Mens Danmark stadig drøfter, hvordan droneteknologi skal integreres i Forsvaret og industrien, går Norge forrest med et nationalt droneprogram koblet direkte til Ukraine.
På et testfelt nær Kongsberg styrter norskbyggede kamikazedroner ned i gamle kampvogne og fjeldsider – og eksploderer.
De første resultater er så lovende, at Hæren planlægger at teste 100 droner hen over vinteren.
De er bygget af Rift Dynamics, med sprænghoveder udviklet af Nammo, og bliver nu en integreret del af Norges forsvar.
Forsvarsminister Tore O. Sandvik (Ap) har netop lanceret et tiårigt droneprogram på 1,5 milliarder kroner, hvor norsk industri og ukrainske front-erfaringer smelter sammen.
“Vi lærer af ukrainernes erfaringer – det, de brugte i fjor, er forældet i år,” siger Sandvik.
Samarbejdet indebærer, at ukrainske droneinstruktører allerede er på vej til Norge.
Industrien i førersædet
Programmet viser, hvordan Norge placerer egen industri i centrum for udviklingen.
Selskaber som Rift Dynamics, Nammo og Six Robotics får konkrete leverancer, testmiljøer og løbende adgang til erfaringer fra krigen i Ukraine.
Resultatet er en civil-militær innovationskæde, hvor frontlinjeviden, norsk teknologi og operative behov kobles i realtid.
Ifølge hærsjef Lars Lervik får Forsvaret allerede i næste uge sine første operative dronesværme. De kan arbejde i flok, analysere mål og reagere på ændringer i terrænet via kunstig intelligens.
“Vi kan møde fjenden med ubemandede systemer, før vi risikerer vores folk,” siger Lervik.
Strategisk forspring
Norge ligger nu blandt de førende i Europa på området for autonome, bevæbnede droner.
Oberstløjtnant Sigurd Løvland Harsheim vurderer, at landet er “langt fremme” i forhold til andre nationer – både teknologisk og organisatorisk.
Dronerne testes under barske klimaforhold, hvor robusthed, signalstyring og våbenvirkning vurderes i detaljer.
Resultatet er et nationalt økosystem, der kombinerer industriel konkurrencekraft, operativ læring og eksportmuligheder.
Danmark halter bagefter
I Danmark har dronerne længe været placeret i et organisatorisk ingenmandsland mellem Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen og politiet.
Flere initiativer har peget på behovet for et nationalt dronecenter og en fælles strategi for dual-use teknologi – men realiseringen lader vente på sig.
Samtidig rykker Norge, Estland og Litauen tættere på Ukraine-samarbejder, hvor erfaringer fra fronten bruges direkte i industrien.
De danske virksomheder – Terma, Weibel, Sky-Watch m.fl. – risikerer dermed at miste momentum i et område, der bliver afgørende for fremtidens forsvar.
Hvad Danmark kan lære af Norge
- Sæt industrien i centrum
Etabler et nationalt droneprogram, hvor danske virksomheder får konkrete kontrakter og testadgang sammen med Forsvaret. - Kobling til Ukraine og NATO-fronten
Danmark bør – ligesom Norge – etablere et struktureret samarbejde med ukrainske droneenheder for hurtig erfaringsudveksling. - Finansier langsigtet og målrettet
I stedet for spredte puljer bør Danmark afsætte en flerårig ramme (fx 1 mia. kr. over 10 år) for militære og dual-use droner. - Skab en civil-militær innovationskæde
Gør DALO, DTU, Forsvarsakademiet og SMV-segmentet til faste partnere i udviklingen – ikke kun som leverandører, men som innovationspartnere. - Indfør operative testzoner
Norge tester i terræn nær Kongsberg. Danmark kunne med fordel gøre det samme i Oksbøl, Karup eller Bornholm med permanent luftzoneadgang.
Perspektiv
Den norske model demonstrerer, hvordan teknologisk handlekraft og strategisk samarbejde kan flytte et helt lands forsvarskapacitet på få år.
Hvor Danmark stadig diskuterer, om og hvordan droner kan integreres, bygger Norge allerede videre på erfaringer fra krigszonen – med egen industri i spidsen.
Spørgsmålet er ikke, om Danmark bør følge efter – men hvordan hurtigt man tør gøre det.