De næste års største slag bliver måske ikke udkæmpet på frontlinjen, men om hvem der kommer til at eje fremtidens forsvarsteknologi.

I mere end tre år har Ukraine udviklet sig til verdens mest innovative laboratorium for moderne krigsførelse.

Tusindvis af virksomheder har på rekordtid udviklet droner, autonome systemer, elektronisk krigsførelse, kunstig intelligens og digitale løsninger, som løbende bliver testet og videreudviklet direkte på slagmarken.

Den hastighed findes ikke andre steder i verden.

Netop derfor retter verdens største forsvarsvirksomheder nu blikket mod Ukraine.

De ser ikke alene et land i krig.

De ser adgang til nogle af verdens mest avancerede teknologier og nogle af de mest erfarne udviklingsmiljøer inden for moderne forsvar.

Den næste fase er begyndt

Hvor de første år af krigen handlede om våbenleverancer og militær støtte, handler den næste fase i stigende grad om industrielle partnerskaber.

Store internationale forsvarsvirksomheder etablerer samarbejder, investerer i produktion og søger adgang til ukrainske teknologier.

Det er en naturlig udvikling.

De internationale virksomheder kan tilføre kapital, produktionskapacitet, certificeringer og adgang til globale markeder.

For Ukraine kan det blive afgørende for at kunne opskalere produktionen og fastholde udviklingen.

Men udviklingen rummer også en risiko.

Risikoen er at miste ejerskabet

Hvis ukrainske virksomheder mangler adgang til kapital, juridisk beskyttelse, cybersikkerhed og langsigtede investorer, kan de hurtigt blive opkøbt eller reduceret til underleverandører.

Dermed risikerer Ukraine at miste kontrollen over de teknologier, landet selv har udviklet under krigen.

Det er en problemstilling, der fylder stadig mere blandt både investorer og virksomheder.

For det handler ikke længere kun om at udvikle den bedste teknologi.

Det handler om, hvem der ejer den.

Krigen har skabt verdens hurtigste innovationsmiljø

Ukraine har på få år ændret hele måden, forsvarsteknologi bliver udviklet på.

Tidligere kunne udviklingen af et nyt system tage fem til ti år.

I dag kan nye løsninger udvikles, testes, anvendes i kamp og forbedres på få måneder – nogle gange på få uger.

Den korte udviklingscyklus har gjort Ukraine til et globalt referencepunkt for innovation inden for blandt andet:

• FPV-droner
• autonome systemer
• AI-understøttet målopdagelse
• elektronisk krigsførelse
• digitale kommandosystemer
• software til slagmarken.

Det er erfaringer, som hele NATO nu forsøger at lære af.

Danmark bør følge udviklingen tæt

Historien handler ikke kun om Ukraine.

Den handler også om Danmark.

De kommende år investerer Danmark historisk mange milliarder i Forsvaret.

Samtidig ønsker både regeringen og Folketinget, at flere danske virksomheder bliver en del af fremtidens forsvarsindustri.

Men erfaringerne fra Ukraine viser, at innovation alene ikke er nok.

Virksomheder skal også have mulighed for at vokse.

• De skal kunne beskytte deres intellektuelle rettigheder.
• De skal have adgang til kapital.
• De skal kunne udvikle sig fra nicheleverandører til internationale industrivirksomheder.

Ellers risikerer værdiskabelsen at ende hos de største internationale koncerner.

Kampen flytter fra frontlinjen til fabriksgulvet

Forsvarsindustrien er i hastig forandring.

Konkurrencen handler ikke længere kun om at levere det bedste våbensystem.

• Den handler om software.
• Om data.
• Om kunstig intelligens.
• Om produktion.
• Om forsyningskæder.
• Om ejerskabet til teknologien.

Det er den virkelige strategiske kamp, som nu er begyndt.

Ukraine kæmper fortsat mod Rusland på slagmarken.

Men samtidig kæmper landet for at sikre, at den teknologi, der er udviklet gennem krigen, også skaber ukrainske virksomheder, arbejdspladser og eksport i de kommende år.

Det er en debat, som også Danmark bør tage alvorligt.

For hvis Europa ønsker en stærkere og mere selvstændig forsvarsindustri, handler det ikke kun om at investere flere milliarder.

Det handler også om at sikre, at de virksomheder, der udvikler morgendagens løsninger, får mulighed for selv at blive morgendagens globale forsvarsvirksomheder.