Mens forsvarsindustrien konkurrerer om at udvikle nye våben, droner, radarer og avancerede it-systemer, kan en af de største forretningsmuligheder ligge et helt andet sted: i at få alle systemerne til at fungere sammen. NATO har gjort interoperabilitet til en strategisk prioritet, EU stiller nye krav til den offentlige sektor, og

BAE Systems har præsenteret et nyt mikrobølgevåben, der kan sætte fjendtlige droner ud af spillet uden at affyre et eneste missil. Teknologien kan få vidtrækkende konsekvenser for beskyttelsen af militære installationer, flådefartøjer og kritisk infrastruktur. Men den rejser også et væsentligt spørgsmål: Er Danmark ved at investere i et droneforsvar,

Arktis 4/5 Et avanceret krigsskib har begrænset værdi, hvis det ikke kan forsynes, repareres eller holde sig i operationsområdet. I Arktis er den sammenhæng afgørende. Store afstande og krævende vejrforhold gør understøttelsen af styrkerne til en central del af den militære opgave. RANDs undersøgelse af USA’s arktiske militære kapaciteter fra

Da NATO’s øverstkommanderende den 12. oktober præsenterede sin nye Theory of Victory, var budskabet klart: En modstanders evne til at føre krig skal nedbrydes ved ikke alene at bekæmpe de militære styrker, men også de systemer, der holder dem operative. Det sætter logistik, ammunition, vedligeholdelse og forsyningssikkerhed i centrum. Men

Spanien og Grækenland kritiseres for at holde på Patriot-missiler, som Ukraine har akut brug for. Men Danmark har også grund til selvransagelse. En dansk droneanskaffelse risikerer at blive forsinket og fordyret af en kontraktmodel med et statsligt mellemled. Samtidig rejser processen spørgsmål om producentgarantier, operativ kapacitet og mulighederne for ukrainsk

Under en norsk militærøvelse opdagede soldater, at lejebiler havde optaget og gemt video af deres aktiviteter – herunder sikkerhedskoder til militære installationer. Sagen rejser et principielt spørgsmål: Har Forsvaret tilstrækkelig kontrol over de data, som moderne køretøjer indsamler? Soldater opdagede selv optagelserne Det skulle være en militærøvelse, hvor det norske

Ubemandede overfladefartøjer og undervandsdroner bliver stadig vigtigere i moderne søkrig. Men en ny strategisk analyse fra NATO Defense College advarer mod at forveksle teknologisk innovation med reel militær kapacitet. For Danmark, der står over for betydelige investeringer i Søværnet og overvågningen af Østersøen, Nordsøen og Nordatlanten, rejser analysen et centralt

Droner er ikke længere et specialværktøj i udkanten af Forsvaret. De er på vej ind som en helt almindelig del af den militære værktøjskasse – på jorden, i luften og i uddannelsen af fremtidens danske soldater. Forsvaret tager i disse uger flere markante skridt ind i den ubemandede krigsførelse. Forsvarsministeriets

Forsvaret er klar til at etablere en fast landmilitær tilstedeværelse med kampsoldater i Grønland. Det vil være et markant skifte i den danske militære tilstedeværelse i Arktis. Men soldater på land kan ikke stå alene. Skal Danmark og NATO for alvor kunne forsvare Grønland, kræver det et sammenhængende situationsbillede fra