra oktober 2025 er statsejede Norinco og en række forskningsinstitutter under Folkets Befrielseshær (PLA) allerede i færd med at teste autonome
Derfor skal politikere sikre, at danske virksomheder får de rette vilkår til at levere forsvar, teknologi og sikkerhed En krig vindes ikke i skyttegraven. Den vindes gennem produktion, innovation og de virksomheder, der formår at omsætte teknologi, viden og ressourcer til konkret forsvarskapacitet.Det gælder ikke kun i Ukraine – det
Med finansloven for 2026 sætter regeringen og Det Konservative Folkeparti nye rammer for samfundssikkerhed og beredskab. Kommunerne bliver centrale aktører i at omsætte de 500 millioner kroner årligt, der afsættes til robusthed, forebyggelse og folkelig beredskabsparathed. Regeringen og Det Konservative Folkeparti har med finansloven for 2026 aftalt en markant prioritering
Regeringen og Det Konservative Folkeparti har indgået en finanslovsaftale for 2026, der markerer et markant skridt i retning af et stærkere dansk forsvar og et mere robust beredskab. Med finansloven prioriteres både militær støtte til Ukraine, en ny strafreform, og styrket samfundssikkerhed i en tid med øget global uro. Finansloven
Danmark har brug for en grand strategy, hvor økonomi, udenrigspolitik og forsvar bindes sammen. Danmark har i dag brug for mere end blot et forsvarsforlig og milliarder i bevillinger. Vi mangler en grand strategy – en samlet strategi, hvor vi kobler den økonomiske politik, udenrigspolitikken og Forsvarets udvikling. Uden denne sammenhæng risikerer
Forligskredsen bag forsvarsforliget har besluttet en omfattende omprioritering og effektivisering af Forsvaret, der skal frigøre omkring 13 milliarder kroner i perioden 2026–2033. Pengene skal ikke spares væk, men geninvesteres i Forsvarsministeriets område for at styrke kampkraften og sikre bedre udnyttelse af ressourcerne. Analysen, der ligger til grund for beslutningen, blev
EU’s nye forsvarsplan markerer et vendepunkt i europæisk sikkerhedspolitik. Efter årtier, hvor unionen har fokuseret på civil stabilitet og økonomisk integration, er Europa nu trådt ind i et kapløb om sin egen strategiske autonomi. Det er ikke længere et spørgsmål om ambition – men om overlevelse. Europa som selvstændig sikkerhedsaktør
Et bredt flertal i Folketinget har nu godkendt Delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten – den største samlede investering i Kongerigets nordlige forsvar nogensinde. Med 27,4 milliarder kroner frem mod 2033 skal Danmark, Færøerne og Grønland markant styrke evnen til at overvåge, beskytte og agere i det arktiske område. Aftalen
Mens Danmark stadig drøfter, hvordan droneteknologi skal integreres i Forsvaret og industrien, går Norge forrest med et nationalt droneprogram koblet direkte til Ukraine. På et testfelt nær Kongsberg styrter norskbyggede kamikazedroner ned i gamle kampvogne og fjeldsider – og eksploderer.De første resultater er så lovende, at Hæren planlægger at teste
