I disse år investerer Danmark og resten af Europa historisk mange milliarder i forsvar. NATO-landene øger budgetterne. EU lancerer nye industriprogrammer. Og efter Ruslands invasion af Ukraine er der bred erkendelse af, at Europas militære kapacitet skal styrkes markant.
Alligevel mangler Danmark stadig én central brik i den samlede forsvarsopbygning:
En klar og sammenhængende forsvarsindustriel strategi.
Det er ikke kun et spørgsmål om erhvervspolitik. Det er i stigende grad et spørgsmål om national sikkerhed.
Oprustning kræver produktion
Krigen i Ukraine har tydeliggjort en grundlæggende realitet: moderne krige afgøres ikke alene på slagmarken.
De afgøres også i:
- fabrikshaller
- forsyningskæder
- teknologiske udviklingsmiljøer
- og i evnen til hurtigt at opskalere produktion.
Ammunition, sensorer, droner, software, reservedele og energiløsninger skal kunne produceres i et tempo og en skala, som Europa i mange år ikke har haft behov for.
Det har ændret den sikkerhedspolitiske dagsorden.
I dag er industriel kapacitet blevet en strategisk faktor i sig selv.
Danmark investerer – men uden en industriel retning
Danmark har besluttet at øge forsvarsbudgettet markant i de kommende år. Samtidig forventes EU’s nye forsvarsinitiativer og samarbejdsprogrammer at åbne for betydelige investeringer i udvikling og produktion.
Men uden en samlet dansk strategi risikerer meget af denne investering at ende med primært at styrke industri og produktion i andre lande.
Spørgsmålene, der stadig mangler klare svar på, er blandt andet:
- Hvilke forsvarsindustrielle kapaciteter ønsker Danmark selv at opbygge?
- Hvor skal danske virksomheder spille en strategisk rolle i NATO og EU?
- Hvordan sikrer vi, at danske virksomheder indgår i fremtidens europæiske forsyningskæder?
- Og hvordan kobles forsvarets behov tættere sammen med dansk industris udvikling?
Uden en samlet retning bliver udviklingen let fragmenteret.
Potentialet i dansk industri
Det er langt fra fordi Danmark mangler kompetencer.
Danske virksomheder leverer allerede avancerede løsninger til internationale forsvarsprogrammer inden for blandt andet:
- maritime systemer og undervandsteknologi
- sensorer og specialiseret elektronik
- autonome systemer og droneteknologi
- energiløsninger og generatorer
- digital infrastruktur og cybersikkerhed
- avanceret nicheproduktion.
På flere områder er danske virksomheder allerede blandt verdens førende leverandører.
Men uden en strategisk ramme risikerer potentialet at blive udnyttet tilfældigt frem for målrettet.
Industri og sikkerhed hænger nu uløseligt sammen
Den udvikling ser man tydeligt i andre europæiske lande.
Tyskland, Frankrig, Polen, Sverige og Finland arbejder alle aktivt med nationale strategier for forsvarsindustrien. Her er målet ikke kun at styrke militære kapaciteter, men også at sikre industriel robusthed og strategisk autonomi.
Den erkendelse er blevet endnu stærkere efter 2022.
Evnen til at producere – hurtigt og i stor skala – er blevet en del af selve forsvarsevnen.
Dermed er industripolitik også blevet sikkerhedspolitik.
Et strategisk valg for Danmark
Danmark står derfor over for et vigtigt strategisk valg.
Enten kan vi fortsætte med primært at være købere på det internationale forsvarsmarked.
Eller også kan vi i højere grad arbejde målrettet med at opbygge nationale og europæiske produktionskapaciteter, hvor danske virksomheder spiller en aktiv rolle.
Det kræver en samlet strategi, hvor staten, forsvaret og industrien arbejder tættere sammen om at udvikle de kapaciteter, der bliver afgørende i fremtidens sikkerhedspolitiske landskab.
For erfaringerne fra Ukraine er tydelige:
I en moderne konflikt er det ikke kun styrken på slagmarken, der tæller.
Det er også styrken i industrien bag den.