Portugal og Schweiz bliver i efteråret centrum for EU’s forsøg på at få ny forsvarsteknologi hurtigere ud til soldaterne. Droner, autonome køretøjer, logistiske systemer og loitering munitions skal ikke bare demonstreres på en messe – de skal afprøves under realistiske militære forhold.

Europa mangler ikke nødvendigvis gode idéer.

Europa har derimod længe haft et problem med at få de gode idéer ud af laboratorierne, væk fra PowerPoint-præsentationerne og ind i operative militære enheder.

Det er præcis den udfordring, European Defence Agency, EDA, forsøger at adressere med sine Operational Experimentation Campaigns – OPEX.

Og 2026 kan vise sig at blive året, hvor initiativet for alvor skifter skala.

Efter den første europæiske OPEX-kampagne i Italien i 2025 gennemfører EDA i år ikke bare én, men to større operationelle eksperimenteringskampagner. Portugal bliver vært for den første omfattende kampagne i efteråret, mens Schweiz fra 16. til 20. november bliver vært for endnu en kampagne ved det militære øvelsesområde Bure i Juraregionen.

Det interessante er ikke alene, hvor øvelserne finder sted.

Det interessante er, hvad EU forsøger at skabe:

En hurtigere vej fra teknologi til operativ militær kapacitet.

Fra demonstration til militær anvendelse

OPEX er en del af EDA’s Hub for European Defence Innovation – HEDI – og tankegangen er forholdsvis enkel.

Ny teknologi skal ikke alene vurderes på tekniske specifikationer.

Den skal testes sammen med soldater, køretøjer, militære enheder og eksisterende systemer under forhold, der minder om den virkelighed, teknologien senere skal fungere i.

Den første OPEX-kampagne blev gennemført i Italien i sommeren 2025 med fokus på autonome systemer til militær logistik.

I 2026 bevæger initiativet sig ifølge EDA fra en proof-of-concept-fase mod etableringen af et bredere multinationalt europæisk eksperimenteringsnetværk.

Det er en vigtig forskel.

OPEX er dermed ikke længere blot en enkeltstående innovationsøvelse. Ambitionen er at skabe en struktur, hvor europæiske forsvar, virksomheder, forskningsmiljøer og militære slutbrugere løbende kan mødes omkring konkrete operative problemstillinger.

Portugal bliver det store europæiske laboratorium

Den portugisiske del af OPEX 2026 bliver gennemført ved Campo Militar de Santa Margarida og kobles sammen med den portugisiske hærs egen eksperimenteringsaktivitet ARTEX26.

Portugal arbejder samtidig på at gøre området til en national regulatorisk sandbox.

Det betyder i praksis, at nye teknologier kan afprøves i et kontrolleret miljø, hvor nogle af de normale fredstidsmæssige begrænsninger kan håndteres på en måde, der gør egentlig militær eksperimentering lettere.

Det kan være afgørende.

For én ting er at udvikle en drone, en robot eller et autonomt logistikkøretøj.

Noget helt andet er at få lov til at teste det sammen med soldater, kommunikationssystemer, køretøjer, våben og andre autonome platforme.

Portugal skal blandt andet danne ramme om eksperimenter med:

• autonome luft- og jordsystemer
• logistisk forsyning
• evakuering af sårede
• rekognoscering og overvågning
• loitering ammunitions
• multiplatform- og cross-domain-operationer
• counter-drone-teknologier.

Dermed bliver OPEX langt mere end en traditionel teknologidemonstration.

Systemerne skal fungere sammen.

Schweiz føjer endnu et operationsmiljø til

I november flytter eksperimenteringen videre til Schweiz.

Her bliver fokus mere koncentreret omkring anvendelsen af UAV’er og UGV’er – ubemandede luft- og landplatforme – til militær logistik i urbane omgivelser.

Teknologierne skal blandt andet afprøves til levering af forsyninger til deployerede enheder, evakuering af sårede samt rekognoscering og situationsforståelse.

Forsøgene bliver integreret i en større schweizisk militærøvelse.

Dermed får virksomhederne mulighed for at se deres teknologi fungere – eller fejle – sammen med rigtige militære enheder i komplekst terræn og dynamiske scenarier.

Netop dét er måske hele OPEX-konceptets styrke.

En teknologi, der fungerer perfekt på virksomhedens eget testområde, er ikke nødvendigvis en teknologi, der fungerer klokken tre om natten, i regnvejr, med dårlig forbindelse og en soldat, der har 30 sekunder til at forstå brugerfladen.

Europas svar på “valley of death”

Forsvarsinnovation taler ofte om den såkaldte “valley of death”.

Det er området mellem den gode idé og den faktiske militære anskaffelse.

En virksomhed kan have udviklet en fungerende prototype og måske endda have gennemført demonstrationer. Men springet derfra til militær validering, finansiering, integration, skalering og anskaffelse kan være enormt.

OPEX kan blive et af EU’s redskaber til at forkorte denne afstand.

EDA’s egen formulering rammer ambitionen ganske præcist: Innovation skaber først forsvarsmæssig værdi, når teknologien er testet, har opnået tillid og faktisk bliver anvendt militært.

Det ændrer også innovationsbegrebet.

Det interessante bliver ikke længere alene:

“Hvad kan teknologien?”

Men:

“Kan soldaterne faktisk bruge den?”

Ukraine kobles direkte på innovationssystemet

En anden interessant udvikling er koblingen mellem OPEX og BraveTech EU.

EDA offentliggjorde i juli de første virksomheder, som skal arbejde videre under BraveTech EU Phase II. Deres teknologier skal blandt andet eksperimenteres med parallelt med OPEX i Portugal.

Blandt løsningerne findes dronesværme, UGV-platforme, robuste mesh-kommunikationssystemer, autonome systemer til lav højde samt løsninger inden for counter-UAS.

BraveTech EU kobler erfaringer fra Ukraine sammen med EU’s forsvarsinnovationssystem.

Dermed begynder der at tegne sig en sammenhængende struktur:

Erfaringer fra slagmarken identificerer problemer.

Virksomheder udvikler løsninger.

EDA hjælper med eksperimentering.

Militære slutbrugere vurderer teknologien.

Og de bedste løsninger kan bevæge sig videre mod egentlig kapacitetsudvikling.

Det er potentielt langt vigtigere end endnu en europæisk innovationsfond.

Loitering munitions viser retningen

Portugal bliver samtidig arena for EDA’s Sentinel Strike Challenge.

Her arbejdes med Class I aerial loitering munitions på op til 25 kg og med rækkevidder på op til 40 kilometer.

Systemerne vurderes ikke blot på, om de kan flyve.

Hele missionskæden indgår – fra missionsplanlægning og deployering til affyring, målopdagelse, identifikation, tracking, engagement og efterfølgende vurdering.

Vinderne fra første fase inviteres videre til den operationelle eksperimentering i Portugal.

Det er et godt eksempel på den nye europæiske tankegang:

Konkurrence → udvælgelse → eksperimentering → militær evaluering → potentiel anvendelse.

Hvis modellen fungerer, kan den blive interessant langt ud over loitering munitions.

Muligheder for dansk forsvarsindustri

For danske virksomheder bør udviklingen følges meget tæt.

OPEX viser, at markedsadgang til europæiske forsvar i stigende grad kan komme til at handle om mere end traditionelle udbud.

Virksomheder skal kunne komme med i eksperimenteringsmiljøerne.

Det gælder naturligvis producenter af droner og autonome platforme, men mulighederne er langt bredere.

Danske virksomheder kan eksempelvis være relevante inden for sensorer, kommunikation, software, AI, navigation, anti-jamming, energiforsyning, batteriteknologi, payloads, maritime og landbaserede autonome systemer, logistiske løsninger, medicinsk evakuering, integration og command-and-control.

For mange SMV’er kan operationel eksperimentering faktisk være mere interessant end en traditionel messe.

På messen viser virksomheden sit produkt.

Ved OPEX skal virksomheden bevise, at produktet virker.

Og netop den dokumentation kan senere blive værdifuld i dialogen med europæiske forsvarsmyndigheder.

Fra forsvarsmesse til militært laboratorium

Der er samtidig en større europæisk bevægelse på spil.

Krigen i Ukraine har demonstreret, hvor hurtigt militær teknologi udvikler sig, når feedback-loopet mellem soldater, udviklere og producenter bliver kort.

• En drone kan ændres på få uger.
• Software kan opdateres på få dage.
• Elektroniske modforanstaltninger kan kræve ændringer næsten øjeblikkeligt.

Det harmonerer dårligt med traditionelle europæiske anskaffelsesprocesser, der kan tage mange år.

OPEX løser ikke dette problem alene.

Men initiativet forsøger at skabe noget, som Europa historisk har manglet: permanente miljøer, hvor militær, industri og teknologiudviklere kan eksperimentere sammen.

Perspektiv: Det interessante kommer efter OPEX

Det afgørende spørgsmål bliver derfor ikke, hvor mange droner der flyver rundt over Portugal og Schweiz i efteråret.

Det afgørende bliver, hvad der sker bagefter.

Hvis systemerne efter vellykket eksperimentering fortsat skal igennem fem års traditionelle anskaffelsesprocesser, har Europa blot skabt endnu en interessant demonstrationsarena.

Men hvis OPEX kobles direkte til kapacitetsudvikling, finansiering, fælles europæiske anskaffelser og hurtigere nationale indkøb, kan initiativet få langt større betydning.

Og noget tyder på, at ambitionen bevæger sig i den retning.

• Fra én OPEX-kampagne i Italien i 2025 til to kampagner i Portugal og Schweiz i 2026.
• Fra isoleret teknologiudvikling til cross-domain-eksperimentering.
• Fra innovationsprogrammer til direkte militær involvering.

Og fra europæiske virksomheder til en stadig tættere forbindelse med Ukraines forsvarsteknologiske økosystem.

Europa er med andre ord ved at bygge infrastrukturen omkring forsvarsinnovation.

For danske virksomheder er spørgsmålet derfor måske ikke længere alene:

Hvordan kommer vi med i det næste store europæiske udbud?

Det kan i stigende grad være:

Hvordan kommer vi med, når Europas militære styrker tester de teknologier, der senere bliver udbudt?