Japan forbereder en massiv udvidelse af sine forsvarsinvesteringer og satser målrettet på autonome undervandssystemer, maritim overvågning og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Samtidig åbner landet for et tættere forsvarsindustrielt samarbejde med Europa. Det kan skabe betydelige muligheder for danske virksomheder inden for undervandsteknologi, maritime sensorer, software og ubemandede systemer. En ny EU-handelsmission til Japan i april 2027 kan blive en konkret indgang til markedet.

Japan er ved at gennemføre en af de mest omfattende militære oprustninger i landets nyere historie. Den tiltagende sikkerhedspolitiske rivalisering i Indo-Pacific, Kinas voksende militære tilstedeværelse og behovet for at beskytte de japanske øer har sat gang i omfattende investeringer i nye forsvarskapaciteter.

Ifølge Reuters overvejer den japanske regering en ny femårig forsvarsramme på mellem 70 og 80 billioner yen, svarende til cirka 457-508 milliarder dollar, fra april 2027. Det vil være omkring 80 procent mere end den nuværende ramme. Beløbet er endnu ikke politisk vedtaget, men understreger omfanget af Japans forsvarsambitioner.

For danske virksomheder er det særligt interessant, at en væsentlig del af Japans militære udvikling handler om at kunne overvåge, kontrollere og forsvare havområderne omkring landet.

Det gælder ikke mindst under havoverfladen.

Japan har allerede en betydelig ubådsflåde og en avanceret national maritim industri. Men udviklingen af autonome undervandsfartøjer, nye sensorteknologier og integrerede overvågningssystemer skaber samtidig et behov for specialiserede teknologier og komponenter.

Her har dansk industri kompetencer, som kan blive efterspurgte.

Japan vil opbygge et nyt forsvar med undervandsdroner

Et af de mest interessante japanske initiativer er det nye forsvarskoncept SHIELD – Synchronized, Hybrid, Integrated and Enhanced Littoral Defense.

Konceptet skal skabe et sammenhængende og flerlagsbaseret forsvar af Japans kystområder ved at kombinere ubemandede systemer i luften, på havoverfladen og under vandet.

I Japans forsvarshvidbog for 2026 beskrives målet om at opbygge kapaciteten i løbet af finansåret 2027. Der lægges blandt andet op til anskaffelse af et større antal relativt billige ubemandede systemer, herunder mindre multifunktionelle undervandsfartøjer til indsamling af efterretninger om fremmede skibe. mod.go.jp

Det er en udvikling, som potentielt kan ændre markedet for undervandsteknologi.

Hvor traditionelle flådestrukturer primært har været baseret på større bemandede skibe og ubåde, bevæger Japan sig mod en model, hvor ubemandede enheder skal understøtte overvågning, situationsforståelse og militære operationer.

Det skaber behov for andet og mere end selve undervandsfartøjerne. De skal kunne navigere, indsamle data, kommunikere, identificere objekter og fungere under vanskelige forhold. De skal desuden kunne vedligeholdes, udsættes og bjærges effektivt.

Netop disse teknologiske områder er interessante for danske virksomheder, der allerede leverer løsninger til det internationale maritime marked.

Dansk undervandsteknologi kan blive en vigtig brik

Danmark har gennem årtier opbygget en specialiseret industri inden for maritime systemer, undervandsteknologi, sensorer og software. Det er ikke nødvendigvis virksomheder, som producerer store krigsskibe eller ubåde, men virksomheder, der leverer teknologierne, som får de avancerede systemer til at fungere.

Et eksempel er den Esbjerg-baserede virksomhed MacArtney, der blandt andet udvikler og leverer undervandskabler, fiberoptiske forbindelser, konnektorer, håndteringssystemer og maritime sensorteknologier. Virksomheden har allerede erfaring med forsvarssektoren og er repræsenteret i Japan.

Den type teknologi kan være relevant i forbindelse med udviklingen af autonome undervandsfartøjer, maritime overvågningssystemer og nye militære platforme.

Et andet eksempel er danske EIVA, som har specialiseret sig i software, sensorer og løsninger til opmåling og inspektion under vandet. Virksomheden, der nu er en del af Kraken Robotics, har blandt andet leveret undervandsteknologi til det britiske forsvarsministerium og udviklet løsninger til autonome maritime operationer.

Også danske Tuco Marine har kompetencer inden for ubemandede overfladefartøjer. Sammen med EIVA har virksomheden udviklet en løsning, hvor et ubemandet fartøj kan indsætte et undervandssystem til overvågning og kortlægning af havbunden.

Det illustrerer, hvordan dansk teknologi kan indgå i en samlet operationel kapacitet uden nødvendigvis at være hovedleverandør af hele systemet. eiva.com

Samtidig kan virksomheder som Systematic bidrage med software til at samle data fra forskellige sensorer og omsætte informationerne til et fælles maritimt situationsbillede. Systematic demonstrerede eksempelvis denne kapacitet under den internationale undervandssikkerhedsøvelse SeaSEC Data2Sea i april 2026.

De nævnte virksomheder er eksempler på danske teknologiske styrkepositioner. Der er ikke tale om dokumenterede leverandøraftaler med Japan.

Beskyttelse af undersøiske kabler bliver et nyt sikkerhedsmarked

Det japanske marked handler imidlertid ikke kun om traditionelle militære operationer.

Japan er stærkt afhængig af undersøiske kommunikationskabler, og spørgsmålet om beskyttelse af kritisk undervandsinfrastruktur er rykket højere op på den politiske dagsorden.

I juli 2026 offentliggjorde Japans indenrigs- og kommunikationsministerium en rapport om beskyttelse af internationale undersøiske kabler. Rapporten blev udarbejdet på baggrund af voksende bekymringer over kabelskader og risikoen for sabotage, blandt andet efter hændelserne i Østersøen og farvandene omkring Taiwan.

Blandt de muligheder, der diskuteres, er bedre overvågning af udsatte områder, hurtigere identifikation af skader og fremtidig anvendelse af autonome undervandsfartøjer.

Det skaber en potentiel forbindelse mellem Japans militære oprustning og landets civile behov for at beskytte kritisk infrastruktur.

For danske virksomheder kan der dermed opstå muligheder inden for permanent undervandsovervågning, avancerede sonarsystemer, kabelinspektion, databehandling og teknologier, som gør det muligt at identificere unormale aktiviteter på havbunden.

Her kan erfaringer fra blandt andet Nordsøen og Østersøen blive relevante.

Danmark har samtidig en særlig interesse i denne udvikling. Beskyttelsen af kritisk undervandsinfrastruktur er blevet et centralt tema i NATO, hvor erfaringerne fra Østersøen har synliggjort behovet for at opdage og reagere på mistænkelige aktiviteter, før en hændelse udvikler sig til en større sikkerhedspolitisk krise.

De teknologiske behov i Europa og Japan er derfor på flere områder sammenfaldende, selv om geografien og de konkrete trusler er forskellige.

Japan åbner forsvarsindustrien for internationale partnerskaber

En af de væsentligste ændringer er, at Japan ikke længere alene fokuserer på at udvikle forsvarsmateriel til sit eget nationale marked.

I april 2026 lempede landet sine eksportrestriktioner for forsvarsmateriel. Samtidig har Japan og EU intensiveret samarbejdet om forsvarsindustri og forsyningssikkerhed.

Den 17. april 2026 blev den første formelle forsvarsindustridialog mellem EU og Japan gennemført med deltagelse af blandt andre EU’s forsvarskommissær Andrius Kubilius og repræsentanter fra japansk industri.

Her blev parterne enige om at arbejde for stærkere forsvarsindustrielle forsyningskæder og mere samarbejde om avancerede teknologier og produkter med både civile og militære anvendelser.

For danske virksomheder er det en vigtig politisk udvikling.

Japan har allerede store og teknologisk avancerede forsvarsindustrivirksomheder, herunder Mitsubishi Heavy Industries og Kawasaki Heavy Industries. Derfor er det ikke givet, at japanske myndigheder vil efterspørge færdige europæiske systemer.

Til gengæld kan der opstå muligheder for specialiserede underleverandører, hvis danske virksomheder kan tilbyde teknologi, som forbedrer eksisterende japanske løsninger eller reducerer udviklingstid og omkostninger.

Det kan eksempelvis være avancerede fiberoptiske forbindelser, undervandssensorer, databehandlingssoftware eller systemer til udsætning og bjærgning af ubemandede undervandsfartøjer.

Men markedet er ikke uden barrierer. Japanske sikkerhedskrav, eksportkontrol, nationale industriprioriteter og behovet for lokal service kan gøre markedsadgangen vanskelig. Lempelser af reglerne for japansk forsvarseksport betyder heller ikke automatisk, at udenlandske leverandører får lettere adgang til alle japanske forsvarsanskaffelser.

EU sender europæiske forsvarsvirksomheder til Japan i 2027

Den voksende interesse for samarbejdet mellem Europa og Japan bliver nu omsat til et konkret erhvervsinitiativ.

EU-Japan Centre for Industrial Cooperation arrangerer en handelsmission til DSEI Japan 2027 i Tokyo fra den 27. til den 30. april 2027.

Op til 16 europæiske forsvarsvirksomheder og erhvervsklynger får mulighed for at deltage i en fælles europæisk udstilling og gennemføre målrettede møder med japanske virksomheder og myndighedsrepræsentanter.

Det interessante er, at arrangørerne direkte fremhæver undervandssystemer, autonome maritime fartøjer, sensorer og SHIELD som relevante teknologiske områder.

Dermed er undervandsteknologi ikke blot en afledt mulighed af Japans generelle oprustning. Det er et område, som eksplicit er omfattet af den europæiske indsats for at skabe nye industrirelationer til Japan.

Ansøgningsfristen er den 18. december 2026. EU-Japan Centre

For danske virksomheder giver missionen en mulighed for at undersøge markedet, identificere japanske samarbejdspartnere og få en bedre forståelse af de kommende militære behov.

Deltagelse giver dog ingen garanti for kontrakter. Den afgørende værdi ligger i adgangen til relevante industripartnere og muligheden for at positionere sig i forhold til kommende programmer.

Analyse: Danmark skal ind i de japanske programmer, før leverandørerne er valgt

Den japanske oprustning bør give anledning til en bredere diskussion om dansk forsvarsindustris internationale muligheder.

Danmark har en række virksomheder, som allerede er konkurrencedygtige inden for teknologier, der bliver stadig vigtigere for moderne maritime operationer. Men det er ikke ensbetydende med, at virksomhederne automatisk bliver en del af de store internationale forsvarsprogrammer.

Der er ofte betydelig afstand mellem at have en relevant teknologi og at blive valgt som leverandør til et nationalt militært program.

Særligt i Japan, hvor store nationale industrikoncerner spiller en central rolle, kan det være afgørende at etablere relationer, mens nye systemer stadig er under udvikling.

Når en ubemandet undervandsplatform først har fået fastlagt sine tekniske krav, sine kommunikationssystemer og sine centrale leverandører, kan det være langt vanskeligere for nye virksomheder at komme ind.

Det er derfor ikke nødvendigvis den første store ordre, som er den vigtigste mulighed for dansk industri.

Det kan være at blive valgt som teknologipartner til et udviklingsprojekt, få integreret et dansk delsystem i en japansk platform eller opbygge samarbejde med en hovedleverandør, som senere skal producere systemer i større antal.

Samtidig ligger der et bredere perspektiv i, at japanske og europæiske virksomheder kan samarbejde om løsninger, som begge regioner har behov for.

Undervandssikkerhed, ubemandede systemer og beskyttelse af kritisk infrastruktur er ikke længere isolerede nationale problemstillinger.

De er blevet en del af den internationale sikkerheds- og forsvarsindustris fremtidige marked.

For Danmark kan den udvikling åbne muligheder, der rækker langt ud over traditionelle eksportaftaler.

Men virksomhederne skal kende de japanske kapabilitetsbehov, forstå de politiske rammer og være til stede, når industrisamarbejderne etableres.

Japan investerer ikke alene i at forsvare sine farvande. Landet er i gang med at udvikle en ny måde at operere under havoverfladen på. Spørgsmålet er, om danske virksomheder kommer med til at udvikle teknologierne – eller først opdager markedet, når de japanske leverandører allerede er valgt.