Der er en udbredt antagelse i forsvarsindustrien: At Forsvaret ved præcis, hvad de har brug for – og derfor efterspørger de rigtige løsninger. Det er kun delvist rigtigt. For i praksis opstår behovet ofte først, når nogen har gjort mulighederne konkrete, forståelige og operationelle. Og det er her, en af

Ubåden er i dag ved at få en fornyet strategisk betydning i europæisk og global sikkerhedspolitik. Hvor den under den kolde krig primært var knyttet til atomafskrækkelse og stormagtsrivalisering, er ubåden i dag en central kapacitet i både højintensiv krig, gråzoneoperationer og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Udviklingen er ikke mindst

Regeringens økonomiske plan markerer et historisk skifte i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik Danmark står over for et historisk løft i forsvarsudgifterne. I regeringens nye økonomiske plan lægges der op til, at forsvarsbudgettet allerede fra 2026 øges markant – blandt andet for at leve op til de nye NATO-mål og den

Den 2. marts 2026 sagde den danske regering ja til et strategisk samarbejde med Frankrig om nuklear afskrækkelse. Beskeden er todelt: Danmark rykker tættere på Europas eneste EU-atomvåbenmagt – men uden atomvåben på dansk jord og uden at erstatte NATO. Hvad Danmark har sagt ja til Det centrale i regeringens

Danmark er i gang med den største sikkerhedspolitiske omlægning i nyere tid. Med 2035-planen lægger regeringen op til at fastholde forsvarsudgifter på 3,5 pct. af BNP – ikke midlertidigt, men permanent. I 2035 svarer det til omkring 43 mia. kr. årligt alene til at opretholde det forhøjede niveau. Det er

Ukraines taktiske fremgang i februar skyldtes sandsynligvis forstyrrelser i russiske kommunikationsnetværk – ikke et russisk sammenbrud. En analyse af, hvad der reelt skete på slagmarken. Udarbejdet af: Lars Bangert Struwe, PhD, sikkerhedspolitisk seniorrådgiver hos Influenter. I den moderne dronekrig er information og kommunikation afgørende for kampevne. Da russiske frontenheder i

Med offentliggørelsen af Anskaffelsesplan 2026 sender Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) et tydeligt signal: Danmark er gået fra midlertidig oprustning til strukturel genopbygning af forsvarsevnen. Planen er ikke blot en liste over kommende indkøb – den er et strategisk dokument, der viser, hvordan Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet i de kommende

Beslutningen om at bygge fem nye arktiske skibe efter en distribueret produktionsmodel markerer et strategisk skifte i dansk forsvars- og industripolitik. For første gang i årtier er der lagt op til, at et stort maritimt kapacitetsløft ikke blot bliver et indkøb, men et egentligt produktionsprojekt med potentiale til at genopbygge