Dronekrigen er ikke længere fremtid. Den er nutid. Og NATO reagerer nu med en af de største samlede investeringer i ubemandede systemer og anti-dronekapaciteter nogensinde.
På NATO-topmødet i Ankara lancerede alliancen initiativet NATO Drone Edge, der markerer et markant strategisk skifte. Over de næste fem år vil de allierede investere mere end 40 milliarder amerikanske dollar i kapaciteter, der kan opdage, identificere og nedkæmpe fjendtlige droner. Samtidig skal antallet af uddannede droneoperatører i NATO-landenes væbnede styrker femdobles inden udgangen af 2027.
Det er ikke blot endnu et materielprogram. Det er et signal om, at droner nu betragtes som en afgørende del af NATOs kollektive forsvar.
Ukraine har ændret krigens spilleregler
Krigen i Ukraine har vist, at selv relativt billige droner kan få enorm strategisk betydning. De anvendes til rekognoscering, måludpegning, logistik, elektronisk krigsførelse og direkte angreb, mens anti-dronekapaciteter er blevet lige så nødvendige som traditionelt luftforsvar.
NATOs generalsekretær Mark Rutte understregede ved lanceringen, at droner fundamentalt har ændret moderne krigsførelse, og at alliancen derfor skal kunne både operere egne droner i stor skala og samtidig beskytte sig effektivt mod modstanderens ubemandede systemer.
Nyt NATO-marked skal gøre indkøb hurtigere
En af de mest interessante nyheder er etableringen af en NATO Counter-Drone Marketplace.
Formålet er at gøre vejen fra udvikling til anskaffelse betydeligt kortere. Virksomheder, der lever op til NATOs krav, får mulighed for at tilbyde løsninger, som allerede er testet, interoperable og klar til anskaffelse på tværs af alliancen.
Hvis platformen fungerer efter hensigten, kan den reducere den lange vej fra innovation til operative leverancer – et område, hvor mange virksomheder i dag oplever betydelige barrierer.
Uddannelse bliver lige så vigtig som teknologi
Investeringerne handler ikke kun om udstyr.
NATO vil udvide initiativet NATO Flight Training Europe (NFTE), så det også omfatter uddannelse af droneoperatører. Flere lande er allerede tilsluttet programmet, og ambitionen er at skabe en langt større fælles træningskapacitet på tværs af alliancen.
Erfaringerne fra Ukraine viser nemlig, at avanceret teknologi kun skaber effekt, hvis der samtidig findes veluddannede operatører og hurtige uddannelsesforløb.
En milliardmulighed for industrien
Drone Edge er samtidig en industriel satsning.
Ud over de 40 milliarder dollar i anti-dronekapaciteter blev der på NATO Defence Industry Forum annonceret en række store fællesanskaffelser og nye initiativer, som skal styrke samarbejdet mellem NATO og forsvarsindustrien. Samtidig lancerede NATO blandt andet en ny indgang for virksomheder (“Front Door for Industry”) og offentliggjorde sit første åbne kapacitetsbehov, så industrien lettere kan planlægge investeringer og udvikling.
Danmark bør gribe muligheden
For Danmark er udviklingen mere end blot en nyhed.
Danske virksomheder har allerede stærke kompetencer inden for software, sensorer, kunstig intelligens, elektronik, kommunikation, autonomi og integration – områder der bliver helt centrale i fremtidens droneøkosystem.
Spørgsmålet er derfor ikke, om NATO kommer til at investere massivt.
Spørgsmålet er, om danske virksomheder bliver en del af værdikæden.
Hvis Danmark ønsker en stærkere forsvarsindustri og flere arbejdspladser, bør virksomheder allerede nu positionere sig mod de nye NATO-programmer. Når alliancen investerer i standardiserede løsninger, uddannelse og fælles indkøb, bliver det lettere at skalere løsninger på tværs af medlemslandene.
Forsvarsoverblikkets perspektiv
NATO Drone Edge viser, at alliancen ikke længere betragter droner som et nicheområde. De er blevet en grundlæggende militær kapacitet på linje med luftforsvar, artilleri og kommunikationssystemer.
For Danmark bør det være en anledning til at stille et enkelt spørgsmål:
Hvordan sikrer vi, at danske virksomheder ikke blot bliver kunder i den nye droneøkonomi – men også leverandører?