Regeringens økonomiske plan markerer et historisk skifte i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik

Danmark står over for et historisk løft i forsvarsudgifterne. I regeringens nye økonomiske plan lægges der op til, at forsvarsbudgettet allerede fra 2026 øges markant – blandt andet for at leve op til de nye NATO-mål og den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Europa.

Planen er en del af regeringens langsigtede 2035-strategi, hvor Danmark skal styrke både militær kapacitet og den bredere sikkerhed og robusthed i samfundet. Ambitionen er at sikre, at Danmark kan håndtere en mere usikker verden, hvor krigen i Ukraine, russisk militær aktivitet og hybride trusler har ændret sikkerhedsbilledet i Europa markant.

NATO-mål presser udgifterne op

Baggrunden for det markante løft er blandt andet NATO’s nye målsætning. Alliancen har besluttet, at medlemslandene frem mod 2035 skal bruge 5 procent af BNP på forsvar og sikkerhed, hvoraf mindst 3,5 procent skal gå til militære kerneopgaver.

Regeringen vil derfor accelerere investeringerne, så Danmark allerede i de kommende år nærmer sig dette niveau.

Konkret indebærer planen blandt andet:

• En forøgelse af Ukrainefonden i 2026 med 3,8 mia. kroner.
• En samlet stigning i forsvarsudgifterne, så Danmark i 2026 når omkring 3,5 procent af BNP i forsvarsrelaterede udgifter.

Målet er, at Danmark permanent når NATO-målet om 3,5 procent af BNP senest i 2030, hvilket er fem år tidligere end den oprindelige NATO-tidsplan.

Fra fredsdividende til oprustning

Udviklingen markerer et markant skifte i dansk forsvarspolitik. I flere årtier efter Den Kolde Krig faldt forsvarsudgifterne i Danmark, og først efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 begyndte de igen at stige kraftigt.

I 2022 lå Danmarks forsvarsudgifter omkring 1,37 procent af BNP, men allerede i 2025-2026 forventes de at ligge omkring 3 procent af BNP som følge af accelerationsfonde og nye investeringer.

Dermed er Danmark – ligesom en række andre europæiske lande – gået ind i en ny periode med omfattende oprustning.

Et bredere sikkerhedsbegreb

Den nye NATO-målsætning betyder også, at forsvarsudgifter ikke længere kun handler om klassiske militære kapaciteter.

Ud over de 3,5 procent til militære kerneopgaver skal yderligere 1,5 procent af BNP kunne bruges på sikkerhedsrelaterede investeringer, eksempelvis:

• kritisk infrastruktur
• civil beredskab
• cybersikkerhed
• energiforsyning og robusthed

Denne udvikling peger på et bredere sikkerhedsbegreb, hvor militær styrke og samfundsrobusthed hænger tæt sammen.

Politisk signal til NATO og Europa

Regeringens plan sender også et klart signal til NATO og europæiske allierede om, at Danmark ønsker at tage en større del af ansvaret for Europas sikkerhed.

Samtidig betyder de stigende udgifter, at de offentlige finanser vil blive presset i de kommende år, og regeringen har selv advaret om, at der ikke nødvendigvis vil være økonomisk råderum til alle andre politiske ønsker.

Analyse: Danmark går fra efternøler til frontløber

Set i et strategisk perspektiv markerer den nye plan en historisk kursændring.

På få år bevæger Danmark sig fra at ligge under NATO’s 2-procentsmål til at placere sig blandt de lande i Europa, der investerer mest i forsvar i forhold til økonomiens størrelse.

Det er ikke kun et spørgsmål om penge. Det er også et spørgsmål om tempo.

Den danske udfordring bliver nu at omsætte de store investeringer til reelle kapaciteter:

• flere soldater
• mere materiel
• stærkere beredskab
• og en forsvarsindustri, der kan levere i tide.

For i sidste ende er spørgsmålet ikke, hvor mange milliarder der bruges – men hvor hurtigt de kan omsættes til operativ styrke.