Europa forbereder sig på en virkelighed, hvor oversvømmelser, skovbrande, cyberangreb og omfattende strømsvigt kan ramme flere lande samtidig. Med fælles øvelser, strategiske beredskabslagre og europæisk koordinering vil EU styrke medlemslandenes evne til at håndtere kriser. Men ambitionerne rejser også et vigtigt spørgsmål: Er Danmark tilstrækkeligt integreret i det europæiske beredskab, og har vi selv kapaciteten til at bidrage, når krisen rammer?

Fra nationalt beredskab til europæisk fælles indsats

Europas sikkerhed handler ikke længere alene om soldater, kampfly og ammunition. Det handler i stigende grad også om, hvorvidt samfundet kan fortsætte med at fungere, når kritisk infrastruktur svigter, eller flere katastrofer rammer samtidig.

Det er udgangspunktet for Europa-Kommissionens initiativ We Act as One, der sætter fokus på, hvordan europæiske beredskabsmyndigheder forbereder sig på at håndtere store kriser i fællesskab.

EU peger på, at fremtidens beredskab skal kunne håndtere langt mere end traditionelle naturkatastrofer. Sundhedskriser, cyberangreb, længerevarende strømafbrydelser og grænseoverskridende hændelser indgår nu i den fælles europæiske beredskabsplanlægning.

Og der er allerede investeret betydeligt i samarbejdet.

50.000

• Beredskabsfolk trænet gennem EU’s fælles indsats

168

• Gennemførte beredskabsøvelser

53 mio.

• Europæere bosat i områder med oversvømmelsesrisiko

24/7

• EU’s krisekoordinationscenter i Bruxelles

Kilde: Europa-Kommissionens We Act as One-kampagne.

EU opbygger kapacitet – ikke kun politiske ambitioner

Et centralt element i den europæiske beredskabsstruktur er EU’s civilbeskyttelsesmekanisme, der gør det muligt for medlemslande og andre deltagende lande at anmode om hjælp ved større katastrofer.

Indsatsen koordineres fra Emergency Response Coordination Centre (ERCC) i Bruxelles, der er bemandet døgnet rundt.

Samtidig råder EU over rescEU, en fælles strategisk reserve med blandt andet brandslukningsfly, generatorer, medicinske ressourcer og specialiseret personel.

Det er en væsentlig udvikling.

Hvor europæisk krisehåndtering tidligere i høj grad byggede på, at landene stillede ledige nationale ressourcer til rådighed, er der nu også etableret fælles reserver, der kan mobiliseres ved større hændelser.

Dermed bevæger EU sig i retning af et beredskab, hvor fælles planlægning, uddannelse og materiel bliver stadig vigtigere.

Skovbrandene viser, hvorfor fælles beredskab er nødvendigt

I 2025 blev mere end én million hektar ramt af skovbrande i EU. Det var ifølge Europa-Kommissionen den værste skovbrandsæson, der hidtil er registreret.

Alene i 2025 blev EU’s civilbeskyttelsesmekanisme aktiveret 19 gange for at støtte 11 lande i bekæmpelsen af skovbrande.

Frem til august 2026 var mekanismen blevet aktiveret yderligere 11 gange i forbindelse med skovbrande. Det havde blandt andet medført udsendelse af 24 brandslukningsfly, 17 helikoptere og 835 brandfolk til ni berørte lande.

Tallene viser, at det europæiske beredskab ikke blot er en fremtidig ambition. Det er allerede en operativ struktur, som medlemslandene benytter.

Men klimarelaterede katastrofer er kun en del af udfordringen.

Den samme evne til at koordinere mandskab, materiel, kommunikation og logistik på tværs af landegrænser bliver også relevant ved større sikkerhedspolitiske kriser.

Danmark skal kunne klare sig selv – men også kunne hjælpe andre

For Danmark er udviklingen særlig interessant.

Vi har gennem de senere år øget den politiske opmærksomhed på samfundssikkerhed og beredskab. Men en styrkelse af beredskabet kan ikke alene måles på nye bevillinger, myndighedsstrukturer eller politiske aftaler.

Det afgørende er, hvilken konkret kapacitet der står til rådighed, når en krise indtræffer.

Kan danske beredskabsmyndigheder levere specialiserede enheder til en fælles europæisk indsats? Kan vi modtage omfattende assistance fra andre lande? Og kan kommuner, regioner, virksomheder og statslige myndigheder arbejde sammen under længerevarende forsyningssvigt?

Det er spørgsmål, der bliver stadig mere relevante.

For EU’s fælles beredskab er ikke en erstatning for nationale kapaciteter. Det er et supplement, som forudsætter, at medlemslandene selv investerer i personel, materiel, uddannelse og øvelser.

En ny mulighed for dansk beredskabsindustri

Den europæiske udvikling åbner samtidig muligheder for danske virksomheder.

EU fremhæver blandt andet droner til situationsforståelse, sikker kommunikation, vandforsyning, pumpekapacitet og nødstrøm som centrale elementer i krisehåndteringen.

Det er områder, hvor danske teknologivirksomheder og leverandører potentielt kan spille en større rolle.

Særligt interessant er sammenhængen mellem civil og militær teknologi.

Droner, autonome systemer, sensorer, sikre kommunikationsløsninger og mobile energisystemer kan anvendes i både civile katastrofer og militære operationer.

Det understreger betydningen af at tænke beredskab, forsvar og industriel udvikling sammen.

Men det kræver også, at danske virksomheder får indsigt i de europæiske behov og adgang til de samarbejder, hvor fremtidens løsninger udvikles.

Perspektiv: Beredskab skal måles på effekt – ikke på hensigtserklæringer

EU’s We Act as One illustrerer en vigtig bevægelse i europæisk sikkerhedspolitik.

Det er ikke længere tilstrækkeligt, at landene har hver deres beredskab. De skal også kunne arbejde sammen, anvende hinandens materiel og mobilisere ressourcer hurtigt på tværs af grænserne.

Men her ligger også den politiske udfordring.

For hvor mange af de europæiske ambitioner er reelt omsat til tilgængelige kapaciteter? Og hvor meget afhænger fortsat af, at medlemslandene har overskydende ressourcer, når katastrofen rammer?

Danmark bør derfor ikke alene diskutere, hvor mange penge vi bruger på beredskab, men også hvilke operative kapaciteter vi får for pengene.

For et stærkt europæisk beredskab begynder med stærke nationale beredskaber. Og fælles europæisk handlekraft kræver mere end solidaritet – den kræver materiel, uddannelse, øvelser og kapacitet, der faktisk kan indsættes.