Et bredt flertal i Folketinget har nu godkendt Delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten – den største samlede investering i Kongerigets nordlige forsvar nogensinde. Med 27,4 milliarder kroner frem mod 2033 skal Danmark, Færøerne og Grønland markant styrke evnen til at overvåge, beskytte og agere i det arktiske område.
Aftalen er en del af den samlede pakke “Enighed om yderligere styrkelse af Forsvaret”, hvor der afsættes i alt 88 milliarder kroner til nye kapaciteter – herunder luftforsvar, F-35-forstærkning og accelereret drone- og AI-udvikling.
Kongeriget som samlet sikkerhedspolitisk aktør
Forsvarsministeriet beskriver aftalen som et “strategisk kvantespring” for Kongeriget. Hvor den første delaftale fra 2024 lagde grunden med nye arktiske skibe og satellitkapacitet, betyder den nye aftale, at Forsvaret får et langt mere sammenhængende operativt setup på tværs af sø, land og luft.
Konkret indebærer aftalen:
- Fem nye arktiske skibe med isbrydningskapacitet og plads til droner og helikoptere.
- Maritime patruljefly i samarbejde med en NATO-allieret, med fokus på ubådsjagt og overvågning.
- Luftvarslingsradar i Østgrønland, der skal styrke NATO’s situationsbillede i GIUK-gabet.
- Nordatlantisk søkabel mellem Danmark og Grønland, der skal sikre robust kommunikation og overvågning af kritisk infrastruktur.
- Nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk samt forbedrede vilkår for deployering i Kangerlussuaq.
- Grønlandske Rangers og en ny logistikenhed under Arktisk Kommando til lokal tilstedeværelse og værtsnationsstøtte.
FE: Rusland og Kina flytter fokus mod Arktis
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland nu prioriterer Arktis som et militært tyngdepunkt, og at Kina intensiverer sin forskning og satellitovervågning i området for at opbygge militær rækkevidde i det høje nord.
I aftaleteksten understreges det, at Danmark – i tæt samarbejde med NATO – skal kunne reagere hurtigere på krænkelser af suverænitet og hybride trusler i regionen. Det handler både om tilstedeværelse og om at skabe et solidt situationsbillede på tværs af hele rigsfællesskabet.
Behov for fælles digital infrastruktur
Netop her peger flere kilder i forsvarskredse på et voksende behov: en fælles digital platform, der kan opsamle, integrere og dele data mellem Forsvaret, Arktisk Kommando, Færøerne og Grønland – samt civilsamfundets aktører.
Satellitter, droner, patruljefly og sensorer skal i de kommende år levere enorme mængder data, men i dag findes der ikke et samlet system, der kan koble overvågningsinformation, meteorologiske data og beredskabsdata i realtid.
Dette realtidsoverblik kunne skabes i samarbejde mellem f.eks Netcompany via deres nye forsvar- og resiliens platform, VERÀ, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse og grønlandske aktører, og nævnes af flere som afgørende for at opnå den nødvendige beslutningsstøtte, både militært og civilt.
Det vil desuden være et væsentligt bidrag til NATO’s samlede Situational Awareness i Nordatlanten og kunne integreres med den europæiske sikkerhedsarkitektur under EU Space Situational Awareness-rammen.
Politisk balancegang mellem København, Tórshavn og Nuuk
Politisk lægger aftalen vægt på en tæt koordinering med Grønlands Naalakkersuisut og Færøernes Landsstyre – og på, at nye investeringer skal skabe lokale arbejdspladser. Samtidig oprettes et samarbejdsforum mellem Forsvarsministeriet, Grønlands Erhverv og arbejdsgiverorganisationen NUSUKA for at styrke samarbejdet mellem Forsvaret og grønlandske virksomheder.
Naalakkersuisut har dog markeret, at grønlandske virksomheders deltagelse kan udfordres af EU’s udbudsregler, hvorfor Forsvarsministeriet nu etablerer et “bindeled” for at hjælpe lokale virksomheder ind i forsvarskæden.
Et sikkerhedspolitisk paradigmeskifte
Med aftalen bevæger Danmark sig ind i en ny fase: et Kongerige, der ikke blot ser mod Arktis, men handler i Arktis.
De 27 milliarder kroner er ikke kun en investering i militær kapacitet – men i tilstedeværelse, samarbejde og datadeling.
Som en central aktør i NATO’s nordlige flanke står Danmark nu over for opgaven at omsætte politisk enighed til teknologisk integration.