Med sin nye ”Theory of Victory” gør NATO det klart, hvordan alliancen vil besejre et angreb på medlemslandene. Droner, kunstig intelligens, langtrækkende præcisionsvåben og ødelæggelse af fjendens forsyningslinjer bliver centrale elementer. Strategien kan få betydelige konsekvenser for både dansk forsvarsplanlægning og fremtidens forsvarsindustri.

NATO’s øverstkommanderende i Europa, general Alexus G. Grynkewich, præsenterede mandag den 12. oktober en ny militær tilgang til, hvordan alliancen skal forsvare sig mod et angreb.

Præsentationen fandt sted på Warsaw Security Forum i Polen og havde titlen Theory of Victory – teorien om, hvordan NATO skal opnå militær sejr.

Budskabet var usædvanligt direkte: NATO vil ikke nøjes med at standse et angreb ved grænsen. Alliancen vil også kunne ødelægge de militære strukturer, der gør det muligt for modstanderen at fortsætte krigen.

Ifølge generalen bygger tilgangen på tre grundlæggende principper: Block, Blunt and Break.

Tre faser skal sikre NATO’s militære sejr

BLOCK

1. Stands det første angreb

NATO’s landstyrker skal forhindre fjendtlige enheder i at erobre og fastholde territorium. Hurtig reaktion, efterretninger og fremskudte styrker bliver afgørende.

BLUNT

2. Bryd angrebets fremdrift

Droner, sensorer, luftstyrker, flådestyrker og autonome systemer skal forhindre fjenden i at fortsætte offensiven og opnå yderligere fremgang.

BREAK

3. Ødelæg fjendens evne til at fortsætte

NATO vil om nødvendigt angribe kommandostrukturer, logistik, forsyningslinjer og militære støttesystemer, så de angribende styrker ikke længere kan opretholde deres operationer.

Det tredje element er særligt interessant.

Hvor traditionel forsvarsdebat ofte handler om antallet af kampvogne, soldater og fly, understreger den nye tilgang betydningen af at kunne lamme hele modstanderens militære system.

En kampvogn uden brændstof, ammunition eller fungerende kommando- og kontrolforbindelser mister hurtigt sin operative værdi.

Det samme gælder større militære formationer.

Grynkewich understregede dog, at formålet er at besejre de styrker, der angriber NATO, og ikke nødvendigvis at påføre modstanderen et samlet strategisk nederlag.

Ukraine har ændret NATO’s forståelse af krig

Et af de vigtigste elementer i den offentlige præsentation er den direkte inspiration fra krigen i Ukraine.

Krigen har demonstreret, hvordan relativt billige droner, avancerede sensorer og elektronisk krigsførelse kan ændre styrkeforholdet på slagmarken.

NATO ønsker derfor at kombinere sine traditionelle, avancerede våbensystemer med store mængder billigere, skalerbare teknologier.

Det betyder ikke, at kampfly, krigsskibe og tunge landstyrker bliver overflødige.

Tværtimod skal de integreres langt tættere med ubemandede systemer, kunstig intelligens og digitale netværk.

Grynkewich fremhævede blandt andet behovet for langtrækkende præcisionsvåben, sammenhængende sensornetværk og en fælles digital infrastruktur til militære operationer.

Fra avancerede våben til masseproduktion

Her ligger en af de potentielt største forandringer for den europæiske forsvarsindustri.

NATO har gennem årtier investeret i teknologisk overlegne, men ofte meget kostbare våbensystemer.

Den nye tilgang peger på et behov for at supplere disse med systemer, der kan fremstilles hurtigt, i store antal og til en pris, der gør det muligt at erstatte tab under en længere konflikt.

Det kan ændre efterspørgslen efter forsvarsmateriel.

Hvor anskaffelser tidligere i høj grad har været koncentreret om større platforme og langvarige udviklingsprogrammer, kan der fremover blive et voksende behov for mindre, modulære og hurtigt producerbare systemer.

Det er samtidig en industriel udfordring.

For hvis NATO skal kunne anvende tusindvis af ubemandede systemer, er det ikke tilstrækkeligt at kunne udvikle dem.

De skal også kunne produceres, vedligeholdes, opdateres og erstattes i et tempo, som passer til moderne krigsførelse.

Hvad betyder strategien for Danmark?

For Danmark er den nye militære tilgang særlig relevant på mindst tre områder.

For det første bliver overvågning og situationsforståelse endnu vigtigere.

Danmarks geografiske placering mellem Nordsøen, Østersøen og Nordatlanten betyder, at evnen til at opdage, identificere og følge militære aktiviteter er central.

Det gælder både i luften, på havoverfladen og under vandet.

For det andet bliver evnen til at afbryde fjendens operationer afgørende.

Det omfatter blandt andet elektronisk krigsførelse, langtrækkende præcisionsvåben, beskyttelse af kommunikationssystemer og muligheden for at ramme militære forsyningskæder.

For det tredje kan dansk forsvarsindustri få nye muligheder.

Danmark har virksomheder med kompetencer inden for blandt andet sensorteknologi, autonome systemer, software, kommunikation og maritime løsninger.

Det er netop teknologier, som kan bidrage til den type integreret forsvar, NATO nu beskriver.

Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem militære prioriteringer og konkrete indkøbsbeslutninger. Præsentationen den 12. oktober indeholder ikke en offentlig dansk anskaffelsesplan eller nye nationale kapacitetsmål.

NATO’s forsvarsplanlægning får en ny målestok

Den nye tilgang er også interessant i forhold til NATO Defence Planning Process, NDPP.

NATO’s forsvarsplanlægning handler grundlæggende om at identificere, hvilke militære kapaciteter alliancen har behov for, og hvordan disse behov omsættes til krav til de enkelte allierede.

Theory of Victory er ikke i sig selv en ny NDPP-proces eller en offentlig revision af de nationale styrkemål.

Men tilgangen kan få betydning for, hvordan kapaciteter vurderes, prioriteres og integreres.

Hvis NATO’s militære succes i højere grad skal afhænge af evnen til hurtigt at opdage, standse og nedkæmpe en modstander gennem sammenhængende systemer, bliver det mindre meningsfuldt at betragte de enkelte våbenplatforme isoleret.

Det centrale spørgsmål bliver ikke alene, hvor mange kampvogne, fly eller skibe et land råder over.

Det bliver også, hvor effektivt disse kapaciteter kan fungere sammen med sensorer, ubemandede systemer, kommunikationsnetværk og allierede styrker.

Det er en væsentlig strategisk pointe for både Forsvaret, FMI og virksomheder, der ønsker at levere fremtidens militære kapaciteter.

NATO vil forhindre krig – ved at demonstrere evnen til at vinde den

Grynkewich understregede under præsentationen, at han ikke vurderer en direkte konflikt mellem NATO og Rusland som hverken nært forestående eller uundgåelig.

Formålet med den nye militære tilgang er netop at styrke afskrækkelsen.

En potentiel modstander skal forstå, at et angreb på NATO ikke alene vil blive mødt med modstand, men kan ende med et militært nederlag for de angribende styrker.

Det er samtidig en besked til alliancens egne medlemslande om nødvendigheden af at omsætte politiske beslutninger og stigende forsvarsbudgetter til reel operativ kampkraft.

Perspektiv: Det er ikke nok at købe mere – vi skal kunne kæmpe anderledes

Den måske vigtigste konsekvens af NATO’s nye Theory of Victory er, at fremtidens militære styrke ikke alene kan måles i forsvarsbudgetternes størrelse.

Det handler om den operative effekt af investeringerne.

Droner uden sikre kommunikationsforbindelser er sårbare. Avancerede våbensystemer uden tilstrækkelige ammunitionlagre kan hurtigt miste deres betydning. Og store militære styrker uden sammenhængende efterretninger og logistik risikerer at blive ineffektive.

For Danmark rejser det derfor et centralt spørgsmål:

Er vores forsvarsinvesteringer og anskaffelsesprocesser indrettet til den type krig, NATO nu forbereder sig på at kunne udkæmpe?

Det spørgsmål bliver ikke mindre relevant, når nye teknologier udvikles på måneder, mens traditionelle militære anskaffelser ofte strækker sig over flere år.

NATO’s budskab fra Warszawa er, at en potentiel modstander skal kunne standses hurtigt, effektivt og med overvældende militær styrke.

For de allierede bliver udfordringen nu at sikre, at ambitionen kan omsættes til faktisk kampkraft.