Der er sket noget grundlæggende med danskernes syn på forsvar.
I årtier har forsvarspolitik været et område for specialister, officerer og politikere. Noget, der kun for alvor fyldte i offentligheden, når danske soldater blev sendt ud, eller når der skulle forhandles forsvarsforlig.
Sådan er det ikke længere.
Den nye tryghedsmåling fra TrygFonden viser, at international politik nu er blevet et af de områder, danskerne interesserer sig mest for. Mere end halvdelen angiver, at de interesserer sig for international politik – en markant stigning sammenlignet med tidligere årtier.
Det er ikke svært at forstå hvorfor.
Ruslands krig mod Ukraine fortsætter. USA’s rolle som Europas sikkerhedsgarant bliver i stigende grad diskuteret. Grønland er blevet genstand for storpolitisk interesse, og mange danskere tvivler på, om NATO vil se ud om ti år, som alliancen gør i dag.
Det er et historisk skifte.
Forsvaret er blevet hverdagspolitik
Hvor forsvar tidligere handlede om kampfly, fregatter og udsendte soldater, handler det nu også om tryghed.
Undersøgelsen viser, at 71 procent er bekymrede for, at USA ikke længere er en troværdig allieret. Næsten lige så mange er bekymrede for Ruslands adfærd over for sine nabolande.
Samtidig vurderer 38 procent, at Donald Trumps politik kan føre til, at NATO går i opløsning. Kun 25 procent er direkte uenige i den vurdering.
Det betyder, at danskerne ikke længere tager sikkerheden for givet.
Forsvaret er gået fra at være en institution, der beskytter Danmark, til at være en institution, der skal skabe tillid til fremtiden.
Mere end flere milliarder
Det giver politikerne en enorm opgave. For de kommende års investeringer handler ikke kun om at købe materiel. Det handler om at opbygge troværdighed.
- Kan Forsvaret levere hurtigt?
- Kan Danmark beskytte kritisk infrastruktur?
- Kan vi forsvare Grønland og Arktis?
- Kan vi indgå i Europas nye sikkerhedsarkitektur?
Og kan vi forklare befolkningen, hvad det hele skal bruges til?
Det er spørgsmål, som tidligere blev diskuteret i lukkede kredse. Nu er de blevet folkeeje.
Et nyt forhold mellem befolkning og forsvar
Derfor står Forsvaret over for en ny opgave. Det er ikke længere nok at være stærk. Man skal også være synlig. Man skal forklare, hvorfor investeringerne er nødvendige.
Man skal kunne vise, at nye droner, satellitter, missilsystemer og soldater ikke bare er udgifter, men en forsikring mod en mere usikker verden.
Tryghedsmålingen viser nemlig noget vigtigt:
Danskerne er blevet mere usikre på verden omkring dem.
Men samtidig er de blevet mere interesserede i sikkerhedspolitik.
Det er en mulighed.
For aldrig tidligere har der været så stor offentlig forståelse for, at et stærkt forsvar ikke er et mål i sig selv.
Det er en forudsætning for, at Danmark kan forblive det land, vi kender.
Læs hele analysen her