Fem danske forsvarsmuligheder, der springer ud af EDA, European Defence Matters nye udgivelse

EDA tegner et tydeligt billede af, hvor de europæiske forsvarsinvesteringer og samarbejder bevæger sig frem mod 2030. Det mest interessante set med danske øjne er, at Danmark allerede er udpeget som et af de ledende lande på tre centrale områder:

  • Droner og antidronesystemer
  • Luft- og missilforsvar
  • Kvanteteknologi

Det betyder, at danske virksomheder ikke kun skal betragte områderne som potentielle eksportmarkeder. Danmark har mulighed for at være med til at definere krav, standarder, testforløb og kommende fælles europæiske projekter.

1. Droner, antidroner og elektronisk krigsførelse

Dette er efter min vurdering den største og mest umiddelbare danske mulighed.

EDA placerer droner og antidronesystemer blandt EU’s ni højest prioriterede kapabilitetsområder, og Danmark er udpeget som et af områdets førende lande sammen med Kroatien, Letland, Nederlandene og Spanien. Samtidig etablerer EDA ikke én central droneakademi-model, men et distribueret europæisk netværk for uddannelse, træning og erfaringsopsamling.

Det åbner danske muligheder inden for:

  • FPV-droner og taktiske dronesystemer
  • Antidronesensorer og effektorer
  • Jamming, anti-jamming og elektronisk krigsførelse
  • Droneidentifikation og luftrumsstyring
  • AI-baseret billedanalyse og målopdagelse
  • Simulation, træning og uddannelse af droneoperatører
  • Testområder og realistiske øvelsesmiljøer
  • Integration af droner i kommando- og kontrolsystemer

EDA understreger, at træningsnetværket skal være decentraliseret og kunne optage erfaringer fra aktuelle konflikter. Det er en invitation til lande, der kan stille uddannelsesmiljøer, øvelsesterræn, instruktører, simulatorer og teknologiske testfaciliteter til rådighed.

Den danske mulighed

Danmark bør arbejde for at blive et nordeuropæisk knudepunkt for drone- og antidronetræning. Det kan samle Forsvaret, industrien, universiteter, testcentre og ukrainske aktører omkring operative demonstrationsforløb.

Muligheden ligger ikke alene i at sælge en færdig drone. Den ligger i at levere hele kæden: sensor, software, kommunikation, træning, vedligeholdelse og integration.

2. Maritim overvågning og beskyttelse af infrastrukturen under vand

Dette er sandsynligvis den største danske strategiske niche.

EDA bruger betydelig plads på MARSUR III, der skal skabe et klassificeret og automatiseret europæisk maritimt situationsbillede. Systemet skal forbinde nationale maritime operationscentre, EU’s operationelle hovedkvarterer og EU’s satellitcenter gennem beskyttede netværk.

Under tests har MARSUR vist, at systemet kan fusionere data fra skibe, radarer, nationale kommandocentre og satellitter. Det kan blandt andet anvendes til at identificere mistænkelig aktivitet omkring rørledninger, energiforbindelser og undersøiske datakabler.

Her passer danske kompetencer usædvanligt godt ind:

  • Undervandssensorer og sonar
  • Autonome undervandsfartøjer
  • Maritime droner
  • Maritime kommando- og kontrolsystemer
  • Software til datafusion og anomalidetektion
  • Satellitbaseret overvågning
  • Sikre kommunikationsløsninger
  • Beskyttelse af havne, kabler, rørledninger og havvind
  • Detektion af såkaldte mørke skibe og spoofing

Den danske mulighed

Danmark bør positionere sig som leverandør af et samlet Underwater Domain Awareness-økosystem – ikke blot som producent af enkelte sensorer.

Det kan ske gennem en dansk eller nordisk klynge, som samler virksomheder inden for sonar, robotteknologi, software, satellitdata, maritime operationer, havvind og kritisk infrastruktur.

MARSUR er i høj grad et overflade- og informationsdelingssystem, men næste naturlige skridt bliver at integrere flere data fra havbunden og undervandsdomænet. Det er netop her, Danmark kan opbygge en stærk europæisk position.

3. AI, cyber, kvanteteknologi og informationsdominans

EDA samler cyber, elektronisk krigsførelse, kunstig intelligens og kvanteteknologi i ét prioriteret kapabilitetsområde. Danmark er udpeget som ledende nation inden for kvanteteknologi, mens blandt andre Østrig leder AI-sporet.

Det er vigtigt, fordi moderne forsvarssystemer ikke længere kan opdeles skarpt i hardware og software. Droner, missiler, maritime sensorer og luftforsvar er afhængige af sikre datanetværk, algoritmer, signalbehandling og elektronisk beskyttelse.

Danske muligheder findes blandt andet inden for:

  • Kvantesikret kommunikation
  • Kryptografi og cybersikkerhed
  • AI til sensor- og efterretningsanalyse
  • Automatisk genkendelse af objekter og adfærd
  • Edge computing tæt på sensoren
  • Elektronisk krigsførelse og spektrumanalyse
  • Software til kommando og kontrol
  • Digital suverænitet og beskyttelse af militære data

Den danske mulighed

Danmarks stærke universitetsmiljøer inden for kvanteforskning skal i højere grad kobles til operative forsvarsbehov og virksomheder, der kan industrialisere teknologien.

EDA’s fokus betyder, at der bliver brug for konsortier, hvor forskningsmiljøer, softwarevirksomheder, producenter og militære slutbrugere udvikler løsninger sammen.

Danmark bør især fokusere på praktiske anvendelser frem for generelle kvanteprogrammer: navigation uden GPS, sikker kommunikation, præcisionssensorer og beskyttelse mod fremtidige cyberangreb.

4. Additiv produktion og mobile militære forsyningskæder

EDA fremhæver additiv produktion – især 3D-print – som en teknologi, der kan ændre hele logikken i de militære forsyningskæder.

Komponenter kan fremstilles tættere på operationsområdet og på få timer i stedet for at skulle transporteres fra en fjern fabrik. Teknologien anvendes blandt andet til dronedele, køretøjsdele, våbenkomponenter og reservedele til ældre platforme, som ikke længere produceres kommercielt.

EDA’s Additive Manufacturing Village er vokset markant. Arrangementet samlede i 2026 omkring 800 deltagere, mere end 160 virksomheder og repræsentanter fra 15 EU-landes væbnede styrker. Fokus er ikke kun på printerne, men også på materialer, certificering, standarder, digitale produktionsfiler og integration med militær logistik.

Danske muligheder omfatter:

  • Mobile produktionscontainere
  • 3D-print af metal og kompositter
  • Digital scanning af beskadigede komponenter
  • Sikre biblioteker med digitale reservedelsfiler
  • Materialeteknologi
  • Kvalitetssikring og certificering
  • Reparation af droner, køretøjer og maritime systemer
  • Energiforsyning til mobile produktionsenheder

Den danske mulighed

Danmark kan udvikle en mobil, containerbaseret militær mikroproduktion, der kan indsættes ved kaserner, havne, fremskudte baser eller i Ukraine.

Det interessante for danske SMV’er er, at markedet ikke nødvendigvis domineres af de traditionelle våbenproducenter. Virksomheder fra avanceret produktion, offshore, robotteknologi, metalbearbejdning, software og logistik kan relativt hurtigt få en rolle.

Den væsentligste barriere bliver certificering og godkendelse. Derfor er virksomheder, der kan dokumentere materialer, processer og cybersikker håndtering af produktionsfiler, særligt godt placeret.

5. BraveTech EU – hurtig vej fra startup til militær test

EDA’s nye BraveTech EU-program er måske den mest interessante direkte adgangsmulighed for danske startups og mindre forsvarsvirksomheder.

Programmet har et budget på 35 millioner euro og forbinder Ukraines Brave1-platform med blandt andet Den Europæiske Forsvarsfond og EU Defence Innovation Scheme. Formålet er at teste og videreudvikle teknologier under scenarier, der er baseret på konkrete ukrainske kamppladsbehov.

BraveTech EU skal gennemføre:

  • Hurtige udviklingsforløb
  • Militære tests
  • Operative eksperimenter
  • Challenge-baserede konkurrencer
  • Evaluering sammen med militære brugere
  • Modning frem mod integration eller indkøb

Programmet forventes at løbe i 42 måneder, og de første feltforsøg er planlagt til senere i 2026. Programmet skal ikke være begrænset til én enkelt gruppe af virksomheder, men løbende kunne optage nye løsninger fra europæiske og ukrainske startups og SMV’er.

Den danske mulighed

Danske virksomheder bør ikke vente på traditionelle udbud. De bør arbejde systematisk med at komme ind i de innovationsforløb, hvor de militære krav bliver defineret og teknologierne testet.

Særligt relevante danske teknologier kan være:

  • Droner og autonome systemer
  • Elektronisk krigsførelse
  • Kommunikation i jammede miljøer
  • Sensorer
  • Energiløsninger
  • Robotter
  • AI-software
  • Mobile produktions- og reparationsløsninger
  • Medicinsk evakuering og støtte til frontpersonel

BraveTech EU kan blive forbindelsen mellem dansk dual-use-teknologi, ukrainsk operativ erfaring og efterfølgende europæiske indkøb.

Samlet dansk top-5

PlaceringOmrådeDansk potentiale
1Droner, antidroner og elektronisk krigsførelseMeget stort og kortsigtet
2Maritim overvågning og undervandsdomænetMeget stort og strategisk
3AI, cyber og kvanteteknologiStort og langsigtet
4Additiv produktion og mobil logistikStort SMV- og dual-use-potentiale
5BraveTech EU og operativ afprøvningDirekte adgang for startups og innovative SMV’er

Den oversete mulighed: Luft- og missilforsvar

Luft- og missilforsvar kunne også have været placeret i top fem. Danmark er blandt de udpegede ledende nationer på området, og investeringerne vil være meget store.

Jeg placerer det lige uden for top fem, fordi mulighederne for danske virksomheder især vil ligge i underleverancer:

  • Radar- og sensorteknologi
  • Kommunikation
  • Integration og software
  • Kommando- og kontrolsystemer
  • Beskyttelse af baser og kritisk infrastruktur
  • Vedligeholdelse og logistisk støtte

Konklusion

Det vigtigste budskab i EDA-magasinet er, at danske virksomheder ikke kun skal spørge:

“Hvad kan vi sælge til Forsvaret?”

De skal i stedet spørge:

“Hvilket europæisk kapabilitetsområde kan vi være med til at forme?”

Pengene vil i stigende grad følge de fælles europæiske prioriteter, multinationale konsortier, operative testprogrammer og fælles indkøb. Danmark står allerede centralt inden for droner, luftforsvar og kvanteteknologi og har samtidig nogle af Europas stærkeste industrielle forudsætninger inden for det maritime område.

Den største risiko er derfor ikke, at mulighederne mangler. Det er, at danske virksomheder kommer for sent ind i de samarbejder, hvor kravene, standarderne og de kommende indkøb bliver fastlagt.