Canadas beslutning om at indgå et historisk ubådssamarbejde med Tyskland og Norge handler om langt mere end køb af nye ubåde.

Den handler om fremtidens forsvarsindustri.

Den handler om standardisering.

Og den sender et meget klart signal til hele Europas forsvarsmarked:

Fremtiden tilhører ikke nødvendigvis den bedste platform. Den tilhører den platform, flest allierede anvender.

Canada har valgt at blive en del af det fælles Type 212CD-program udviklet af TKMS sammen med Tyskland og Norge. Dermed bliver landet en del af et fælles økosystem med identiske ubåde, fælles uddannelse, fælles reservedele, fælles vedligeholdelse og fælles videreudvikling.

Det er præcis denne udvikling, der nu breder sig på tværs af NATO.

Fra nationale løsninger til fælles kapaciteter

I årtier byggede hvert land sine egne løsninger.

• Egne kampvogne.
• Egne fregatter.
• Egne kommunikationssystemer.
• Egne logistiksystemer.

Resultatet blev et NATO med hundredvis af forskellige platforme.

Det fungerede under den kolde krig.

Men det fungerer dårligt i en tid, hvor forsvarsbudgetterne vokser eksplosivt, og hvor kapaciteter skal kunne produceres hurtigt.

Derfor sker der nu noget fundamentalt.

NATO-landene begynder at købe det samme. Ikke blot noget, der minder om hinanden.

Men identiske systemer.

Det handler om meget mere end indkøb

Når Canada vælger samme ubåd som Norge og Tyskland, køber man ikke blot et skib.

Man køber adgang til et helt økosystem.

Det betyder blandt andet:

• fælles reservedelslagre
• fælles softwareopdateringer
• fælles simulatorer
• fælles uddannelse
• fælles dokfaciliteter
• fælles modernisering
• fælles logistik
• fælles leverandørkæde

Dermed falder de samlede levetidsomkostninger betydeligt, samtidig med at den operative tilgængelighed stiger.

Det er netop denne model, Canada nu bliver en del af.

Det store udskilningsløb er i gang

Det interessante er derfor ikke ubådene.

Det interessante er signalet.

Vi bevæger os ind i en fase, hvor hele Europas forsvarsindustri bliver sorteret.

Når én platform vælges af tre lande…

…bliver den pludselig langt mere attraktiv for det fjerde.

• Og det femte.
• Og det sjette.

Ikke nødvendigvis fordi den teknisk er bedst.

Men fordi den allerede er standard.

Det er præcis den mekanisme, vi kender fra civil industri.

• Windows.
• Android.
• USB.
• Containere.
• Flymotorer.

Jo flere brugere.

Jo stærkere bliver standarden.

Nu sker det samme inden for forsvar.

Vinderne bliver økosystemerne

Derfor bliver fremtidens konkurrence heller ikke mellem enkeltvirksomheder.

Den bliver mellem økosystemer.

Det betyder, at virksomheder, som leverer sensorer, software, AI, batterier, sonarer, kommunikation, cybersikkerhed og vedligeholdelse, får langt lettere adgang til markedet, hvis de allerede er en del af den valgte platform.

• Man bliver leverandør til én kunde.
• Man bliver leverandør til alle.

Det ændrer hele forretningsmodellen.

Hvad betyder det for Danmark?

For danske virksomheder er udviklingen både en mulighed og en advarsel.

Hvis man kommer med i de store internationale programmer tidligt, kan markedet blive enormt.

Men hvis man står udenfor, kan man opleve, at markedet lukker sig.

For når først én platform bliver NATO-standard, følger investeringerne ofte med.

• Reservedele.
• Service.
• Opgraderinger.
• Ammunition.
• Software.
• Sensorer.
• Cyber.

Alt samles omkring den samme platform.

Det gør det vanskeligere for alternative løsninger at få fodfæste.

Derfor skal Danmark tænke anderledes

Det gælder ikke kun ubåde.

Vi kommer til at se præcis den samme udvikling inden for:

• droner
• missiler
• kommunikationssystemer
• kampvogne
• luftforsvar
• ubemandede fartøjer
• autonome systemer
• energisystemer
• AI-platforme

Europa bevæger sig mod færre platforme.

Flere identiske løsninger.

Flere fælles standarder.

Fremtidens kamp handler om standarder

Canadas beslutning er derfor langt større end et ubådskøb.

Den viser, at NATO er ved at ændre karakter.

Fra en alliance af nationale forsvar…

…til en alliance af fælles kapaciteter.

For virksomheder betyder det én ting:

Det store udskilningsløb er begyndt.

Vinderen bliver ikke nødvendigvis den, der bygger det mest avancerede system.

Vinderen bliver den platform, som flest lande vælger at bygge deres fremtid på