EU vil accelerere udviklingen af droner og antidronesystemer med nye teknologicentre og militære øvelser i 2027. Danmark er blandt fem lande, der står i spidsen for samarbejdet, som skal gøre europæiske forsvarsstyrker hurtigere til at omsætte ny teknologi til operative kapaciteter. Det europæiske forsvarsagentur, European Defence Agency (EDA), offentliggjorde torsdag

En ny italiensk satellitfabrik skal gøre rumteknologi til egentlig industriproduktion. Med en investering på over 150 millioner kroner og mulighed for at producere op til 140 satellitter årligt tager Europa endnu et skridt mod større industriel kapacitet og teknologisk selvstændighed. Europa har fået en ny satellitfabrik. Den 28. oktober åbnede

EU spiller en stadig større rolle i udviklingen af Europas forsvar og forsvarsindustri. Milliarder til forskning, produktion og fælles anskaffelser er med til at forme fremtidens marked, mens europæiske regler og politiske beslutninger får direkte betydning for danske forsvarsvirksomheder. Hos Mediehuset Offentlig Fokus mener vi, at udviklingen kræver langt større

EU er i gang med at opbygge sit eget alternativ til Starlink, mens Tyskland investerer massivt i militær satellitkommunikation. Det handler ikke længere blot om internet fra rummet. Det handler om Europas evne til at føre krig, beskytte kritisk infrastruktur og bevare kontrollen over sin egen kommunikation. Samtidig åbner udviklingen

Europa forbereder sig på en virkelighed, hvor oversvømmelser, skovbrande, cyberangreb og omfattende strømsvigt kan ramme flere lande samtidig. Med fælles øvelser, strategiske beredskabslagre og europæisk koordinering vil EU styrke medlemslandenes evne til at håndtere kriser. Men ambitionerne rejser også et vigtigt spørgsmål: Er Danmark tilstrækkeligt integreret i det europæiske beredskab,

EU-Kommissionens nye forslag til en Public Procurement Act kan blive langt mere interessant for dansk forsvar end endnu en ændring af udbudsreglerne. Hvis mulighederne bliver brugt rigtigt, kan de være med til at ændre hele relationen mellem Forsvaret og industrien. I stedet for at beskrive et færdigt produkt ned i

Europa er i gang med en historisk oprustning, men flere penge er ikke nok, hvis nye fabrikker, produktionslinjer og forsvarsanlæg sidder fast i årelange myndighedsprocesser. Onsdag stemmer Europa-Parlamentet om EU’s Defence Readiness Omnibus, der skal gøre op med en del af bureaukratiet. Et af de mest markante greb er en

Forsvarsindkøb. Polen, Norge, Litauen og Letland går sammen om et milliardindkøb af flere tusinde Piorun-luftværnsmissiler. EU hjælper med at finansiere den nye bølge af fællesindkøb, mens NATO efterlyser mere produktion og større ordrer. Danmark investerer historisk mange milliarder i Forsvaret – men spørgsmålet er, om vi er tilstrækkeligt med dér,

Europas forsvarsbudgetter vokser med historisk hast. Men EDA’s nye tal afslører samtidig den måske største svaghed i den europæiske oprustning: Vi bruger flere penge – men vi køber fortsat i høj grad hver for sig. Risikoen er, at Europa ender med 27 nationale oprustninger i stedet for én sammenhængende europæisk

Portugal og Schweiz bliver i efteråret centrum for EU’s forsøg på at få ny forsvarsteknologi hurtigere ud til soldaterne. Droner, autonome køretøjer, logistiske systemer og loitering munitions skal ikke bare demonstreres på en messe – de skal afprøves under realistiske militære forhold. Europa mangler ikke nødvendigvis gode idéer. Europa har