Med finansloven for 2026 sætter regeringen og Det Konservative Folkeparti nye rammer for samfundssikkerhed og beredskab. Kommunerne bliver centrale aktører i at omsætte de 500 millioner kroner årligt, der afsættes til robusthed, forebyggelse og folkelig beredskabsparathed.
Regeringen og Det Konservative Folkeparti har med finansloven for 2026 aftalt en markant prioritering af beredskab og sikkerhed. Med en årlig ramme på 500 mio. kr. i perioden 2026-2029 skal den danske samfundssikkerhed styrkes – både i forhold til trusler, kriser og klimarelaterede udfordringer.
Midler til styrket lokal robusthed
De nye midler skal ifølge aftalen udmøntes, så der opnås ”mest mulig effekt på samfundssikkerheds- og beredskabsområdet”. Det betyder, at kommuner og beredskabsenheder forventes at spille en aktiv rolle i at konkretisere indsatsen lokalt – fx gennem kapacitetsopbygning, materiel, nødstrøm og samarbejde på tværs af myndigheder.
Samtidig afsættes der 20 mio. kr. i 2026, 15 mio. kr. i 2027 og 10 mio. kr. i 2028 til folkeoplysning og beredskabsparathed. Her får bl.a. folkeoplysningsforbund mulighed for at udvikle kurser og aktiviteter målrettet borgernes egenberedskab, et område som mange kommunale beredskaber allerede arbejder med gennem partnerskaber og kampagner.
Klimasikring som del af beredskabet
Klimarisici udgør en voksende del af kommunernes beredskabsopgaver. Med finansloven afsættes omkring 1 mia. kr. i perioden 2026-2029 til klimasikring af ejendomme og bevaringsværdige bygninger – herunder mod oversvømmelser og højtstående grundvand.
Midlerne kan ifølge aftalen målrettes forebyggende tiltag i kommuner med sårbar infrastruktur, og der lægges vægt på at begrænse den statslige administration af ordningen.
Fokus på samfundets sammenhængskraft
Finansminister Nicolai Wammen (S) udtaler, at finansloven styrker både det militære og civile beredskab:
”Vi investerer i tryghed og i et mere robust Danmark – både når det handler om forsvar, og når det handler om at sikre vores lokalsamfund mod kriser og katastrofer.”
Det Konservative Folkepartis formand Mona Juul understreger, at det lokale niveau er centralt:
”Vi skal kunne håndtere alt fra cyberangreb til stormfloder. Derfor er det vigtigt, at kommunerne får bedre forudsætninger for at styrke deres beredskab.”
Et styrket kommunalt beredskabsansvar
Finansloven for 2026 signalerer, at samfundssikkerhed i stigende grad er et fælles ansvar, hvor kommunerne får en nøglerolle som lokale beredskabsaktører.
De nye midler til klimatilpasning, civil robusthed og oplysning om beredskab peger mod en integreret model for krisehåndtering, hvor det kommunale beredskab skal arbejde tættere sammen med stat, regioner og civilsamfund.