Mens flere europæiske bilproducenter omstiller ledig produktionskapacitet til forsvarsproduktion, kommer Japans største forsvarsvirksomhed nu med en markant advarsel: Bilfabrikker er ganske enkelt ikke bygget til moderne militære droner.
Det er budskabet fra Mitsubishi Heavy Industries’ administrerende direktør, Eisaku Ito, som mener, at en sådan strategi risikerer at ende som et dyrt fejlskud finansieret af skatteyderne.
Droner udvikler sig hurtigere end biler
Baggrunden er Japans massive oprustning på droneområdet. Landets forsvarsministerium har næsten tredoblet budgettet til ubemandede systemer til omkring 1,7 mia. dollar (277 mia. yen), og ambitionen er at opbygge en stor national dronekapacitet.
Men hvor mange ser ledige bilfabrikker som en oplagt løsning, ser Mitsubishi Heavy Industries en grundlæggende produktionsmæssig udfordring.
Ifølge Ito er bilindustrien optimeret til at fremstille hundredtusinder eller millioner af identiske produkter over mange år.
Militære droner fungerer stik modsat.
Her ændres design, software, sensorer, kommunikationssystemer og modforanstaltninger løbende som følge af erfaringer fra slagmarken. Det betyder, at produktionslinjer konstant skal kunne ændres.
Ifølge Ito risikerer man derfor at stå med store lagre af droner, som allerede er teknologisk forældede, når de forlader fabrikken.
Erfaringerne fra Ukraine ændrer hele logikken
Krigen i Ukraine har vist, at droneteknologi udvikler sig med en hastighed, som traditionelle forsvarsanskaffelser sjældent har oplevet.
Nye typer FPV-droner, autonome funktioner, AI-baserede målsøgningssystemer, elektronisk krigsførelse og anti-jamming-løsninger bliver ofte forbedret på få måneder – nogle gange på få uger.
Det betyder, at succes ikke nødvendigvis handler om at kunne producere flest muligt.
Den handler om at kunne udvikle hurtigst.
Netop derfor mener Mitsubishi Heavy Industries, at virksomheder med erfaring i små serier, høj kompleksitet og hurtige ændringer får en konkurrencefordel.
Europæisk strategi går den modsatte vej
Udmeldingen kommer samtidig med, at flere europæiske bilproducenter arbejder på netop den model, som Japan nu advarer imod.
I Frankrig samarbejder Renault med forsvarsindustrien om droneproduktion.
Volkswagen undersøger muligheder for samarbejde om produktion af luftforsvarskomponenter, mens Mercedes-Benz ligeledes ser på produktion af ubemandede systemer.
Argumentet i Europa er enkelt:
Ledige bilfabrikker kan hurtigt skabe stor produktionskapacitet.
Men Mitsubishi peger på, at høj volumen ikke nødvendigvis giver militær effekt, hvis produkterne ikke kan følge den teknologiske udvikling.
Danmark står med samme strategiske valg
Diskussionen er højaktuel i Danmark.
Regeringen ønsker at opbygge en dansk dronekapacitet, samtidig med at samarbejdet med Ukraine bliver stadig tættere. Flere danske virksomheder undersøger mulighederne for både udvikling og produktion af ubemandede systemer.
Spørgsmålet bliver derfor:
Skal Danmark satse på store produktionslinjer efter klassisk industrilogik?
Eller skal man opbygge et fleksibelt økosystem af virksomheder, der hurtigt kan udvikle, teste, modificere og producere nye generationer af droner?
Det spørgsmål bliver kun mere aktuelt i takt med, at NATO-landene efterspørger stadig større mængder ubemandede systemer.
Datasikkerhed bliver et konkurrenceparameter
Mitsubishi peger samtidig på en anden udvikling, som også kan få betydning i Europa.
Ifølge Ito ønsker Japans forsvarsministerium, at en del af de mest følsomme dronesystemer udvikles uden udenlandske partnere af hensyn til datasikkerhed og kontrol over software og teknologi.
Det afspejler en bredere tendens i både NATO og EU, hvor digital suverænitet, kontrol over software, AI-modeller og forsyningskæder i stigende grad bliver lige så vigtig som selve den fysiske produktion.
Forsvarsoverblikkets analyse
Mitsubishi Heavy Industries rejser en debat, som også Danmark bør tage nu – før der investeres milliarder i ny droneproduktion.
Krigen i Ukraine har vist, at droner ikke er et traditionelt industriprodukt. De minder langt mere om software end om biler. De opdateres konstant, ændrer funktion løbende og skal kunne tilpasses nye trusler på meget kort tid.
Det peger på, at fremtidens konkurrencefordel ikke nødvendigvis ligger hos den virksomhed, der kan producere flest droner, men hos den virksomhed, der hurtigst kan omsætte erfaringer fra slagmarken til nye produkter.
Hvis den analyse holder, kan den største strategiske investering vise sig ikke at være flere samlebånd – men et stærkt innovations- og produktionsøkosystem med tætte bånd mellem forsvar, industri og udviklingsmiljøer.
Det er en diskussion, som ikke kun er relevant for Japan, men også for Danmark, NATO og hele Europas kommende droneindustri.