I 1988 begyndte en udvikling, som skulle forme det danske forsvar i mere end tre årtier.
Berlinmuren stod endnu.
Warszawapagten eksisterede stadig.
Men signalerne fra Sovjetunionen pegede mod afspænding, og mange vestlige lande begyndte at se en mulighed for at reducere deres militære udgifter.
Danmark fulgte med.
Resultatet blev en lang periode, hvor Forsvaret blev mindre, billigere og indrettet til internationale missioner frem for territorialt forsvar.
Fredsdividenden blev til en spareøvelse
I begyndelsen af 1990’erne var logikken enkel.
Den kolde krig var slut.
Den militære trussel mod Danmark blev vurderet som markant mindre.
Derfor blev forsvarsbudgetterne reduceret, kaserner lukket, kapaciteter nedlagt og antallet af soldater gradvist mindre.
Forsvarsudgifterne faldt fra omkring 2 procent af BNP i slutningen af 1980’erne til omkring 1,6 procent ved årtiets afslutning og fortsatte senere endnu længere ned.
Forsvaret blev ændret – ikke bare mindre
Besparelserne handlede ikke kun om økonomi.
Hele Forsvarets opbygning blev ændret.
Fokus flyttede fra:
- territorialt forsvar
- mobilisering
- lagerkapacitet
- langvarig udholdenhed
til:
- internationale operationer
- hurtige udsendelser
- Afghanistan
- Irak
- Balkan
- specialiserede enheder.
Det var en politisk prioritering, som passede til tidens sikkerhedspolitiske virkelighed.
Problemet var blot, at virkeligheden ændrede sig hurtigere end strukturen.
2022 blev vendepunktet
Ruslands invasion af Ukraine gjorde én ting meget tydelig.
Europa havde undervurderet betydningen af et robust nationalt forsvar.
Danmark stod – ligesom mange andre NATO-lande – med et forsvar, der var effektivt til internationale missioner, men som manglede volumen, ammunition, luftforsvar og materiel til en længerevarende konflikt.
Derfor ser vi nu investeringer i et omfang, som Danmark ikke har oplevet siden Den Kolde Krig.
Historien forklarer nutidens milliardinvesteringer
Når Danmark nu investerer i:
- nye fregatter
- luft- og missilforsvar
- droner
- ammunition
- soldater
- kaserner
- arktiske kapaciteter
skyldes det ikke kun den aktuelle trusselsvurdering.
Det skyldes også, at mange kapaciteter gennem årtier blev reduceret eller helt afviklet.
De investeringer, der besluttes i dag, er derfor ikke blot nye ambitioner.
De er i høj grad en genopbygning.
En vigtig erkendelse
Det er let at kritisere de mange besparelser.
Men de blev truffet i en anden tid og på baggrund af den daværende sikkerhedspolitiske vurdering.
Lige så vigtigt er det dog at erkende, at de valg, som blev truffet fra slutningen af 1980’erne og gennem 1990’erne, stadig præger Danmark i dag.
Forsvar opbygges over årtier.
Det kan ikke genetableres på få måneder.
Derfor er de beslutninger, Folketinget træffer de kommende år, sandsynligvis lige så historiske som dem, der blev truffet efter murens fald.
Hvor politikerne dengang valgte at høste fredsdividenden, er opgaven i dag den modsatte: at genopbygge et forsvar, som kan afskrække, beskytte Danmark og leve op til NATO’s krav i en langt mere usikker verden.