Forsvaret presses: Nye milliarder til luftforsvar – men huller i driften
Den historiske aftale om jordbaseret luft- og missilforsvar blev i denne uge præsenteret som en styrkelse af Danmarks sikkerhed. Men under overfladen vokser bekymringen i Forsvaret: Millionerne til de nye systemer ledsages ikke af tilsvarende penge til drift og bemanding. Resultatet kan blive flere fyringer, nedskæringer i staben – og et presset Forsvar, der må løbe endnu hurtigere.
Milliarder til materiel – ikke til mennesker
Forsvarsforligskredsen har besluttet at investere tocifrede milliardbeløb i avancerede luftforsvarssystemer. Systemer, som skal beskytte Danmark mod trusler fra blandt andet krydsermissiler og droner.
Men ifølge flere kilder i Forsvaret er der ikke fulgt nok driftsmidler og mandskabspuljer med. Det betyder, at Forsvaret skal finde de nødvendige ressourcer ved at omprioritere eksisterende budgetter, der i forvejen er pressede af højere udgifter til ammunition, vedligehold og energi.
Risiko for fyringer og reduceret stab
Flere analyser peger på, at konsekvenserne kan blive mærkbare: civile stillinger i administration og støttefunktioner kan blive skåret væk, og der kan blive tale om reelle afskedigelser.
Det kan ifølge eksperter svække Forsvarets evne til at fastholde det nødvendige overblik og koordinere mellem Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet – især i en tid, hvor NATO stiller stadig større krav til beredskab og rapportering.
Når man skærer i staben, mister man ofte den langsigtede planlægning og den tværgående koordinering. Det kan blive dyrt på sigt, fordi vi risikerer dobbeltarbejde og manglende implementering af NATO-krav.
Politisk balancegang
Regeringen afviser, at Forsvaret underfinansieres, og peger på, at de samlede bevillinger i forliget er historisk høje.
Men i kulissen erkender flere politikere, at man har prioriteret de store materielanskaffelser for at imødekomme NATO’s kapabilitetsmål – og at der derfor er mindre plads til driften.
Det er en svær balance. Danmark er nødt til at levere på NATO’s krav om kapaciteter, men vi må ikke glemme, at de også skal kunne bruges i praksis.
Risiko for et “hult forsvar”
Hvis tendensen fortsætter, advarer eksperter om, at Danmark kan ende med et “hult forsvar”: et forsvar, der på papiret har avanceret udstyr, men ikke mandskab eller midler nok til at operere det.
Det er et klassisk problem: vi køber hardware, men glemmer softwaren – altså de mennesker og processer, der skal få det til at fungere. Det er nemt at vise vælgerne, at vi gør noget, det er synligt at der kommer missiler og pansrede mandskabsvogne, hvor i mod garager, reservedele og flere soldater ikke er så sexet og synligt.