Det nye regeringsgrundlag fra firkløverregeringen markerer et markant skifte i dansk politik. Ikke mindst på forsvars-, sikkerheds- og teknologiområdet.
For første gang formuleres der så tydeligt en samlet politisk ambition om, at Danmark ikke bare skal opruste militært – men også økonomisk, teknologisk og strategisk som en del af et mere uafhængigt Europa.
Det er et regeringsgrundlag, hvor forsvar ikke længere står alene som et spørgsmål om soldater og materiel. I stedet kobles sikkerhed direkte sammen med energi, teknologi, produktion, forskning, infrastruktur og samfundets samlede robusthed.
NATO-målet fremrykkes
Et af de mest markante signaler er, at Danmark nu vil opfylde NATO-målet allerede i 2030.
Det er ikke bare en økonomisk prioritering. Det er en politisk erkendelse af, at Europas sikkerhedssituation er fundamentalt forandret. Regeringen beskriver direkte, hvordan både den russiske trussel og usikkerheden om USA’s fremtidige rolle ændrer Europas sikkerhedspolitiske virkelighed.
Dermed lægger regeringen sig tæt op ad den udvikling, vi allerede ser i NATO og EU, hvor fokus i stigende grad handler om europæisk strategisk autonomi, forsyningssikkerhed og opbygning af egen industriel kapacitet.
Teknologi bliver sikkerhedspolitik
Noget af det mest interessante i regeringsgrundlaget er, hvor tydeligt teknologi nu beskrives som en del af national sikkerhed.
Regeringen skriver direkte, at dansk forskning og uddannelsespolitik i højere grad skal spille sammen med behovet for europæisk autonomi, uafhængighed og teknologisk selvstændighed.
Det er et afgørende signal.
For i praksis betyder det, at AI, data, software, energisystemer og digitale platforme ikke længere kun ses som erhvervspolitik – men som strategiske kapaciteter på linje med klassisk forsvarsmateriel.
Samtidig varsler regeringen en national strategi for kunstig intelligens i uddannelsessektoren med fokus på digital suverænitet og europæiske løsninger.
Det peger direkte ind i den europæiske debat om afhængighed af amerikanske tech-giganter og behovet for egne platforme, infrastrukturer og AI-modeller.
Energi bliver en del af afskrækkelsen
Regeringsgrundlaget kobler også energi og sikkerhed tættere sammen end tidligere.
Den europæiske afhængighed af fossile brændstoffer beskrives direkte som både en sikkerhedspolitisk trussel og en økonomisk belastning.
Derfor lægges der op til massive investeringer i elektrificering, vedvarende energi og energiinfrastruktur. Ikke kun af klimahensyn – men som en del af Danmarks og Europas samlede modstandskraft.
Det flugter direkte med udviklingen i NATO, hvor civil robusthed, energiforsyning og kritisk infrastruktur i stigende grad indgår som en del af alliancens samlede afskrækkelse.
Totalforsvar mellem linjerne
Selvom ordet “totalforsvar” ikke fylder massivt i selve regeringsgrundlaget, ligger tankegangen tydeligt mellem linjerne.
Når regeringen taler om:
- teknologisk uafhængighed
- energiforsyning
- grøn produktion
- fødevaresikkerhed
- lokal robusthed
- decentralisering
- AI-strategi
- europæisk autonomi
…så er det i praksis elementer af det moderne totalforsvar, som NATO og flere europæiske lande nu accelererer.
Det interessante bliver derfor ikke kun, hvor mange milliarder der afsættes til Forsvaret.
Det afgørende bliver, om Danmark nu også begynder at opbygge de industrielle, teknologiske og samfundsmæssige kapaciteter, der gør os mindre afhængige i en verden præget af geopolitisk usikkerhed.
For regeringsgrundlaget sender ét meget klart signal:
Sikkerhedspolitik handler ikke længere kun om militær styrke.
Det handler om et samfunds samlede evne til at fungere, producere, forsyne og beskytte sig selv.