Rusland øger ifølge det svenske forsvar forsøgene på at sabotere militære forsyninger til Ukraine. Den svenske logistikchef advarer om en eskalerende trussel, og udviklingen rejser et bredere spørgsmål om sikkerheden omkring Europas militære transportkorridorer – også de danske.

Sverige advarer om stigende russisk sabotageaktivitet

Den russiske trussel mod europæiske våbenleverancer til Ukraine er voksende. Det er meldingen fra det svenske forsvar, der nu offentligt advarer om en eskalering i forsøgene på at forstyrre og sabotere de militære forsyninger.

I et interview med Sveriges Radio den 27. oktober fortæller brigadegeneral Lars O. Jonsson, der er logistikchef i det svenske forsvar, at trusselsbilledet er blevet mere alvorligt.

Ifølge Jonsson er der allerede forekommet sabotagehandlinger på området, og truslen vurderes at være stigende.

Siden Ruslands fuldskala invasion i februar 2022 har Sverige doneret omkring 20.000 ton forsvarsmateriel og militære forsyninger til Ukraine.

Det er en omfattende logistisk operation, hvor materiel skal transporteres gennem flere led, før det når frem til de ukrainske styrker.

Det svenske forsvar har ikke i den offentliggjorte udmelding fremlagt nærmere oplysninger om konkrete sabotagetilfælde mod svenske transporter.

Efterretningstjenesterne har advaret længe

Den svenske advarsel kommer ikke isoleret.

I sin sikkerhedsvurdering for 2025–2026 advarede den svenske sikkerhedstjeneste, Säkerhetspolisen, om, at Rusland udviser større risikovillighed og i stigende grad anvender skjulte påvirkningsoperationer.

Sikkerhedstjenesten fremhævede samtidig risikoen for russisk sabotage rettet mod Vestens støtte til Ukraine.

Også det svenske militære efterretningsvæsen, MUST, har i sin årsrapport for 2025 vurderet, at Rusland allerede har kapacitet til at skade og forstyrre både civile og militære funktioner i Sverige og nærområdet.

I juni 2026 konkluderede den svenske forsvarskommission desuden, at Rusland og russiske aktører i stigende grad anvender hybride virkemidler mod Sverige og landets allierede.

Der tegner sig dermed et billede af en sikkerhedstrussel, som ikke alene handler om militære operationer på slagmarken i Ukraine, men også om de forsyningssystemer, der understøtter Ukraines forsvar.

Logistikken er blevet en del af konflikten

Militær støtte til Ukraine er afhængig af langt mere end produktion af våben og ammunition.

Materiellet skal afhentes, opbevares, omlastes og transporteres gennem europæisk infrastruktur. Det involverer blandt andet havne, jernbaner, vejtransport, lagre og civile logistikvirksomheder.

Netop disse forbindelser kan være sårbare over for hybride angreb.

Sabotage behøver ikke nødvendigvis at betyde ødelæggelse af et våbensystem. Forstyrrelser af transportinfrastruktur, angreb på informationssystemer eller forsinkelser i kritiske leverancer kan også få betydning for den samlede forsyningssikkerhed.

Det er derfor ikke kun de militære enheder, der skal beskyttes.

Også civile virksomheder, transportoperatører og underleverandører kan få en væsentlig rolle i sikkerhedsarbejdet.

Den svenske advarsel understreger, at militær logistik i stigende grad må betragtes som en sikkerhedskritisk funktion.

Hvad betyder det for Danmark?

Den svenske melding er også relevant i en dansk sammenhæng.

Danmark er blandt de europæiske lande, der yder militær støtte til Ukraine, og danske virksomheder indgår i internationale forsynings- og transportkæder.

Det betyder, at spørgsmålet om sikkerheden omkring militære leverancer ikke alene vedrører Forsvaret.

Det vedrører også de virksomheder og infrastrukturer, der understøtter leverancerne.

For Danmark rejser udviklingen flere konkrete spørgsmål:

• Er sikkerheden omkring militære transporter tilstrækkeligt koordineret mellem Forsvaret, politiet, efterretningstjenesterne og de private logistikaktører?
• Er havne, transportknudepunkter og lagerfaciliteter tilstrækkeligt beskyttet mod sabotage og andre hybride trusler?
• Har virksomhederne den nødvendige viden om trusselsbilledet og deres ansvar for at beskytte kritiske leverancer?
• Er der tilstrækkelig mulighed for at opretholde forsyningerne, hvis centrale transportforbindelser bliver forstyrret?

Spørgsmålene er relevante, uanset om der aktuelt er dokumenteret konkrete angreb mod danske transporter.

NATO skal også kunne beskytte forsyningskæderne

Udviklingen har en bredere NATO-dimension.

Alliancens evne til at understøtte militære operationer afhænger af, at personel, ammunition, reservedele og militært materiel kan transporteres sikkert mellem medlemslandene.

Hvis en modstander kan forstyrre transporterne uden at gennemføre et traditionelt militært angreb, opstår der en særlig udfordring.

Her bliver grænsen mellem civil beredskabsplanlægning og militær forsvarsplanlægning mindre tydelig.

Havne, jernbaner, energiforsyning, digitale systemer og civile transportvirksomheder bliver alle væsentlige dele af den samlede modstandskraft.

Det gælder både i forbindelse med den fortsatte støtte til Ukraine og i forhold til NATO’s egne muligheder for at flytte militære styrker og materiel i Europa.

Analyse: Det er ikke nok at kunne producere våbnene

Den svenske advarsel illustrerer en central udfordring for europæisk forsvarsplanlægning.

Europa investerer betydelige ressourcer i at øge produktionen af ammunition, våben og militært udstyr.

Men produktionskapacitet har begrænset operativ værdi, hvis materiellet ikke kan transporteres sikkert og rettidigt frem til de styrker, der skal anvende det.

Derfor bør beskyttelse af forsyningskæderne indgå som en integreret del af den europæiske oprustning.

Det handler både om fysisk sikring, efterretninger, cybersikkerhed, beredskabsplanlægning og samarbejde med private virksomheder.

Samtidig er der behov for at kunne håndtere forstyrrelser, uden at hele forsyningssystemet går i stå.

Den svenske melding viser, hvorfor dette spørgsmål ikke længere alene kan behandles som en traditionel logistisk opgave.

For Danmark og de øvrige NATO-lande bliver udfordringen at sikre, at den militære oprustning følges af en tilsvarende styrkelse af de civile og militære forsyningskæders robusthed.

For det er ikke tilstrækkeligt at have våbnene på lager. De skal også kunne nå frem.