BAE Systems har præsenteret et nyt mikrobølgevåben, der kan sætte fjendtlige droner ud af spillet uden at affyre et eneste missil. Teknologien kan få vidtrækkende konsekvenser for beskyttelsen af militære installationer, flådefartøjer og kritisk infrastruktur. Men den rejser også et væsentligt spørgsmål: Er Danmark ved at investere i et droneforsvar, hvor teknologien og trusselsbilledet udvikler sig hurtigere end anskaffelsesprocesserne?

Den moderne krigsførelse har skabt et økonomisk paradoks. En relativt billig drone kan tvinge modstanderen til at anvende et luftværnsmissil, der koster mange gange mere end selve målet. Når angrebet består af hundredvis af droner, bliver udfordringen ikke blot at ramme dem. Det bliver at have ammunition nok, reagere hurtigt nok og kunne fortsætte forsvaret, når næste bølge kommer.

Nu er en teknologi på vej, som potentielt kan ændre den balance.

Den 12. oktober 2026 præsenterede den britiske forsvarskoncern BAE Systems sit nye High Power Microwave-system (HPM) på den amerikanske forsvarsudstilling AUSA 2026. I stedet for missiler eller projektiler anvender våbnet kraftige elektromagnetiske impulser til at forstyrre eller ødelægge elektronikken i fjendtlige droner.

BAE Systems oplyser, at teknologien har opnået Technology Readiness Level 6, hvilket betyder, at en teknologidemonstrator er afprøvet i et relevant miljø. Virksomheden fremhæver omfattende udendørs test og milliarder af udsendte mikrobølgeimpulser, men har endnu ikke offentliggjort tilstrækkelige detaljer til en uafhængig vurdering af den operative effektivitet.

Fra én drone ad gangen til flere mål med samme våben

Den væsentligste forskel mellem mikrobølgevåben og traditionelle luftforsvarssystemer er måden, målet bekæmpes på.

Et konventionelt luftværnssystem anvender typisk et missil eller et projektil til at nedkæmpe et bestemt mål. Et mikrobølgevåben kan derimod bestråle et område med elektromagnetisk energi og dermed potentielt påvirke flere droner under samme engagement.

Energien kan koble sig ind i dronernes elektroniske kredsløb, eksempelvis gennem antenner, kabler eller andre følsomme komponenter. Afhængigt af påvirkningens styrke og dronens konstruktion kan resultatet være midlertidige fejl, genstart af elektronik, tab af kontrol eller permanent skade.

Det er en væsentlig forskel fra traditionel elektronisk jamming. Hvor jamming normalt søger at forstyrre kommunikation eller navigation, kan kraftige mikrobølgeimpulser påvirke selve elektronikken. Dermed kan teknologien også være relevant mod droner, der ikke er afhængige af en aktiv radioforbindelse.

Det betyder dog ikke, at alle droner automatisk falder ned. Effektiviteten afhænger blandt andet af afstanden, strålens udbredelse, målets elektromagnetiske beskyttelse og den konkrete elektronik.

Den måske største effekt er økonomisk

Det er ikke kun den militære effekt, som gør teknologien interessant. Det er også den potentielle ændring af omkostningerne ved at forsvare sig.

Når et missil affyres, er det brugt. Når et mikrobølgevåben aktiveres, forbruges der primært elektrisk energi, mens systemet naturligvis fortsat har udgifter til drift, køling, vedligeholdelse og anskaffelse.

BAE Systems beskriver derfor teknologien som et system med et næsten uudtømmeligt ammunitionsmagasin, så længe der er tilstrækkelig strøm til rådighed.

Det kan blive afgørende i en situation, hvor en modstander forsøger at udmatte luftforsvaret gennem gentagne angreb med billige droner.

Mikrobølgevåbnet kan ikke nødvendigvis erstatte missiler, kanoner eller andre luftforsvarskapaciteter. Men det kan potentielt reducere behovet for at anvende dyre interceptorer mod de mål, som et HPM-system kan bekæmpe effektivt.

Dermed kan teknologien ændre både den operative og den økonomiske logik bag fremtidens droneforsvar.

Britiske forsøg viser, at teknologien allerede virker

Det er ikke kun BAE Systems, der arbejder med teknologien. Storbritannien har allerede gennemført bemærkelsesværdige forsøg med et lignende system udviklet af et konsortium ledet af Thales UK.

I april 2025 offentliggjorde det britiske forsvarsministerium resultater fra forsøg i Wales, hvor et Radiofrequency Directed Energy Weapon (RF DEW) blev anvendt mod dronesværme.

100+

Droner bekæmpet på tværs af forsøgene

1 km

Oplyst rækkevidde for den britiske demonstrator

10 pence

Anslået energiomkostning pr. skud

Tal fra det britiske forsvarsministeriums RF DEW-program, ikke BAE Systems’ nye HPM-våben.

Forsøgene viste blandt andet, at to dronesværme kunne bekæmpes under ét engagement, og at flere droner kunne neutraliseres næsten samtidig.

Det er vigtigt at understrege, at de 10 pence alene er en anslået energiomkostning, ikke den samlede pris for at anskaffe, bemande og drive våbnet.

Alligevel dokumenterer de britiske forsøg, at der er tale om mere end en teoretisk mulighed.

Hvilken effekt kan mikrobølgevåben få på fremtidens slagmark?

De militære konsekvenser kan blive betydelige, ikke mindst fordi droner i stigende grad anvendes til overvågning, måludpegning og angreb mod militære enheder.

For det første kan teknologien forbedre beskyttelsen af militære installationer. Flyvestationer, ammunitionsdepoter, kommandocentraler og logistiske knudepunkter kan få et ekstra forsvarslag mod mindre droner og koordinerede angreb. Særligt installationer, hvor store mængder ammunition eller kostbart materiel er samlet, vil kunne have interesse i denne type beskyttelse.

For det andet kan mikrobølgevåben få betydning for beskyttelsen af mobile militære enheder. BAE Systems oplyser, at det nye system er udviklet til både stationære installationer, bugserede løsninger, kampkøretøjer og maritime platforme. Det åbner mulighed for, at eksempelvis en militær kolonne kan medbringe et elektronisk forsvar mod mindre fjendtlige droner.

For det tredje kan teknologien få stor betydning i maritime operationer. Flådefartøjer har begrænset plads til missiler og ammunition, og genforsyning under operationer kan være vanskelig. Et energibaseret våben vil potentielt kunne bidrage til nærforsvaret mod mindre droner uden at tømme skibets missilmagasiner.

Endelig kan mikrobølgevåben være interessante i beskyttelsen af kritisk civil infrastruktur. Energiforsyning, havne, kommunikationsknudepunkter og andre samfundsvigtige installationer er mulige anvendelsesområder, men anvendelsen i civile omgivelser stiller særligt store krav til sikkerhed og kontrol med elektromagnetiske påvirkninger.

Men hvad sker der med den elektronik, vi selv har i nærheden?

Her opstår en af teknologiens væsentligste udfordringer.

Et mikrobølgevåben skelner ikke nødvendigvis mellem fjendtlig og venlig elektronik, alene fordi systemerne tilhører forskellige parter. Hvis følsomt udstyr befinder sig i det område, hvor elektromagnetisk energi udsendes, kan det potentielt blive påvirket.

Det rejser spørgsmål om beskyttelsen af egne droner, kommunikationssystemer, sensorer og andet elektronisk udstyr. I civile områder bliver problemstillingen endnu mere kompleks.

Derudover kræver teknologien betydelig elektrisk effekt, effektiv køling og præcis integration med sensorer og ildledelsessystemer. Terræn, bygninger og manglende frit udsyn kan begrænse virkningen. Elektronik, der er særligt beskyttet mod elektromagnetiske påvirkninger, kan også være vanskeligere at bekæmpe.

Det er derfor ikke et universelt våben mod alle droner. Og det er heller ikke dokumenteret, at BAE Systems’ nye system kan nedkæmpe alle typer missiler eller større ubemandede luftfartøjer.

Den operative værdi skal vurderes ud fra konkrete testresultater, rækkevidde, målsæt, systemets tilgængelighed og risikoen for utilsigtede påvirkninger.

Danmark bør se på mere end traditionelle droneskjolde

Set fra et dansk forsvarsperspektiv er udviklingen særlig interessant.

Danmark står over for en omfattende opbygning af militære kapaciteter, hvor beskyttelse mod droner er blevet en central del af trusselsbilledet. Men udviklingen understreger samtidig behovet for at tænke droneforsvar som et samlet system frem for som en enkelt teknologi.

Et fremtidigt dansk droneskjold kan med fordel vurderes ud fra, hvordan flere teknologier arbejder sammen: radarer og sensorer til opdagelse, elektronisk krigsførelse til forstyrrelse, mikrobølgevåben til elektronisk bekæmpelse og kanoner eller missiler til de mål, der kræver fysisk nedskydning.

Det interessante er, at BAE Systems netop præsenterer sit nye mikrobølgevåben sammen med et artilleribaseret luftforsvarssystem, Multi-Domain Artillery Cannon System (MDACS), der blandt andet kan anvende styrede højhastighedsprojektiler mod luftmål. Det er et eksempel på en industriel tilgang, hvor forskellige våbentyper skal supplere hinanden.

Det rejser et strategisk spørgsmål for danske beslutningstagere: Bliver fremtidige anskaffelser tilstrækkeligt fleksible til at integrere nye teknologier, efterhånden som de bliver operative?

For hvis Danmark alene fokuserer på de teknologier, der er modne og tilgængelige i dag, risikerer man at skulle foretage kostbare tilpasninger senere.

Det betyder ikke, at Danmark skal vente med at anskaffe nødvendige kapaciteter. Tværtimod. Men arkitekturen bør så vidt muligt være åben for fremtidige sensorer, effektorer og nye former for elektronisk bekæmpelse.

Også en mulighed for dansk forsvarsindustri

Udviklingen rummer samtidig muligheder for virksomheder, der ikke nødvendigvis traditionelt betragter sig selv som våbenproducenter.

BAE Systems fremhæver, at mere end 99 procent af komponenterne i den nye HPM-arkitektur er kommercielt tilgængelige standardkomponenter. Det er ikke ensbetydende med, at enhver virksomhed kan levere til systemet, men det illustrerer en udvikling, hvor kommerciel teknologi i stigende grad indgår i avancerede militære løsninger.

Danske virksomheder med kompetencer inden for effektelektronik, strømforsyning, køling, elektromagnetisk kompatibilitet, sensorteknologi, software, systemintegration og maritime installationer kan potentielt finde nye muligheder i denne værdikæde.

Det er netop her, at forsvarsindustrien kan få adgang til kompetencer fra virksomheder, som hidtil primært har arbejdet på civile markeder.

Men det forudsætter, at virksomhederne forstår de operative krav og kan dokumentere, at deres løsninger kan fungere sikkert og pålideligt under militære forhold.

Perspektiv: Måske er det ikke dronen, men økonomien bag dronekrigen, der ændres

Mikrobølgevåben er endnu ikke en fuldt dokumenteret erstatning for traditionelle luftforsvarssystemer. BAE Systems’ nye teknologi befinder sig fortsat på demonstrationsstadiet, og der mangler offentligt tilgængelige data om blandt andet effektiv rækkevidde, succesrate og ydeevne under realistiske kampforhold.

Men den teknologiske retning er vanskelig at overse.

Hvor dronekrig hidtil i høj grad har handlet om at fremstille billige droner i enorme mængder, kan fremtidens forsvar i stigende grad komme til at handle om at neutralisere dem med elektrisk energi frem for kostbar ammunition.

Hvis teknologien kan skaleres og dokumentere sin effektivitet under operative forhold, vil det kunne ændre forholdet mellem omkostningerne ved et droneangreb og omkostningerne ved at forsvare sig.

For Danmark bør den udvikling give anledning til mere end teknologisk interesse. Den bør indgå i diskussionen om, hvordan fremtidens luftforsvar, basebeskyttelse, maritime kapaciteter og nationale beredskab skal sammensættes.

For det afgørende spørgsmål er ikke længere alene, hvor mange droner en modstander kan sende mod os. Det er, hvor mange vi kan standse, hvor hurtigt vi kan gøre det, og hvor længe vi kan fortsætte.

Og her kan mikrobølgevåben vise sig at blive en af de teknologier, der ændrer spillereglerne.