I mange år har Danmark fået kritik for at bruge for få penge på forsvaret. Nu sker der noget bemærkelsesværdigt: NATO roser Danmark.

I den seneste evaluering af Danmarks forsvarsplanlægning fremhæver NATO både den markante oprustning og Danmarks vilje til at leve op til alliancens styrkemål. Det er ikke hverdagskost. NATO er normalt mere kendt for at presse medlemslandene end for at dele komplimenter ud.

Danmark har øget forsvarsbudgettet markant og investerer blandt andet i flere F-35 kampfly, lufttankningskapacitet og langtrækkende droner. Samtidig er ambitionen, at Danmark sammen med de øvrige NATO-lande skal bevæge sig mod forsvars- og sikkerhedsudgifter på 5 procent af BNP frem mod 2035.

Men anerkendelsen kommer med en bagside.

For penge er ikke det samme som kampkraft.

Det afgørende spørgsmål bliver nu, om Danmark kan omsætte de mange milliarder til:

• flere soldater,
• mere ammunition,
• bedre luftforsvar,
• droner og autonome systemer,
• en robust forsvarsindustri,
• og et forsvar, der kan operere i lang tid under krise og krig.

NATO’s nye styrkemål handler i stigende grad ikke om, hvor mange penge man bruger, men om hvilke kapaciteter man kan stille med.

Forsvarsoverblikkets vurdering er derfor klar:

Danmark har vundet første halvleg.

Nu begynder den svære del: At bygge et forsvar, der ikke alene ser godt ud på papiret, men som også kan kæmpe.