Akutte kapaciteter sættes i gang
Regeringen har taget de første skridt i en ny dansk flådeplan, der skal styrke Danmarks maritime forsvar. Den første fase er nu politisk vedtaget og indebærer investeringer i kapaciteter, som kan implementeres inden for få år. Det drejer sig blandt andet om et nyt overvågningsskib og indkøb af droner og søsonarsystemer, der skal forbedre overvågningen af kritisk infrastruktur under havets overflade. Det fremgår af en intern analyse fra Forsvarsministeriet fra juli 2025.
En anden del af indsatsen er fire nye skibe med kapacitet til både minelægning og havmiljøopgaver. Fartøjerne skal kunne håndtere olie- og kemikalieudslip og samtidig anvendes til militære formål som minelægning i krisesituationer. Samtidig styrkes Marinehjemmeværnet markant med 21 nye fartøjer, som skal udføre opgaver som farvandsovervågning, søredning og støtte til værtsnationsopgaver ved allierede besøg.
Planen omfatter også investeringer i autonome systemer til brug over og under havoverfladen. Det gælder særligt undervandsdroner, som har vist sig effektive i Ukraine-krigen, og ubemandede fartøjer, der kan patruljere eller indsamle data uden at kræve besætning ombord.
Nye fregatter og Arktis-drøftelser afventer NATO-afklaring
De største anskaffelser i form af fregatter og nye arktiske skibe er endnu ikke besluttet. Analysearbejdet er i gang, men endelige beslutninger afhænger af NATO’s styrkemålsproces (NDPP), som ventes afklaret i juli eller august 2025. Herefter forventes politiske forhandlinger genoptaget i september og oktober.
De nye fregatter vil skulle tilføre Danmark luftforsvarskapacitet til søs, som i dag kun i begrænset omfang findes i flåden. Fregatterne indgår i overvejelser om, hvordan Danmark bedst opfylder NATO’s krav til flådestyrker og deltager i internationale operationer.
Parallelt arbejdes der med muligheder for at tilføje nye skibe med arktiske kapaciteter. Skibene skal styrke Danmarks evne til at løse opgaver i Nordatlanten og det arktiske område, hvor klimaet og afstanden stiller særlige krav til materiel og operativ rækkevidde. Drøftelserne om det arktiske spor sker i dialog med Færøerne og Grønland, som også har interesse i at styrke overvågningen og tilstedeværelsen i regionen.
4 milliarder kroner og fokus på dansk produktion
Den samlede første fase af flådeplanen finansieres med cirka 4 milliarder kroner. Midlerne kommer fra Accelerationsfonden og det eksisterende forsvarsforlig. Pengene skal dække anskaffelse og opbygning af de akutte kapaciteter, herunder overvågningsskib, droner, hjemmeværnsfartøjer og minelægningskapacitet.
Der er enighed blandt aftalepartierne om, at så meget som muligt af byggeriet skal foregå i Danmark. Det sker både af hensyn til forsyningssikkerhed og for at understøtte danske skibsværfter og forsvarsindustri. Hvor det er relevant, skal kapaciteter udvikles i samarbejde med NATO-allierede, så de teknologisk og operationelt passer ind i det fælles beredskab.
Frederikshavn er valgt som hovedhavn for flådens samlede nybyggeri og kommende operative opgaver. Det vil ifølge Forsvarsministeriet gøre det muligt at samle vedligehold, træning og udrustning ét sted og dermed styrke både logistik og rekruttering.
Flåden som svar på nye trusler
Baggrunden for flådeplanen er ifølge analysen en markant ændret sikkerhedspolitisk situation i Danmarks nærområde. Krigen i Ukraine, øget russisk aktivitet i Østersøen og skærpet fokus på kritisk infrastruktur under havet har skabt behov for en ny tilgang til sømilitær sikkerhed.
Samtidig stiller NATO øgede krav til medlemslandenes evne til at deltage i maritim krisehåndtering og kollektive operationer. Danmark skal kunne stille med både konventionelle fartøjer, specialiserede kapaciteter og moderne teknologiske løsninger, herunder autonome systemer.
Flådeplanen skal derfor både dække akutte behov og lægge et langsigtet fundament for fremtidens flåde. Det betyder, at investeringerne fordeles i to spor: Et hastespor med konkrete materielanskaffelser og et strategisk spor, hvor analyser, industridialog og international koordinering danner grundlag for beslutninger om større skibe og længerevarende kapacitetsopbygning.
Status og næste skridt
Status i juli 2025 er, at den første del af flådeplanen er politisk vedtaget og midlerne frigivet. Frederikshavn er udpeget som hovedhavn. Kontrakter og leveringsplaner for nye fartøjer og autonome systemer er under udarbejdelse. Flere udbud forventes gennemført i andet halvår af 2025.
Analysearbejdet om de store platforme som fregatter og arktiske skibe er i fuld gang og vil blive afsluttet, når NATO’s styrkemål for Danmark er offentliggjort. Forventningen er, at de politiske forhandlinger om næste fase af flådeplanen kan begynde i september og føre til beslutninger mod slutningen af året.
Danmark står dermed foran en af de mest omfattende moderniseringer af søværnet i nyere tid. Med konkrete investeringer i hjemmeværnsfartøjer, overvågning og autonome systemer suppleres de klassiske flådekapaciteter med ny teknologi og hurtig reaktionsevne. Samtidig skal de kommende måneder afgøre, hvordan Danmark vil løse sine forpligtelser i Arktis og inden for luftforsvar til søs.
Kilde: Intern analyse udarbejdet af Forsvarsministeriet, juli 2025