Den 16. og 17. september samles aktørerne omkring dansk beredskab i Odense. Beredskabskonferencen kommer på et tidspunkt, hvor Danmark for alvor har sat totalberedskab og samfundssikkerhed på den politiske dagsorden. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen deltager – og konferencen understreger samtidig en vigtig pointe: Et stærkere dansk beredskab skal ikke alene bygges på Christiansborg. Det skal fungere lokalt.

Når Danske Beredskaber den 16. og 17. september åbner dørene til Beredskabskonferencen 2026 i Odense Congress Center, sker det i en helt anden sikkerhedspolitisk virkelighed end for blot få år siden.

Krig i Europa, hybride trusler, risikoen for angreb på kritisk infrastruktur, klimahændelser, forsyningssvigt og et generelt skærpet risikobillede har gjort beredskab til et spørgsmål, der rækker langt ud over brand og redning.

Det handler i stigende grad om samfundets samlede evne til at fungere, når det normale ikke længere fungerer.

Netop derfor kan årets Beredskabskonference vise sig at blive en af de vigtigste danske konferencer om samfundssikkerhed i år.

De kommunale beredskaber er afgørende

Danske Beredskaber er sammenslutningen af samtlige kommunale beredskabsenheder i Danmark.

Og tallene illustrerer, hvorfor de lokale beredskaber er så centrale.

De kommunale redningsberedskaber rykker omkring 40.000 gange ud om året. De består af 29 beredskabsenheder med 242 brandstationer og mere end 6.600 brandfolk fordelt på heltidsansatte, deltidsansatte og frivillige.

Det er med andre ord en organisation og infrastruktur, som allerede findes ude i hele Danmark.

Når Danmark nu taler om totalberedskab, er det derfor afgørende ikke alene at fokusere på nye nationale myndigheder, strategier og planer. En meget væsentlig del af robustheden skal kunne fungere lokalt.

Det er her, kommunerne, redningsberedskaberne, forsyningsselskaberne, virksomhederne, frivillige organisationer, politiet, sundhedsvæsenet og andre lokale aktører skal kunne finde hinanden, når en større hændelse rammer.

De kommunale beredskaber er derfor en af krumtapperne i det danske totalberedskab.

Ministeren kommer til Odense

Betydningen understreges også af, at minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen deltager på konferencens første dag den 16. september.

Ministerens deltagelse kommer kort efter regeringens annoncering den 12. august af en ny ramme for et dansk totalberedskab.

Dermed bliver konferencen også et af de steder, hvor den overordnede politiske ambition møder de mennesker og organisationer, der skal få beredskabet til at fungere i praksis.

Formand for Danske Beredskaber Jarl Vagn Hansen har i forbindelse med ministerbesøget fremhævet, at konferencen samler de aktører, der skal holde samfundet kørende under en krise.

Det er netop den kobling, der gør årets konference særlig interessant.

Totalberedskab handler ikke alene om Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen. Det handler om hele samfundets robusthed – og dermed også om de aktører, som normalt holder vand, varme, strøm, kommunikation, transport, sundhed og lokal krisehåndtering i gang.

Fra forsyningssvigt til civilsamfund

Programmet afspejler den bredere forståelse af beredskab.

På konferencens tre scener bliver der blandt andet sat fokus på erfaringer fra forsyningssvigt i Berlin og på grænseoverskridende samfundssikkerhed set fra Sverige.

Deltagerne får også en førstehåndsberetning fra det norske brandvæsen om erfaringerne fra storbranden i Drammen, hvor mere end 100 hjem blev ødelagt.

Et andet centralt tema bliver civilsamfundets rolle i totalberedskabet.

Den 17. september samles blandt andre Red Barnet, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Demokrativærnet, KL og Danske Beredskaber til debat om, hvilken rolle civilsamfundet skal spille før, under og efter en krise.

Det er et spørgsmål, der bliver stadig vigtigere.

For totalberedskab kan ikke alene være et myndighedsprojekt. Hvis Danmark skal kunne modstå længerevarende kriser, omfattende forsyningsproblemer eller alvorlige angreb på kritisk infrastruktur, kræver det også lokale netværk, frivillige ressourcer, virksomheder og organisationer.

Ikke kun konferencer og politik

Beredskab handler imidlertid også om materiel, teknologi og konkrete løsninger.

Derfor kombinerer Beredskabskonferencen de faglige debatter med en stor udstilling. Danske Beredskaber oplyser, at mindst 85 stande er på plads i 2026.

Det gør konferencen interessant for langt flere end de traditionelle redningsberedskaber.

Virksomheder inden for blandt andet kommunikation, energi, nødstrøm, droner, køretøjer, sensorer, beskyttelse af kritisk infrastruktur, logistik og andre dual-use-teknologier får en stadig større rolle i diskussionen om Danmarks samlede beredskab.

Grænsen mellem forsvar, civilbeskyttelse og almindeligt samfundsberedskab bliver ganske enkelt mindre tydelig.

Mere end 1.300 deltog sidste år

Konferencen har en lang historie. Den blev første gang afholdt i 1954 og var indtil i år kendt som Danske Beredskabers Årsmøde.

Navneskiftet til Beredskabskonferencen er i sig selv illustrativt for udviklingen.

Beredskab er rykket fra at være et relativt specialiseret fagområde til at være blevet et centralt spørgsmål om dansk sikkerhedspolitik og samfundets robusthed.

I 2025 samlede arrangementet 1.343 gæster og udstillere. I år beskriver Danske Beredskaber selv arrangementet som Danmarks største beredskabskonference.

Hvis man arbejder med beredskab, bør man være der

Det er svært at forestille sig et mere relevant tidspunkt at samle det danske beredskab på.

Danmark skal i de kommende år investere i militært forsvar. Men samtidig skal landet opbygge den civile robusthed, der gør, at samfundet fortsat fungerer under en alvorlig krise eller konflikt.

Her bliver kommunerne og de lokale beredskaber helt centrale.

Det er ude i landet, at mange af konsekvenserne af en krise skal håndteres. Det er her, strømmen kan forsvinde, vandforsyningen kan blive ramt, evakueringer skal gennemføres, borgere skal informeres, kritiske institutioner skal holdes kørende, og myndigheder, virksomheder og frivillige skal arbejde sammen.

Derfor bør Beredskabskonferencen heller ikke kun være en konference for brand- og redningsfolk.

Alle, der arbejder med eller omkring dansk beredskab, kritisk infrastruktur, forsyningssikkerhed, totalforsvar eller samfundssikkerhed, bør interessere sig for det, der sker i Odense den 16. og 17. september.

For hvis Danmark skal have et reelt totalberedskab, skal det ikke alene kunne beskrives i en strategi.

Det skal kunne fungere ude i virkeligheden.

Og her er de lokale og kommunale beredskaber en af de vigtigste krumtapper.