Frankrig og Tyskland har taget endnu et markant skridt mod europæisk strategisk autonomi. De to lande vil udvikle en fælles europæisk platform, der skal være et suverænt alternativ til den amerikanske softwaregigant Palantirs militære AI-løsninger. Målet er en europæisk digital rygrad for forsvar, hvor data, kunstig intelligens og cloud-infrastruktur kontrolleres i Europa – ikke i Silicon Valley.
Initiativet kommer på et tidspunkt, hvor AI er ved at blive lige så afgørende for militære operationer som ammunition, radarer og kampfly. Fremtidens slagmark afgøres ikke kun af, hvem der har flest våben, men af hvem der hurtigst kan samle, analysere og omsætte enorme datamængder til beslutninger.
Det er netop den rolle, Palantir i dag udfylder for en række vestlige forsvar.
Nu ønsker Frankrig og Tyskland, at Europa selv skal eje den kapacitet.
En europæisk AI-infrastruktur
Udgangspunktet bliver den franske Arcadia-platform, som skal videreudvikles sammen med tilsvarende tyske løsninger. Visionen er en fælles europæisk digital infrastruktur, der kan forbinde sensorer, våbensystemer, efterretninger og operative hovedkvarterer på tværs af Europa.
Det handler ikke kun om software.
Det handler om digital suverænitet.
Hvis Europa ønsker strategisk autonomi, kan man ikke samtidig være afhængig af amerikanske platforme til at analysere sine egne militære data.
AI bliver den nye forsvarsindustri
Udviklingen passer ind i en bred europæisk tendens.
Virksomheder som Helsing er allerede blevet blandt Europas mest værdifulde forsvarsvirksomheder med fokus på AI, autonome systemer og softwaredefinerede våbensystemer. Investorer strømmer til sektoren, og europæiske regeringer investerer massivt i AI som en central militær kapacitet.
Hvor Europa tidligere primært købte platforme, investerer man nu i software.
Hvor man tidligere talte kampvogne, taler man nu algoritmer.
Men hvor er Danmark?
Det store spørgsmål er derfor ikke, om Europa bevæger sig.
Det gør Europa.
Spørgsmålet er, om Danmark følger med.
Danmark har stærke virksomheder inden for sensorer, software, radarer, kommunikation, droner og maritime løsninger. Vi har samtidig en stærk digital sektor og betydelige kompetencer inden for kunstig intelligens.
Alligevel er Danmark stort set fraværende i de europæiske diskussioner om den næste generation af militære AI-platforme.
Vi taler ofte om produktion.
Europa taler i stigende grad om software.
Risikoen er at blive underleverandør
Hvis Frankrig og Tyskland definerer den europæiske digitale arkitektur, bliver det også dem, der sætter standarderne.
Det kan få stor betydning for fremtidige NATO- og EU-projekter.
Virksomheder, som kan integrere direkte med de fælles europæiske AI-platforme, vil stå stærkest i kommende anskaffelser.
Dem, der ikke kan, risikerer at ende som almindelige komponentleverandører.
Danmark bør tænke strategisk nu
For danske virksomheder handler det derfor ikke blot om at udvikle endnu et AI-produkt.
Det handler om at placere sig i de europæiske økosystemer, der netop nu bliver etableret.
Det kræver deltagelse i internationale konsortier, investeringer i interoperabilitet og en klar kobling til både NATO’s Defence Planning Process (NDPP) og EU’s voksende forsvarsinitiativer.
Historien viser, at de virksomheder, der er med til at definere standarderne, ofte bliver morgendagens markedsledere.
Europa er ved at bygge den digitale infrastruktur, som kan komme til at binde kontinentets militære kapaciteter sammen.
Spørgsmålet er ikke længere, om AI bliver en afgørende del af forsvaret.
Spørgsmålet er, om Danmark bliver arkitekt – eller blot bruger – af den europæiske militære AI.