Arktis 3/5
Russiske ubåde bevæger sig mod Atlanterhavet, mens angreb svækker NATO’s overvågning under havet. Det er et centralt forløb i Hudson Institutes arktiske krigsspil, beskrevet i rapporten Closing the Arctic Gaps fra januar 2026.
Tre allierede hold afprøvede forskellige sammensætninger af militære kapaciteter. To hold sænkede hver én russisk angrebsubåd, mens Rusland opnåede sine mål i spillet.
Resultatet er bekymrende, men kræver præcision. Spillet foregår i 2035–2040 og undersøger fremtidige styrker. Der var få kamprunder, og forfatterne understreger selv, at resultaterne ikke giver grundlag for stærke konklusioner. Sommerforhold begrænsede desuden afprøvningen af iskapable fartøjer, og nogle ubemandede sensorers evne til at opdage ubåde kan være overvurderet.
Et krigsspil undersøger, hvad der kan ske under bestemte forudsætninger. Det gør det velegnet til at finde svagheder og afprøve beslutninger. Men resultatet afhænger af blandt andet de tildelte styrker, spillernes valg og reglerne for, hvornår de må anvende våben.
Det afgørende er derfor, hvilke forhold der forklarer udfaldet. Skyldes det mangel på sensorer, utilstrækkelige våben eller beslutninger om, hvordan styrkerne anvendes? Det er forskellige problemer med forskellige løsninger. Flere droner vil eksempelvis have begrænset effekt, hvis den afgørende hindring er, at observationerne ikke når frem i tide, eller at ingen egnet enhed kan reagere.
Den væsentlige lære er efter min vurdering, at overvågning skal kunne overleve angreb. At opdage en ubåd er kun begyndelsen. NATO skal også kunne fastholde kontakten, dele oplysningerne og om nødvendigt sætte styrker ind imod den. En observation, som ikke kan følges op, giver begrænset beskyttelse.
Her bør vi også skelne mellem at opdage flere mål og at løse den samlede opgave bedre. En ny sensor kan øge antallet af observationer uden at gøre det lettere at afgøre, hvilke der kræver handling. Afprøvningerne skal derfor undersøge hele forløbet fra første observation til beslutning og indsats, også når modstanderen forsøger at bryde forbindelserne.
Derfor bør Hudsons resultater føre til flere afprøvninger: Hvad sker der, hvis sensorer ødelægges? Hvis kommunikationen svigter? Eller hvis de nødvendige skibe og fly er bundet til andre opgaver?
Næste opslag handler om, hvilke amerikanske mangler andre undersøgelser faktisk bekræfter.
Foto: KEFLAVIK, ICELAND, 01.02.2020 Photo by Petty Officer 2nd Class Juan Sua, Patrol Squadron 4
