Danmark placerer sig nu markant i den europæiske sikkerhedspolitiske frontlinje. Det nye regeringsgrundlag gør det klart: Europa skal kunne stå mere på egne ben – politisk, økonomisk, teknologisk og militært.
Det er en historisk forskydning i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Baggrunden er en verden i hastig forandring. Rusland fortsætter krigen mod Ukraine og ser sig selv i direkte konflikt med NATO. Kina øger presset på Vesten gennem økonomisk og teknologisk magt. Samtidig skaber amerikansk usikkerhed omkring NATO og internationale samarbejder et behov for, at Europa i langt højere grad kan sikre sig selv.
Derfor beskriver regeringen Danmark som et “europæisk kerneland”, der ikke længere står i periferien af EU-samarbejdet, men aktivt skal forme Europas fremtidige retning.
Målet er tydeligt: Et mere uafhængigt Europa.
Det gælder især inden for forsvar, energi, teknologi og kritiske forsyningskæder. Regeringen vil arbejde for større europæisk strategisk autonomi og mindre afhængighed af især USA, Kina og autoritære regimer på områder som kunstig intelligens, kritiske råstoffer, energi og digitale platforme.
Særligt bemærkelsesværdigt er ambitionen om, at EU skal kunne træffe hurtigere beslutninger på udenrigs- og sikkerhedsområdet. Regeringen åbner direkte for mere brug af kvalificeret flertal frem for enstemmighed i dele af EU’s sikkerhedspolitik – et område Danmark historisk har været meget tilbageholdende omkring.
Det er samtidig et klart signal om, at Danmark ønsker et EU, der ikke kun er et økonomisk samarbejde, men også en reel geopolitisk magtfaktor.
Regeringen kobler samtidig Europas sikkerhed direkte sammen med teknologi, energi og industri. Digital suverænitet, europæisk AI-kapacitet, styrket forsvarsindustri og energiuafhængighed bliver beskrevet som afgørende sikkerhedspolitiske værktøjer.
Dermed flyttes forsvars- og sikkerhedspolitik langt ud over kaserner og kampfly. Fremtidens sikkerhed handler lige så meget om data, strøm, software, halvledere og adgang til kritiske råstoffer.
Det nye regeringsgrundlag markerer derfor ikke blot en opdatering af dansk EU-politik. Det er et strategisk skifte i forståelsen af, hvad europæisk sikkerhed og dansk suverænitet kræver i det 21. århundrede.