Sverige tager endnu et strategisk skridt for at styrke landets forsvarsevne. Regeringen har nu givet Försvarsmakten ansvaret for at etablere en samlet national funktion for forsvarsinnovation, der skal sikre, at nye teknologier og løsninger langt hurtigere bliver omsat til operative kapaciteter i de svenske styrker.
Baggrunden er de erfaringer, som krigen i Ukraine har gjort umulige at ignorere.
Hvor udviklingsforløb tidligere kunne tage mange år, er tempoet på den moderne slagmark blevet målt i uger og måneder.
Innovation bliver en operativ kapacitet
Ifølge chefen for den svenske forsvarsstab, generalløjtnant Carl-Johan Edström, er innovation ikke længere blot et spørgsmål om forskning og udvikling.
Den er blevet en egentlig operativ kapacitet.
Den styrke, der hurtigst kan identificere et behov, udvikle en løsning og implementere den i sine operative enheder, opnår et afgørende militært forspring. Erfaringerne fra Ukraine viser, at netop denne evne kan være afgørende for udfaldet af moderne krigsførelse.
Samler hele innovationsøkosystemet
Den nye funktion skal fungere som bindeled mellem:
- Försvarsmakten
- Försvarets Materielverk (FMV)
- Totalförsvarets forskningsinstitut (FOI)
- Vinnova
- Universiteter og forskningsmiljøer
- Svensk forsvarsindustri
- Civile teknologivirksomheder
- Internationale samarbejdspartnere
Målet er at skabe én samlet indgang til svensk forsvarsinnovation, hvor operative behov hurtigt kan omsættes til konkrete udviklingsprojekter, afprøves og bringes ud til de operative enheder.
Ukraine, NATO og EU bliver centrale samarbejdspartnere
Samtidig får den nye funktion en vigtig international rolle.
Den skal styrke samarbejdet med blandt andet:
- Ukraine
- NATO
- EU
- Andre prioriterede internationale partnere
Det understreger, at Sverige ser innovation som et internationalt samarbejdsområde, hvor erfaringer fra den ukrainske front skal omsættes direkte til nye operative løsninger.
Ikke en ny strategi – men en ny motor
Den svenske regering lancerede allerede i 2023 en national satsning på forsvarsinnovation og offentliggjorde i 2024 en strategisk retning for området.
Den nye funktion er derfor ikke endnu en strategi.
Den er den organisatoriske motor, som skal sikre, at ambitionerne faktisk bliver omsat til operative resultater. Opgaven er at reducere tiden fra idé til implementeret militær kapacitet markant.
Analyse: Sverige rykker tættere på den ukrainske innovationsmodel
Den svenske beslutning illustrerer en udvikling, som flere europæiske lande nu bevæger sig imod.
Forsvarsinnovation bliver ikke længere betragtet som et forskningsområde, men som en integreret del af den militære operation. Fokus flyttes fra langsigtede udviklingsprogrammer til hurtige eksperimenter, tæt samarbejde med industrien og en løbende tilpasning af kapaciteter.
Det er en model, der i høj grad er inspireret af erfaringerne fra Ukraine, hvor droner, software, kunstig intelligens og nye teknologier løbende udvikles og indsættes direkte på slagmarken.
For Danmark er udviklingen interessant. Mens Sverige nu etablerer en samlet national funktion med ét tydeligt ansvar for forsvarsinnovation, er det fortsat uklart, hvem der har det samlede ansvar for at drive innovation hurtigt fra danske virksomheder til operative kapaciteter i Forsvaret.
I en tid, hvor teknologisk udvikling sker hurtigere end traditionelle anskaffelsesprocesser, kan evnen til hurtigt at omsætte innovation til militær effekt blive en lige så vigtig konkurrenceparameter som størrelsen på forsvarsbudgettet.