Regeringen og Det Konservative Folkeparti har indgået en finanslovsaftale for 2026, der markerer et markant skridt i retning af et stærkere dansk forsvar og et mere robust beredskab. Med finansloven prioriteres både militær støtte til Ukraine, en ny strafreform, og styrket samfundssikkerhed i en tid med øget global uro.
Finansloven for 2026 bærer præg af alvoren i den internationale sikkerhedssituation. Regeringen og Det Konservative Folkeparti afsætter yderligere 10 mia. kr. i 2026 til forsvar, sikkerhed og militær støtte til Ukraine. Dermed fortsætter Danmark sin rolle som en aktiv sikkerhedspolitisk aktør og en tæt allieret i NATO.
Et forsvar i omstilling
Den ekstra milliardbevilling kommer oven i de allerede vedtagne investeringer i det nationale forsvar og skal ses som led i den gradvise implementering af det brede forsvarsforlig. Midlerne forventes at understøtte indkøb, beredskabsopbygning og støtte til Ukraines militære kapaciteter.
Samtidig afsættes der 500 mio. kr. årligt i 2026-2029 til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet. Pengene skal gå til at øge robustheden i kritiske samfundsfunktioner – eksempelvis forsyningssikkerhed, civil beskyttelse og lokalt beredskab.
Fokus på beredskabsparathed
Som en del af indsatsen får folkeoplysningsforbund mulighed for at udbyde kurser om beredskab og krisehåndtering til den brede befolkning.
Formålet er at øge danskernes beredskabsparathed og skabe en mere modstandsdygtig civil sektor.
De 500 mio. kr. skal dermed ses som en national ramme for styrket kriseberedskab, hvor kommuner, regioner og myndigheder får en central rolle i at omsætte midlerne til konkrete tiltag.
Tryghed på hjemmefronten
Finansloven afsætter samtidig 4,7 mia. kr. i 2026 til en strafreform og en kommende flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden.
Tiltaget skal styrke retsstatens kapacitet og understøtte trygheden i det danske samfund – en del af regeringens samlede sikkerhedspolitiske strategi.
Klimasikring som sikkerhedspolitik
Et andet væsentligt element i finansloven er 1 mia. kr. til klimasikring i perioden 2026-2029.
Målet er at beskytte ejendomme og bevaringsværdige bygninger mod oversvømmelser og højtstående grundvand – et område, der i stigende grad betragtes som en del af Danmarks samlede resiliens og sikkerhedsstrategi.
Politisk bredde og ansvar
Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) viser finansloven, at Danmark tager ansvar i en urolig tid:
”Vi investerer historisk i både vores militære og civile forsvar. Det handler om tryghed – både for Danmark og for vores allierede.”
Partiformand for Det Konservative Folkeparti Mona Juul tilføjer:
”Vi sikrer, at Danmark står stærkt – både i mødet med ydre trusler og i arbejdet med at beskytte vores borgere og værdier. Det er en finanslov, der styrker sikkerheden på alle niveauer.”
Kort fortalt:
- +10 mia. kr. til forsvar og støtte til Ukraine i 2026
- 0,5 mia. kr. årligt 2026-2029 til samfundssikkerhed og beredskab
- 4,7 mia. kr. i 2026 til strafreform og politiaftale
- 1 mia. kr. til klimasikring frem mod 2029
Finansloven for 2026 viser dermed en klar prioritering af sikkerhed, robusthed og forsvarsevne – både militært, civilt og samfundsmæssigt.