Under en norsk militærøvelse opdagede soldater, at lejebiler havde optaget og gemt video af deres aktiviteter – herunder sikkerhedskoder til militære installationer. Sagen rejser et principielt spørgsmål: Har Forsvaret tilstrækkelig kontrol over de data, som moderne køretøjer indsamler?
Soldater opdagede selv optagelserne
Det skulle være en militærøvelse, hvor det norske Heimevernet trænede sikringen af kritisk infrastruktur i hovedstadsområdet, herunder Oslo Lufthavn i en krisesituation.
Men under øvelsen Operasjon Hovedstad i september 2026 gjorde soldaterne en opsigtsvækkende opdagelse.
De lejebiler, som Forsvaret havde stillet til rådighed, havde registreret og gemt videooptagelser af soldaternes aktiviteter.
Ifølge Dagens Næringsliv omfattede optagelserne blandt andet personer, der steg ind og ud af bilerne, kørselsmønstre, opholdssteder og personer, som soldaterne transporterede.
Endnu mere alvorligt var det, at bilerne også havde optaget sikkerhedskoder, som blev indtastet ved militære porte og døre.
Oplysningerne er bekræftet over for den norske avis af løjtnant Fredrik Blanck og yderligere to kilder.
Kinesiske biler i en norsk forsvarsaftale
Bilerne var lejet gennem Hertz Norge, som indgår i en ejerkæde med forbindelse til den kinesiske Geely-koncern.
Mindst to af køretøjerne var af det kinesiske bilmærke Deepal.
Forsvarets logistiske organisation indgik i 2024 en landsdækkende aftale om lejebiler for perioden juni 2024 til maj 2028. Aftalens maksimale værdi er ifølge Forsvarets Forum 350 millioner norske kroner.
Sagen viser dermed, at problemstillingen ikke alene handler om den enkelte bil, men også om de sikkerhedskrav, som stilles til leverandører og materiel gennem offentlige indkøbsaftaler.
Hvor blev oplysningerne egentlig gemt?
Efter øvelsen blev videooptagelserne slettet fra bilerne.
Men et helt centralt spørgsmål står fortsat ubesvaret: Var oplysningerne alene gemt lokalt i bilerne, eller var de også blevet overført til eksterne servere?
Det er ikke dokumenteret, at oplysningerne er blevet sendt til Kina eller til kinesiske myndigheder.
Volvo Cars har afvist, at selskabets kinesiske ejerskab i sig selv udgør en sikkerhedsrisiko, og understreger, at oplysninger ikke kan deles med Geely uden et retligt grundlag.
Men sagen illustrerer et bredere problem.
Moderne køretøjer er ikke længere blot transportmidler. De er avancerede digitale platforme med kameraer, sensorer, GPS, trådløse forbindelser og mulighed for løbende softwareopdateringer.
Dermed kan de potentielt indsamle oplysninger, som har betydelig efterretningsmæssig værdi.
Og det gælder ikke kun kinesiske biler.
Problemet er større end kinesisk ejerskab
En bil, der registrerer bevægelsesmønstre, kan potentielt afsløre langt mere end den enkelte køretur.
Gentagne besøg ved militære installationer kan fortælle noget om aktivitetsniveauer. Registrering af personer kan give indsigt i relationer og mønstre. Kameraoptagelser kan indeholde adgangsprocedurer og andre sikkerhedsfølsomme oplysninger.
Sammenholdes sådanne data over tid, kan selv tilsyneladende uskyldige oplysninger udvikle sig til et detaljeret billede af militære aktiviteter.
Det betyder ikke, at alle moderne biler anvendes til efterretning.
Men det betyder, at risikoen bør indgå i Forsvarets sikkerhedsvurderinger.
Særligt når civile køretøjer anvendes under militære øvelser, ved operative installationer eller til transport af personel med adgang til følsomme oplysninger.
Danmark har allerede fået advarslerne
Den norske sag bør give anledning til eftertanke i Danmark.
I september 2025 konkluderede Rigsrevisionen, at Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder var kritisabel. Ministeriet havde gennem flere år haft kendskab til alvorlige sikkerhedsmangler, og beskyttelsen mod blandt andet spionage og sabotage havde ikke været tilstrækkelig.
Problemstillingen er heller ikke ukendt i forhold til kinesisk teknologi.
Så sent som i august 2026 besvarede forsvarsministeren et spørgsmål fra Folketingets Udenrigs- og Forsvarsudvalg om yderligere kinesisk producerede overvågningskameraer inden for Forsvarsministeriets område og risikoen for sikkerhedsmæssig kompromittering.
Og allerede den 25. august satte Forsvarsoverblikket fokus på netop denne problemstilling i lederen
Vi forbyder kameraet – men lader bilen filme videre.
Dengang var pointen enkel: Vi kan forbyde fotografering på militære områder, men samtidig tillade moderne biler med kameraer, GPS og internetforbindelse at passere gennem porten.
Den norske sag demonstrerer nu, hvor konkret denne risiko kan være.
Hvem har ansvaret for at stille sikkerhedskrav?
Når Forsvaret indkøber køretøjer eller indgår rammeaftaler om transport, handler det ikke alene om pris, leveringstid, miljøkrav og driftsøkonomi.
Det handler også om informationssikkerhed.
Derfor bør leverandørerne kunne dokumentere, hvilke oplysninger køretøjerne registrerer, hvor oplysningerne lagres, hvem der kan tilgå dem, og om registrering og ekstern kommunikation kan deaktiveres.
Det gælder også lejebiler.
I Norge har sagen allerede ført til politisk kritik. Ifølge Dagens Næringsliv har stortingspolitikeren Julie E. Stuestøl krævet en gennemgang af statens og Forsvarets aftaler med forbindelser til Kina.
Fem spørgsmål, som det danske forsvar bør besvare
Den norske sag giver anledning til fem konkrete spørgsmål til Forsvarsministeriet og Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse:
- Hvilke krav stilles der til kameraer, sensorer og dataopsamling i civile køretøjer, som Forsvaret anvender?
- Må lejebiler og private køretøjer med aktive optagesystemer anvendes på militære installationer?
- Har Forsvaret dokumentation for, hvor køretøjsdata lagres, og hvem der kan få adgang til dem?
- Indgår leverandørernes ejerforhold og eventuelle forbindelser til fremmede stater i sikkerhedsvurderingen?
- Er der behov for særskilte krav til køretøjer, der anvendes ved militære øvelser, kritisk infrastruktur og operative installationer?
Spørgsmålene er ikke alene relevante for Forsvaret. De bør også stilles af politiet, beredskabet, kommunerne og andre myndigheder med ansvar for samfundskritiske funktioner.
Perspektiv: Fremtidens spion kan allerede være parkeret inden for hegnet
Det mest bemærkelsesværdige ved den norske sag er måske, at det var soldaterne selv, der opdagede optagelserne.
Ikke et avanceret efterretningssystem. Ikke en sikkerhedskontrol ved indkøbet. Men soldater, der undersøgte bilernes funktioner.
Det bør få alarmklokkerne til at ringe.
Vi har i årevis diskuteret droner, overvågningskameraer, kinesisk telekommunikationsudstyr og risikoen for udenlandsk adgang til kritisk infrastruktur.
Men den samme teknologi er i dag indbygget i helt almindelige biler.
Den norske sag dokumenterer ikke kinesisk spionage. Den dokumenterer derimod, at militært følsomme oplysninger kan blive registreret af køretøjer, som ikke nødvendigvis er indrettet eller sikkerhedsgodkendt til militær anvendelse.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke alene, hvem der ejer bilen. Det er, hvem der ejer oplysningerne – og hvem der kan få adgang til dem.
Og her bør Danmark ikke vente på sin egen norske sag.
Vi har tidligere rejst debatten, gennem denne leder: Kameraovervågning i biler: Hvem må filme?
