Ukraine og Nederlandene har indledt arbejdet med et nyt missilforsvarsprojekt, som kan blive en vigtig brik i Europas fremtidige forsvar mod russiske ballistiske missiler. Fem store europæiske forsvarsvirksomheder står allerede bag udviklingen af Bliksem EXO, der skal kunne ødelægge missiler uden for atmosfæren. Danmark er blandt de ti lande i den europæiske missilkoalition. Men projektet afslører samtidig et grundlæggende europæisk problem: Ukraine mangler missiler nu, mens Europas nye løsninger stadig er under udvikling.

Europa er ved at tage et skridt mod at udvikle sit eget forsvar mod nogle af Ruslands farligste missiler. Den 28. oktober 2026 meddelte Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj efter et møde med Nederlandenes premierminister Rob Jetten, at de to lande nu arbejder sammen om et konkret luftforsvarsprojekt med navnet Bliksem.

Udmeldingen kommer tre måneder efter, at fem europæiske forsvarsvirksomheder underskrev en hensigtserklæring om at udvikle Bliksem EXO. Ambitionen er at skabe et europæisk missilforsvar, der kan bekæmpe ballistiske missiler på deres vej gennem rummet, før de vender tilbage gennem atmosfæren mod deres mål.

Zelenskyj har endnu ikke offentliggjort de tekniske detaljer om det nye ukrainsk-nederlandske samarbejde. Det er derfor ikke officielt bekræftet, at samarbejdet omfatter præcis den samme tekniske løsning som Bliksem EXO. Sammenfaldet i navn og samarbejdspartnere peger dog på en mulig tæt forbindelse.

Hvis projektet lykkes, kan det på længere sigt give Europa en militær kapacitet, som i dag i høj grad er afhængig af amerikansk eller amerikansk-israelsk teknologi.

Og her bliver historien også interessant for Danmark.

Et europæisk missilforsvar mod Ruslands Oreshnik

Bliksem EXO er ikke tænkt som endnu et almindeligt luftværnssystem.

Projektet er udviklet til at bekæmpe mellem- og langtrækkende ballistiske missiler i den del af deres flyvebane, hvor de bevæger sig uden for Jordens atmosfære. Det gælder blandt andet trusler i samme kategori som Ruslands Oreshnik, der kan medføre flere sprænghoveder eller genindtrængningslegemer.

I stedet for at vente på, at et fjendtligt missil nærmer sig sit mål, skal Bliksem EXO forsøge at ødelægge det langt tidligere. Det sker efter det såkaldte hit-to-kill-princip, hvor et styret projektil rammer det indkommende mål direkte med stor kinetisk energi frem for at anvende et traditionelt eksplosivt sprænghoved.

Teknologien stiller ekstraordinært høje krav til radarer, sensorer, kommunikation og styring. Systemet skal kunne opdage et missil, følge dets bane, identificere det relevante mål og gennemføre en præcis interception ved ekstremt høje hastigheder.

Det er særligt udfordrende, hvis det angribende missil udsender flere objekter, benytter lokkemål eller har manøvrerende genindtrængningslegemer.

Ambitionen er, at Bliksem EXO skal kunne håndtere netop sådanne trusler. Men det er vigtigt at understrege, at der foreløbig er tale om et udviklingsmål. Evnen til at nedskyde Oreshnik-lignende missiler er endnu ikke demonstreret.

I dag findes kapaciteter til interception uden for atmosfæren blandt andet i amerikanske SM-3 og amerikansk-israelske Arrow 3. De europæiske lande har derfor i betydeligt omfang været afhængige af teknologi, produktionskapacitet og eksportgodkendelser fra USA, når de skulle etablere denne del af missilforsvaret.

Det er denne afhængighed, det nye europæiske projekt skal være med til at mindske.

Fem forsvarsgiganter vil udvikle Europas eget system

Bag Bliksem EXO står et industrisamarbejde mellem Airbus Defence and Space, Destinus, MBDA Deutschland, Safran Electronics & Defense og Thales.

Det nederlandskbaserede Destinus skal lede konsortiet og stå for den samlede systemintegration samt udviklingen af selve det projektil, der skal ødelægge det indkommende missil. MBDA Deutschland skal bidrage med rakettrin og affyringssystemer, mens Safran får ansvar for centrale dele af søge- og styringsteknologien.

Airbus skal udvikle kommando- og kontrolfunktionerne, og Thales skal levere centrale dele af radar- og sensorkæden.

Det er med andre ord ikke alene udviklingen af et nyt missil, der er på dagsordenen. Ambitionen er et samlet europæisk system, hvor sensorer, beslutningsstøtte, affyringssystemer og effektorer fungerer som én integreret kapacitet.

Projektet skal samtidig kunne indgå i NATO’s integrerede luft- og missilforsvar og supplere eksisterende europæiske systemer.

Den første test af det såkaldte Exo-atmospheric Kill Vehicle er planlagt til 2027.

Men en vellykket test i rummet er ikke det samme som et operativt missilforsvar. Derefter følger fortsat udvikling, integration, kvalifikation, test og etablering af industriel produktion.

Hensigtserklæringen fra juli indeholder heller ikke nogen bindende forpligtelse til at finansiere eller købe systemet.

Europa har altså både et teknologisk, et økonomisk og et industrielt udviklingsarbejde foran sig.

Danmark er allerede med – men hvor stor bliver den danske rolle?

Det danske perspektiv er mere konkret, end man umiddelbart skulle tro.

Den 13. juli 2026 tilsluttede Danmark sig etableringen af den europæiske Integrated Anti-Ballistic Missile Coalition sammen med Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Norge, Spanien, Sverige, Storbritannien og Ukraine.

Koalitionen skal udvikle en fælles europæisk kapacitet til forsvar mod ballistiske missiler med udgangspunkt i fælles militære behov, forskning, teknologi og industrielt samarbejde. Det ukrainsk-europæiske FREYJA-program er også blevet præsenteret inden for dette bredere samarbejde, mens Bliksem EXO er et særskilt industrielt udviklingsspor.

Danmark har dermed allerede tilsluttet sig den politiske ambition, men det betyder ikke, at Danmark har bestilt Bliksem EXO eller er direkte part i industrikonsortiet.

Alligevel er der en klar strategisk sammenhæng til den danske oprustning.

Danmark har besluttet at anskaffe det fransk-italienske SAMP/T som langtrækkende jordbaseret luftforsvar og systemer som NASAMS, IRIS-T og VL MICA til andre dele af luftforsvaret.

Disse kapaciteter skal beskytte Danmark mod forskellige trusler fra luften. Et fremtidigt europæisk system til interception uden for atmosfæren vil kunne supplere dem ved at dække en anden del af trusselsbilledet.

Det rejser spørgsmålet om, hvilken rolle Danmark ønsker at spille i udviklingen af et mere omfattende europæisk missilforsvar.

Skal Danmark alene bidrage til det politiske og militære samarbejde, eller skal danske virksomheder også søge en plads i de industrielle forsyningskæder?

Udviklingen af moderne missilforsvar omfatter langt mere end raketmotorer og sprænghoveder. Det handler også om avanceret elektronik, software, sensorer, kommunikation, systemintegration, præcisionskomponenter og industriel produktionskapacitet.

Her kan der opstå muligheder for danske forsvarsvirksomheder og specialiserede teknologileverandører, selv om ingen danske virksomheder er blandt de fem offentliggjorte stiftende medlemmer af Bliksem EXO-konsortiet.

Det kræver imidlertid, at danske aktører kommer ind i udviklingsarbejdet, mens krav, arkitektur og industrielle partnerskaber stadig bliver fastlagt.

Ukraine har ikke tid til at vente på Europas nye teknologi

Mens Europa udvikler fremtidens missilforsvar, kæmper Ukraine med en langt mere akut udfordring.

Landet mangler ganske enkelt missiler til sine eksisterende luftforsvarssystemer.

Den 23. oktober fortalte Zelenskyj i et interview med ABC News, at Ukraine i løbet af de foregående tre måneder kun havde modtaget 24 Patriot-interceptormissiler fra USA.

Ifølge præsidenten har Ukraine behov for omkring 350 Patriot-interceptorer om måneden for at imødegå de russiske angreb.

Tallene er Zelenskyjs egne opgørelser og ikke en offentliggjort, uafhængigt verificeret oversigt over Ukraines samlede missilbeholdning. De 24 missiler vedrører amerikanske leverancer og ikke nødvendigvis alle leverancer fra andre lande.

Men forskellen mellem de oplyste leverancer og det angivne behov illustrerer den udfordring, Ukraine står overfor.

Rusland kan fortsætte sine angreb med ballistiske missiler, mens Ukraine er afhængig af, at allierede både har tilstrækkelige lagre og politisk vilje til at frigive dem.

Den 28. oktober offentliggjorde Nederlandene samtidig en ny militær støttepakke på 500 millioner euro, blandt andet med luftforsvar og droner. Pakken er vigtig for den aktuelle ukrainske forsvarsevne, men der er ikke offentliggjort dokumentation for, at pengene finansierer Bliksem EXO.

Dermed står Europa reelt med to forskellige opgaver.

Den første er at sikre Ukraine tilstrækkelige missiler til de systemer, landet allerede råder over. Den anden er at udvikle en europæisk produktions- og teknologikapacitet, der på længere sigt kan reducere afhængigheden af amerikanske leverancer.

Begge opgaver er nødvendige, men de kan ikke erstatte hinanden.

Forsvarsoverblikkets perspektiv: Europæisk uafhængighed kræver mere end et nyt missil

Bliksem EXO er et interessant udtryk for en større forandring i europæisk forsvarspolitik.

Europa ønsker ikke længere alene at købe færdige militære kapaciteter hos andre. Europa vil i stigende grad selv kunne udvikle, producere, vedligeholde og videreudvikle teknologier, der er afgørende for kontinentets sikkerhed.

Det er ikke alene et industripolitisk spørgsmål. Det handler også om strategisk handlefrihed.

Når et lands forsvar afhænger af missiler, der kun kan leveres efter godkendelse fra en anden stat, bliver forsyningssikkerhed og politiske beslutninger tæt forbundet. Selv når de økonomiske midler er til rådighed, er det ikke sikkert, at missilerne kan leveres i det nødvendige tempo.

En europæisk løsning vil ikke automatisk fjerne alle eksportkontroller eller politiske afhængigheder. Men større europæisk kontrol med teknologi, produktion og forsyningskæder kan give nye handlemuligheder.

Det er derfor værd at følge Bliksem-projektet tæt. Ikke mindst fordi Danmark allerede har tilsluttet sig den europæiske koalition, som forsøger at skabe denne nye kapacitet.

Det afgørende bliver dog, om de politiske hensigtserklæringer bliver omsat til finansieret udvikling, fungerende teknologi og industriel produktion i en skala, som kan gøre en militær forskel.

For Ukraine er spørgsmålet mere presserende.

Et fremtidigt missilforsvar, som måske bliver operativt om flere år, kan ikke stoppe et russisk missil i morgen.

Europa skal derfor både kunne levere missiler i dag og udvikle sine egne missiler til fremtiden. Ellers risikerer europæisk strategisk uafhængighed at forblive en politisk ambition, mens den operative virkelighed fortsat afhænger af beslutninger truffet i Washington.