Der er ingen tvivl om, at Danmark opruster.

Forsvaret får historiske milliardbeløb. NATO kræver flere kapaciteter. Totalberedskabet er blevet et af de mest brugte ord i dansk politik.

Men når man læser økonomiaftalen for 2027 mellem regeringen og KL, står én ting klart:

Kommunerne bliver en langt vigtigere del af Danmarks samlede forsvar – uden at der følger et egentligt kommunalt beredskabsløft med.

Det er en udvikling, som kan få stor betydning for Danmarks evne til at håndtere kriser, cyberangreb, sabotage og længerevarende forsyningssvigt.

Beredskabet fylder overraskende lidt

Økonomiaftalen giver kommunerne et realt løft på 3,3 mia. kr. og en samlet serviceramme på 351,5 mia. kr.

Men beredskab nævnes kun ganske få steder.

• Der er ingen særskilt kommunal beredskabspulje.
• Ingen dedikeret finansiering til nødstrøm.
• Ingen øremærkede midler til lokale krisecentre.
• Ingen pulje til beskyttelse af kritisk kommunal infrastruktur.

I stedet konstaterer regeringen og KL, at Danmark skal have et styrket totalberedskab, som kan modstå cyberangreb, sabotage og trusler mod kritisk infrastruktur.

Hvordan det konkret skal finansieres lokalt, står imidlertid åbent.

Kommunerne er blevet den første forsvarslinje

I virkeligheden er kommunerne allerede blevet en del af Danmarks samlede forsvar.

• Hvis strømmen forsvinder.
• Hvis et stort cyberangreb rammer.
• Hvis vandforsyningen svigter.
• Hvis kommunikationsnettet bryder sammen.

Så er det ikke Forsvaret, der først møder borgeren.

• Det er kommunen.
• Det er hjemmeplejen.
• Plejehjemmet.
• Botilbuddet.
• Skolen.
• Vandværket.
• Borgerservice.

Det lokale beredskab.

Det er kommunerne, som skal sikre, at ældre får medicin, at sårbare borgere får hjælp, at børn kan passes, og at der er drikkevand, varme og information til borgerne.

Med andre ord:

Kommunerne er blevet en central del af Danmarks modstandskraft.

Cyber er blevet en kommunal forsvarsopgave

Det mest konkrete beredskabselement i økonomiaftalen handler om it og cybersikkerhed.

Fra 1. januar 2027 skal der etableres fem nye fælleskommunale it-serviceorganisationer, som skal overtage driften af kommunernes server- og netværksinfrastruktur.

Der afsættes omkring 51 mio. kr. årligt til opgaven frem til 2029.

Det lyder teknisk.

Men i praksis handler det om noget helt andet.

Det handler om, hvorvidt hjemmeplejen virker under et cyberangreb.

• Om plejehjem kan tilgå medicinlister.
• Om skoler kan undervise.
• Om borgerservice kan fungere.
• Og om kommunernes krisestabe kan kommunikere.

Cybersikkerhed er ikke længere blot en it-disciplin.

Det er en del af Danmarks samlede forsvarsevne.

Vand, varme og strøm bliver sikkerhedspolitik

KL har allerede peget på, at kommunerne skal planlægge for scenarier, hvor flere forsyninger svigter samtidigt.

Det betyder blandt andet:

• nødstrøm til plejehjem og botilbud
• nødvarme til institutioner
• sikring af drikkevand
• alternative kommunikationsveje
• beskyttelse af kritisk lokal infrastruktur
• samarbejde med forsyningsselskaber og civilsamfund

Det er ikke længere hypotetiske scenarier.

Ruslands krig mod Ukraine har vist, at energiforsyning, vandforsyning og digital infrastruktur er blandt de første mål i moderne konflikter.

Det betyder, at lokale beredskaber ikke længere kun skal kunne håndtere stormfloder eller store brande.

De skal også kunne håndtere hybride trusler.

Forsvaret kan ikke løse opgaven alene

I de kommende år investerer Danmark og NATO enorme summer i kampfly, fregatter, droner og missiler.

Men hvis kommunerne ikke kan opretholde samfundets funktioner under en krise, er den militære styrke alene ikke nok.

NATO taler i stigende grad om resilience – samfundets modstandskraft.

Det handler om, at hele samfundet skal kunne fungere:

• Energiforsyning
• Sundhedsvæsen
• Kommunikation
• Transport
• Fødevareforsyning
• Lokale myndigheder

Kommunerne er helt centrale i alle seks områder.

Det er derfor, økonomiaftalen 2027 bør læses som mere end en aftale om velfærd.

Det er også en aftale om sikkerhed.

Forsvarsoverblikkets vurdering

Økonomiaftalen 2027 viser, at regeringen og KL er enige om, at kommunerne spiller en stadig større rolle i Danmarks totalberedskab.

Men aftalen viser også, at finansieringen endnu ikke følger ambitionerne.

Kommunerne får flere penge. – men de får ikke et egentligt beredskabsløft.

Det efterlader et åbent spørgsmål:

Hvis kommunerne skal være Danmarks første forsvarslinje i en tid med cybertrusler, sabotage og hybride angreb – hvornår kommer så den økonomiaftale, der behandler beredskab som det, det er blevet:

En del af Danmarks samlede forsvar.