Tyskland tager endnu et markant skridt i opbygningen af sin forsvarsindustri.
Den tyske regering har besluttet, at staten fremover skal kunne investere direkte i forsvars- og dual use-startups gennem den statslige udviklingsbank KfW. Samtidig vil regeringen gøre det lettere for virksomhederne at rejse kapital, deltage i offentlige udbud og få hurtigere eksportgodkendelser.
Målet er klart: Innovation skal blive i Tyskland, arbejdspladserne skal blive i Tyskland, og de teknologier, som bliver afgørende for Europas sikkerhed, skal ikke ende på udenlandske hænder.
Det rejser et oplagt spørgsmål:
Er det også en model, Danmark bør overveje?
Danmark har de seneste år fået en række lovende virksomheder inden for blandt andet droner, software, kunstig intelligens, sensorer, cyber, kommunikation og autonome systemer.
Problemet er, at mange af dem møder de samme udfordringer:
- Vanskeligheder med at rejse store vækstinvesteringer.
- Begrænsede muligheder for at sælge til Forsvaret.
- Lange og komplekse anskaffelsesprocesser.
- Risiko for at blive opkøbt af udenlandske investorer, før virksomhederne for alvor vokser sig store.
Når kapitalen kommer udefra, følger indflydelsen ofte med. Det kan betyde, at teknologi, arbejdspladser og værdiskabelse på sigt flytter ud af Danmark.
Staten som medinvestor – ikke som ejer
Den tyske model handler ikke om nationalisering.
Den handler om, at staten i særlige tilfælde går ind som minoritetsinvestor i virksomheder med strategisk betydning for landets sikkerhed og teknologiske suverænitet.
På den måde kan staten være med til at sikre, at virksomhederne bliver i landet længe nok til at skabe arbejdspladser, eksport og ny teknologi.
Det er en model, flere lande allerede arbejder med i forskellige former.
Men der findes også en anden vej
Samtidig er der gode argumenter for, at staten ikke skal eje virksomheder.
Mange iværksættere peger på, at den bedste støtte ikke nødvendigvis er offentlig kapital.
Den bedste støtte er en kunde.
Hvis Forsvaret bliver hurtigere til at købe, teste og implementere nye løsninger, får virksomhederne både omsætning, referencekunder og mulighed for at tiltrække privat kapital.
Det kan være en mere markedsbaseret og mindre bureaukratisk model.
Danmark bør tage debatten nu
Uanset hvilken model man foretrækker, er én ting tydelig:
Tyskland bruger nu forsvarsinvesteringerne aktivt som erhvervspolitik.
Det handler ikke kun om sikkerhed.
Det handler om fremtidens arbejdspladser, eksport, teknologi og konkurrenceevne.
Danmark står derfor over for et strategisk valg.
Skal vi nøjes med at købe materiel?
Eller skal vi – ligesom Tyskland – bruge oprustningen til også at opbygge en stærkere dansk forsvarsindustri?
Det er en debat, der bliver stadig sværere at komme uden om.