Der findes få steder i verden, hvor geopolitik, forsvar, klima, råstoffer og stormagtspolitik smelter så tydeligt sammen som i Grønland.
I mange år har den danske debat om Arktis været præget af symbolpolitik. Nu er virkeligheden en anden.
Rusland opruster i Arktis. Kina investerer langsigtet i regionen. USA har gjort det klart, at Grønland er et centralt strategisk interesseområde. Samtidig er NATO ved at flytte sit fokus længere mod nord, hvor Nordatlanten og de arktiske sejlruter igen er blevet en del af alliancens kerneopgaver.
Spørgsmålet er derfor ikke længere, om Danmark skal investere mere i Grønland.
Spørgsmålet er hvordan.
Forsvaret alene løser ikke opgaven
Den største fejl vil være at tro, at flere soldater automatisk skaber mere sikkerhed.
Grønland skal først og fremmest overvåges.
Man kan ikke reagere på noget, man ikke har opdaget.
Derfor giver investeringer i satellitter, sensorer, maritime overvågningsfly, langtrækkende droner, undervandssensorer og digitale overvågningssystemer langt større strategisk værdi end alene at øge antallet af soldater. Det er også den retning, Danmark og allierede bevæger sig i, hvor “situational awareness” – fra havbund til rummet – bliver et centralt fokus.
Beredskab bliver lige så vigtigt som militær
Den næste erkendelse er, at Grønland ikke kun skal kunne forsvares.
Det skal også kunne fungere.
Kritisk infrastruktur, energiforsyning, kommunikation, havne, lufthavne, redningstjenester og civil logistik bliver mindst lige så afgørende som militære kapaciteter.
Hvis et samfund ikke kan opretholde sine basale funktioner under en krise, bliver militær styrke alene utilstrækkelig.
Derfor bør totalberedskabet udvikles parallelt med forsvarsindsatsen.
Infrastruktur er sikkerhedspolitik
Danmark bør investere massivt i den infrastruktur, der både understøtter Grønlands udvikling og styrker rigsfællesskabets sikkerhed.
- Bedre havne.
- Mere robuste lufthavne.
- Kommunikationssystemer.
- Energi.
- Digitale forbindelser.
Disse investeringer gør livet bedre for den grønlandske befolkning samtidig med, at de øger NATO’s og Danmarks operative muligheder.
Det er netop denne dobbeltgevinst, der bør være styrende.
Grønland skal være partner – ikke projekt
Den måske vigtigste lære er politisk.
Grønland skal ikke opleve, at løsninger bliver besluttet i København.
De skal udvikles sammen med Naalakkersuisut og de grønlandske myndigheder.
Det er også den linje, Forsvaret selv lægger vægt på, hvor den øgede militære aktivitet gennemføres i tæt dialog med de grønlandske myndigheder og lokalsamfund.
Respekt for selvstyret er ikke kun et politisk hensyn.
Det er en strategisk nødvendighed.
En historisk mulighed for dansk erhvervsliv
Grønland er samtidig ved at udvikle sig til et af Europas største innovationslaboratorier inden for arktisk teknologi.
Behovet vokser inden for:
- autonome droner
- satellitkommunikation
- undervandsovervågning
- kunstig intelligens
- sensorteknologi
- energisystemer
- kritisk infrastruktur
- beredskabsløsninger
- maritime systemer
Her har danske virksomheder allerede internationale styrkepositioner.
Hvis Danmark tænker rigtigt, kan investeringerne både styrke sikkerheden og skabe et nyt eksporteventyr.
Hvad bør Danmark gøre?
Danmark bør prioritere fem områder:
- Opbygge verdens bedste overvågningssystem for Arktis med sensorer, satellitter, droner og undervandskapaciteter.
- Styrke totalberedskabet gennem robuste civile løsninger og kritisk infrastruktur.
- Investere i grønlandsk infrastruktur, som gavner både befolkningen og den militære mobilitet.
- Udvikle danske industrielle kompetencer inden for arktiske teknologier og gøre Grønland til test- og demonstrationsområde.
- Sikre, at alle større initiativer udvikles i tæt partnerskab med Grønland og ikke alene fra København.
Forsvar handler om mere end uniformer
Den nye sikkerhedspolitiske virkelighed betyder, at forsvar ikke længere kun handler om soldater.
Det handler om teknologi.
- Forsyningssikkerhed.
- Energiforsyning.
- Data.
- Logistik.
- Robuste samfund.
Grønland er blevet centrum for denne udvikling.
Hvis Danmark alene tænker militært, risikerer vi at løse gårsdagens problemer.
Hvis vi derimod tænker forsvar, beredskab, infrastruktur og erhvervsudvikling som én samlet strategi, kan Grønland blive det sted, hvor Danmark viser, hvordan moderne sikkerhedspolitik skal se ud.
Det vil ikke alene styrke rigsfællesskabet.
Det vil styrke hele NATO’s nordlige flanke.