Arktis 5/5
Et hul i overvågningen er en sårbarhed. Det fortæller ikke i sig selv, at en modstander vil angribe. Derfor skal vi skelne mellem, hvad Rusland militært kan gøre, og hvad den russiske ledelse har interesse i at gøre.
RANDs analyse Russia in the High North fra februar 2026 vurderer, at Rusland kan være tilbageholdende med militær eskalation i en krise, der er begrænset til nordområderne. Rusland har også økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser i at undgå krig dér. Under en bredere konflikt mellem NATO og Rusland kan beregningen imidlertid ændre sig.
En konflikt behøver således ikke at begynde i Arktis for at få militære følger dér. I en bredere krig kan parterne søge at beskytte egne styrker, true modstanderens forbindelser eller binde ressourcer langt fra det sted, hvor kampene begyndte. Efter min vurdering skal dansk planlægning derfor forbinde forsvaret af nordområderne med alliancens øvrige opgaver.
Det betyder efter min vurdering, at vi skal kunne håndtere flere situationer: daglig overvågning, pres og sabotage under en krise samt egentlige kamphandlinger. De stiller forskellige krav til både materiel, beredskab og politiske beslutninger.
For Danmark og Grønland bør konklusionen være konkret: Overvågning, reaktionsevne og forsyning skal planlægges samlet. Vi skal kunne dele observationer med allierede, følge mistænkelig aktivitet og sætte relevante styrker ind. Det skal også fungere, hvis kommunikation svigter eller installationer bliver angrebet.
Samtidig skal arbejdsdelingen være tydelig. Hvem følger en kontakt? Hvem kan reagere? Hvorfra skal styrkerne operere, og hvem sørger for deres forsyning? Investeringer bør vurderes på, om de gør disse opgaver mulige i praksis.
Arbejdsdelingen skal også omfatte, hvad der sker, hvis den planlagte hjælp ikke kan komme. En allieret kapacitet kan være optaget andetsteds, eller en base kan være ude af drift. Derfor bør vi på forhånd afklare, hvilke opgaver vi selv skal kunne løse, hvilke der kræver allieret støtte, og hvilke alternativer der findes. Det gør både samarbejdet og de nationale prioriteringer mere troværdige.
Det gennemgåede materiale understøtter behovet for bedre kapaciteter og tættere samarbejde. Det dokumenterer ikke, at amerikansk suverænitet over Grønland er en militær nødvendighed. Pentagons arktiske strategi fra 2024 bygger netop på overvågning, reaktionsevne og samarbejde med allierede.
Det afgørende spørgsmål er: Hvilke opgaver kan Danmark, Grønland og vores allierede løse vedvarende i Arktis — også under angreb — og hvilke kan vi endnu ikke? Svaret bør styre prioriteringen af både materiel, personel og infrastruktur.
Foto: GREENLAND, 09.07.2020, Photo by Seaman Kate Kilroy, U.S. Coast Guard Atlantic Area
