Droner er ikke længere et specialværktøj i udkanten af Forsvaret. De er på vej ind som en helt almindelig del af den militære værktøjskasse – på jorden, i luften og i uddannelsen af fremtidens danske soldater.

Forsvaret tager i disse uger flere markante skridt ind i den ubemandede krigsførelse.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har netop anskaffet ni nye ubemandede landkøretøjer, såkaldte UGV’er, som blandt andet skal bruges til uddannelse af værnepligtige droneoperatører ved Forsvarets Dronecenter.

Samtidig har Danmark for første gang haft et stort ubemandet militært luftfartøj flyvende gennem dansk luftrum som led i forberedelserne til Flyvevåbnets kommende langtrækkende droner.

Det interessante er derfor ikke alene, at Forsvaret køber flere droner.

Det interessante er, at ubemandede systemer er ved at blive institutionaliseret.

Fra forsøg til soldaternes hverdag

De ni nye Dropla 4×4-køretøjer er leveret af den dansk-ukrainske virksomhed Dropla og skal anvendes på Forsvarets Dronecenter.

Dermed flytter teknologien direkte ind i uddannelsen.

FMI har tidligere i 2026 købt otte andre ubemandede landkøretøjer til Hæren, hvor de er blevet afprøvet til blandt andet forsyning, rekognoscering og kampstøtte.

Den nye anskaffelse viser, at Forsvaret nu går videre end blot at teste teknologien.

Soldater skal lære at arbejde med den.

Og dét er et vigtigt skifte.

Erfaringerne fra Ukraine har demonstreret, at droner ikke nødvendigvis erstatter soldaten, kampvognen eller artilleriet. Men de ændrer måden, alle tre anvendes på.

En enhed, der kan se længere, transportere materiel uden at udsætte soldater og sende sensorer foran egne styrker, får ganske enkelt en anden kampkraft.

Danmark forbereder sig på de store droner

Udviklingen foregår samtidig i luften.

Den 29. september gennemførte et tysk German Heron TP-fly en testflyvning gennem dansk luftrum.

Det ubemandede fly vejer mere end fem ton og har et vingefang på 26 meter.

Flyvningen var en del af forberedelserne til Danmarks kommende MQ-9B-systemer, som Flyvevåbnet efter planen modtager i 2028. De danske fly skal operere fra Flyvestation Aalborg under Eskadrille 729 og blandt andet anvendes til overvågning af Grønland og Nordatlanten.

Dermed bliver droner ikke bare et spørgsmål om små FPV-systemer over slagmarken.

Danmark bevæger sig mod et forsvar, hvor ubemandede systemer spænder fra små taktiske droner og jordrobotter til store langtrækkende overvågningsfly.

Der kommer et nyt marked

For dansk forsvarsindustri bør udviklingen vække betydelig interesse.

For en drone er langt mere end selve platformen.

Der skal bruges sensorer, kameraer, kommunikationsudstyr, datalinks, batterier, software, navigation, kunstig intelligens, cyberbeskyttelse og systemer til kommando og kontrol.

Og samtidig skal Forsvaret kunne bekæmpe modstanderens droner.

Danmark har allerede købt radarer fra danske Weibel Scientific til detektion og identifikation af droner, og FMI har indgået aftale med Terma om et AI-understøttet kommando- og kontrolsystem, der skal samle information fra forskellige sensorer til et fælles billede af droneaktiviteten.

Dermed opstår et helt økosystem omkring dronekrigen.

Det handler både om droner og antidroner.

Ukraine har ændret tempoet

Den helt afgørende lære fra Ukraine er måske ikke en bestemt drone eller teknologi.

Det er hastigheden.

Teknologien udvikles, afprøves, modificeres og sendes tilbage på slagmarken i et tempo, som traditionelle militære anskaffelsesprocesser har svært ved at følge.

Netop derfor bliver samarbejdet mellem Forsvaret og industrien afgørende.

Forsvaret har allerede arbejdet direkte sammen med virksomheder om udviklingen af ubemandede landplatforme, blandt andet i et innovationsprojekt med Dropla, hvor prototyper blev demonstreret i Oksbøl tidligere på året.

Det er sandsynligvis den arbejdsform, vi kommer til at se langt mere af.

Det store spørgsmål er ikke længere om

Diskussionen om droner i Forsvaret er derfor ved at ændre karakter.

Spørgsmålet er ikke længere:

Skal Danmark satse på droner?

Det er vi allerede i gang med.

Spørgsmålet bliver i stedet:

Hvor hurtigt kan vi integrere dem i hele Forsvaret – og hvor stor en del af teknologien kan danske virksomheder være med til at udvikle og producere?

For udviklingen går hurtigt.

Og hvis erfaringerne fra Ukraine har vist noget, er det, at de hære og virksomheder, der lærer hurtigst, også får den største fordel.