EU forsvar – nyheder, analyser og udvikling.
Berlin sender et vigtigt signal til hele den europæiske forsvarsindustri: Fremtidens oprustning handler ikke kun om flere granater. Den handler i stigende grad om droner, software, luftforsvar og digitale kapaciteter. Den tyske regering har fremlagt sit udkast til forsvarsbudget for 2027, og selv om de samlede forsvarsudgifter fortsætter med at
Storbritannien skal stå i spidsen for en ny koalition af 12 NATO-lande, der over de kommende ti år vil investere mere end 50 milliarder dollar – svarende til omkring 327 milliarder kroner – i udvikling og anskaffelse af langtrækkende præcisionsvåben. Initiativet har fået navnet Deep Precision Strike og markerer et
Europas forsvar bliver ikke kun afgjort af flere milliarder. Det bliver afgjort af, hvordan de bliver omsat til kapaciteter. Den europæiske forsvarsdebat har i flere år handlet om ét spørgsmål: Hvor mange penge skal medlemslandene bruge? Men det er efterhånden det mindst interessante spørgsmål. Den virkelige udfordring er ikke længere
Europa-Kommissionen har lanceret kampagnen “Protect What Matters”. Bag det enkle budskab gemmer sig en af de mest markante ændringer i europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik i årtier: EU bevæger sig fra primært at være et økonomisk samarbejde til i stigende grad også at være en sikkerheds- og forsvarsaktør. Budskabet er tydeligt.
Europa har i årevis talt om behovet for at styrke sin forsvarsindustri. Men problemet har ofte været det samme: Alle var enige om målet – ingen kunne få systemet til at bevæge sig hurtigt nok. Nu ser det ud til, at EU er ved at tage et markant skridt. Efter
NATO, NDPP og EU’s nye rolle i europæisk forsvar I disse år oplever vi, at ellers tekniske forkortelser som NATO Defence Planning Process (NDPP) og nye europæiske initiativer pludselig rykker helt tæt på den operative virkelighed. Hvor forsvarsplanlægning tidligere kunne føles fjern for både beslutningstagere og industri, er den nu
USA og Europa øger produktionen af ammunition og missiler markant. Men tempoet halter – og lagrene er allerede under pres. Foto Imperial War Museum London Krigen i Ukraine – og i stigende grad også konflikter i Mellemøsten – har afsløret en grundlæggende svaghed i vestlig sikkerhedspolitik: evnen til at producere
Der var engang, hvor EU og NATO blev beskrevet som to parallelle spor. Det ene politisk og økonomisk, det andet militært og operativt. Den tid er forbi. I dag er spørgsmålet ikke længere, om de to samarbejder – men hvor hurtigt og hvor effektivt de gør det. For Danmark, for
Europa har talt om oprustning længe.Nu begynder det at ligne handling. Med et nyt arbejdsprogram under European Defence Industry Programme (EDIP) lægger EU-Kommissionen 1,5 milliarder euro på bordet til forsvarsindustrien i 2026 og 2027. Men beløbet i sig selv er ikke det mest interessante. Det afgørende er, hvad pengene skal
Energiforsyning er i dag ikke længere et rent klima- eller markedsspørgsmål. Det er en central del af Europas beredskab og sikkerhed, og netop derfor har udbygningen af kritisk energiinfrastruktur fået markant højere politisk prioritet i EU. I den sammenhæng er Socialdemokratiets medlem af Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang, blevet udpeget som hovedforhandler