EU vil accelerere udviklingen af droner og antidronesystemer med nye teknologicentre og militære øvelser i 2027. Danmark er blandt fem lande, der står i spidsen for samarbejdet, som skal gøre europæiske forsvarsstyrker hurtigere til at omsætte ny teknologi til operative kapaciteter.

Det europæiske forsvarsagentur, European Defence Agency (EDA), offentliggjorde torsdag den 29. oktober planer om at intensivere udviklingen og afprøvningen af droner og antidronesystemer i 2027. To nye teknologicentre i Letland og Holland bliver de første skridt mod et europæisk netværk, hvor militære myndigheder, forsvarsvirksomheder og forskningsinstitutioner skal arbejde tættere sammen om fremtidens ubemandede systemer.

Initiativet er en del af EU’s arbejde med at styrke det europæiske forsvarsberedskab frem mod 2030 og udspringer af det prioriterede kapacitetsområde for droner og antidronesystemer, Priority Capability Area on Drone and Counter-Drone Systems.

Danmark er sammen med Letland, Holland, Kroatien og Spanien udpeget som et af de fem ledende lande i samarbejdet.

To nye centre skal udvikle fremtidens droneteknologi

Det første teknologicenter etableres i Selonia i Letland, hvor EDA og det lettiske forsvar allerede i juni 2026 gennemførte europæisk uddannelse af dronepiloter. Centret skal koncentrere sig om luftbårne og landbaserede droner samt systemer, der kan opdage, identificere, følge og bekæmpe fjendtlige ubemandede platforme.

Det andet center placeres i Scheveningen i Holland og får en særlig maritim profil. Her skal der arbejdes med sikkerheden til søs og på havbunden, herunder teknologier til at imødegå ubemandede maritime systemer i lavvandede områder.

Den maritime dimension er særligt interessant i en tid, hvor beskyttelsen af undersøiske kabler, energiforbindelser, havne og anden kritisk infrastruktur har fået en langt større sikkerhedspolitisk betydning.

Udviklingen viser samtidig, at droneteknologi ikke længere alene handler om ubemandede fly. Fremtidens militære operationer vil i stigende grad omfatte ubemandede systemer i luften, på land, på havoverfladen og under vandet.

Danmark får mulighed for at påvirke udviklingen

Danmarks rolle som et af de fem ledende lande giver en interessant position i det europæiske samarbejde. Ikke mindst fordi danske virksomheder allerede har kompetencer inden for ubemandede systemer, sensorteknologi, maritim overvågning, kommunikation og elektronisk krigsførelse.

Det er dog endnu ikke offentliggjort, hvilke konkrete danske virksomheder der eventuelt skal deltage i de nye teknologicentre, eller hvordan Danmark vil omsætte sin ledende rolle til nationale aktiviteter.

Men potentialet er betydeligt.

Hvis de nye centre lykkes med at etablere fælles testmetoder og større gensidig anerkendelse af testresultater, kan det gøre det lettere for europæiske virksomheder at dokumentere deres teknologiers operative anvendelighed på tværs af landegrænser.

For mindre og mellemstore forsvarsvirksomheder kan det være særlig vigtigt. Adgangen til militære testfaciliteter og operative brugere er ofte en væsentlig udfordring, når ny teknologi skal bevæge sig fra prototype til færdig militær kapacitet.

Erfaringerne fra Ukraine ændrer udviklingshastigheden

Krigen i Ukraine har tydeliggjort, hvor hurtigt droneteknologien udvikler sig, og hvor vanskeligt traditionelle militære anskaffelsesprocesser har ved at følge med.

Nye droner, kommunikationsløsninger, navigationssystemer og modforanstaltninger udvikles og ændres løbende på baggrund af operative erfaringer.

Det betyder, at et system, som fungerer tilfredsstillende i dag, ikke nødvendigvis vil være lige så effektivt om seks eller tolv måneder.

EDA peger netop på denne udfordring som en væsentlig begrundelse for de nye teknologicentre. Militære brugere og virksomheder skal have mulighed for at afprøve og evaluere teknologier under realistiske forhold, inden de indgår i større anskaffelsesprogrammer.

EDA har allerede gennemført lignende eksperimentelle aktiviteter i blandt andet Italien og Portugal, hvor virksomheder og militære enheder har arbejdet sammen om at teste nye teknologier.

I november 2026 etablerer agenturet desuden et nyt Centre for European Defence Innovation, CEDI, som skal styrke den samlede europæiske indsats for forsvarsinnovation.

EU og NATO skal undgå parallelle systemer

Et væsentligt element i de nye centre er samarbejdet mellem EU og NATO.

De to teknologicentre skal placeres sammen med NATO’s eksisterende innovations- og testområder, hvilket skal sikre større sammenhæng mellem organisationernes arbejde.

Ambitionen er blandt andet at udvikle fælles eller koordinerede testmetoder og gøre det muligt at dele tekniske erfaringer og resultater.

Det kan få stor betydning for interoperabiliteten mellem de europæiske forsvarsstyrker.

Hvis teknologier allerede fra udviklingsfasen bliver testet med henblik på fælles operative standarder, kan det reducere risikoen for, at landene anskaffer systemer, der efterfølgende viser sig vanskelige at anvende sammen.

Samtidig kan det mindske unødvendigt dobbeltarbejde mellem EU og NATO og dermed bidrage til en mere effektiv anvendelse af de europæiske forsvarsbudgetter.

Fra politiske ambitioner til operative kapaciteter

Det nye initiativ er også en del af en bredere europæisk udvikling, hvor EU forsøger at bevæge sig fra overordnede forsvarspolitiske ambitioner til konkrete kapaciteter.

De ni prioriterede kapacitetsområder skal bidrage til at lukke væsentlige huller i Europas militære formåen frem mod 2030.

Droner og antidronesystemer er blandt de områder, hvor behovet for hurtigere udvikling er særlig tydeligt.

Samtidig er initiativet knyttet til det europæiske forsvarsprojekt DECODER, der indgår i EU’s arbejde med fælles forsvarskapaciteter.

For Danmark rejser udviklingen et centralt spørgsmål: Hvordan sikrer man, at en ledende position i det europæiske samarbejde også omsættes til konkrete muligheder for dansk forsvarsindustri og styrkede kapaciteter i det danske forsvar?

Analyse: Danmark skal udnytte sin position

Det interessante ved EDA’s udmelding er ikke alene etableringen af to nye teknologicentre. Det er også den ændring i europæisk forsvarstænkning, som initiativet repræsenterer.

Hvor forsvarsteknologi traditionelt har været udviklet gennem langvarige programmer med omfattende kravspecifikationer, bevæger EU sig nu mod en model, hvor teknologiudvikling, operative erfaringer og militære behov kobles langt tættere sammen.

For Danmark er der en oplagt mulighed for at bringe nationale styrkepositioner i spil. Det gælder både inden for luftbårne droner, maritime ubemandede systemer, undervandsteknologi og antidroneløsninger.

Men det kræver, at den danske deltagelse bliver mere end en plads ved det europæiske mødebord.

Danske virksomheder skal have reel adgang til de operative testmiljøer, og de erfaringer, der opbygges gennem samarbejdet, skal kunne anvendes i både nationale og internationale anskaffelsesprocesser.

Ellers risikerer Danmark at være med til at udvikle rammerne for fremtidens europæiske droneteknologi uden selv at få det fulde industrielle og militære udbytte.

Det afgørende bliver derfor ikke, hvor mange nye dronecentre Europa etablerer, men hvor hurtigt teknologien fra centrene kan komme ud til de soldater, der skal anvende den.