Europa er i gang med den største oprustning i årtier. Det viser den nye EDA Defence Data 2025-2026, som giver et unikt indblik i, hvordan de 27 EU-landes forsvarsinvesteringer udvikler sig. Rapporten bekræfter samtidig, at EU ikke længere blot taler om strategisk autonomi – der bliver nu investeret massivt i at gøre ambitionerne til virkelighed.

Ifølge rapporten steg de samlede forsvarsudgifter i EU til 418 mia. euro i 2025, hvilket svarer til 2,2 procent af BNP. Allerede i 2026 forventes udgifterne at vokse til 454 mia. euro, svarende til 2,4 procent af BNP. Det er en vækst på omkring 20 procent på blot ét år og markant højere end tidligere forventninger.

Investeringerne flytter sig

Det mest interessante er ikke kun, at budgetterne vokser – men hvad pengene bruges på.

Forsvarsinvesteringer ventes i 2026 at udgøre 36 procent af de samlede forsvarsudgifter, mens investeringerne i forskning og udvikling stiger fra 17 mia. euro i 2025 til 20 mia. euro i 2026. Det viser, at EU-landene ikke blot køber mere materiel, men også forsøger at opbygge en stærkere europæisk forsvarsindustri med fokus på nye teknologier.

Flere lande lever nu op til NATO-målet

Rapporten viser også, at 23 EU-lande nu anvender mindst 2 procent af BNP på forsvar. Det er ti flere end året før og illustrerer, hvor hurtigt udviklingen er gået siden Ruslands invasion af Ukraine.

Mere moderne styrker

Et andet interessant tal er, at investeringerne pr. soldat fortsætter med at stige. Det betyder, at de europæiske væbnede styrker får adgang til mere avanceret udstyr og højere teknologisk niveau frem for blot flere soldater. Fokus er i stigende grad på kvalitet, digitalisering, ubemandede systemer, luftforsvar og avancerede sensorer.

Analyse: Danmark skal tænke større

For danske virksomheder er rapporten endnu et signal om, at markedet for forsvars- og sikkerhedsløsninger fortsætter med at vokse.

Men udviklingen handler ikke kun om flere penge. Den handler om, at EU ønsker at opbygge en mere selvstændig europæisk forsvarsindustri, hvor fælles udvikling, fælles indkøb og europæiske leverandørkæder får stadig større betydning.

Det betyder, at virksomheder, som allerede nu positionerer sig i forhold til NATO, EU, EDF, EDIP, SAFE og de mange kommende samarbejdsprogrammer, vil stå væsentligt stærkere i de kommende år.

Samtidig viser rapporten, at konkurrencen bliver hårdere. Europas lande investerer ikke længere kun i traditionelle våbensystemer, men i stigende grad i kunstig intelligens, droner, autonome systemer, cyber, rumkapaciteter og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Det er derfor ikke længere nok at have et godt produkt. Fremtidens vindere bliver virksomheder, der kan indgå i internationale konsortier, levere interoperable løsninger og dokumentere, hvordan deres teknologi understøtter både NATO’s og EU’s langsigtede kapabilitetsmål.