I dag investerer Danmark historisk mange milliarder i Forsvaret.
- Vi taler om nye fregatter.
- Luftforsvar.
- Langtrækkende missiler.
- Droner.
- Cyber.
- Ammunition.
- Kasernelukninger bliver til kaserneudvidelser.
Men den udvikling fortæller kun den ene halvdel af historien.
Den anden halvdel er, at Danmark i mere end tre årtier systematisk reducerede sit forsvar.
Og det skete ikke ved et uheld. Det var politiske beslutninger.
Mere end 30 års nedskæringer
Efter Murens fald ændrede den sikkerhedspolitiske situation sig markant.
Den kolde krig var slut. Den sovjetiske trussel var væk.
Politikerne vurderede, at Danmark kunne høste den såkaldte fredsdividende.
Resultatet blev en lang række forsvarsforlig, hvor Forsvaret blev mindre, billigere og i stigende grad omstillet til internationale operationer frem for territorialt forsvar.
Historisk faldt forsvarsudgifterne fra omkring 2,1 procent af BNP i slutningen af 1980’erne til omkring 1,6 procent ved årtiets afslutning, og udviklingen fortsatte de følgende årtier.
Da Danmark indberettede sine NATO-tal for 2022, lå forsvarsudgifterne på blot 1,36 procent af BNP.
I dag er målet 3,5 procent.
Det betyder, at Danmark på ganske få år mere end har fordoblet den økonomiske ambition.
Tallene fortæller historien
Udviklingen kan illustreres ganske enkelt:
| År | Forsvarsudgifter |
|---|---|
| 1989 | ca. 2,1 % af BNP |
| 1999 | ca. 1,6 % af BNP |
| 2014 | ca. 1,15 % af BNP (NATO-opgørelse) |
| 2022 | 1,36 % af BNP |
| 2024 | ca. 2,37 % af BNP |
| 2026 | ca. 3,5 % af BNP |
Det er svært at finde et andet politikområde, hvor udviklingen har været så markant.
Først blev Forsvaret skåret ned gennem årtier.
Nu investeres der historisk mange milliarder for at genopbygge de kapaciteter, som tidligere blev afviklet.
Ansvaret ligger bredt
I den politiske debat forsøger flere partier i dag at placere ansvaret hos deres modstandere.
Men historien er mere nuanceret.
Forsvarsforligene blev gennem årtier indgået af skiftende regeringer og brede flertal.
- Socialdemokratiet.
- Venstre.
- Konservative.
- Radikale.
- SF.
- Dansk Folkeparti.
Flere af partierne sad på skift både i regering og i forligskredsen.
Derfor er det vanskeligt for nogen af de etablerede partier at hævde, at netop de stod uden ansvar.
Beslutningerne blev truffet i fællesskab.
Politikerne valgte prioriteringerne
Det er vigtigt at huske én ting.
Forsvaret har aldrig selv besluttet at nedlægge brigader.
- Lukke kaserner.
- Sælge materiel.
- Reducere lagre.
- Udskyde investeringer.
Det var politiske prioriteringer.
Ligesom det i dag er politikerne, der beslutter at investere historisk mange milliarder.
Forsvaret leverer de militærfaglige anbefalinger.
Men det er Folketinget, der prioriterer pengene.
En vigtig erkendelse
Det handler ikke om at pege fingre ad fortidens politikere.
Set med datidens øjne virkede beslutningerne for mange rationelle.
Europa oplevede fred. Rusland blev betragtet som en mulig samarbejdspartner.
Andre velfærdsområder blev prioriteret højere.
Problemet opstår først, hvis man i dag forsøger at skrive historien om.
For virkeligheden er, at den nuværende genopbygning af dansk forsvar i høj grad er nødvendig, fordi Danmark gennem mere end 30 år traf politiske beslutninger om at gøre Forsvaret mindre.
Det er en historisk erfaring, der bør stå centralt, når de kommende investeringer på flere hundrede milliarder kroner skal prioriteres.
For én ting har været konstant siden 1990:
De største beslutninger om dansk forsvar bliver ikke truffet i Forsvarskommandoen. De bliver truffet på Christiansborg.